Coop Danmark A/S

150.000 elever lærer om rodfrugter

Del
Coops undervisningsprogram GoCook skal inspirere skoleelever i næsten 7.000 klasser over hele landet til at bruge danske råvarer i sæson, lige nu rodfrugter, som er billig og god mad i en krisetid
Micki Cheng, Coop Go Cook
Micki Cheng, Coop Go Cook

Fra denne uge og resten  af efteråret vil eleverne på 4 ud af 5 grund- og specialskoler over hele landet skrælle og snitte sig igennem bl.a. knoldselleri, pastinakker, persillerødder og bolsjebeder.

”Med tidens mange kriser er det vigtigere end nogensinde, at børn lærer at bruge danske råvarer i sæson. Rodfrugter er billige, sunde og klimavenlige - og de smager tilmed godt,” siger Bente Svane Nielsen, projektchef for GoCook. 

GoCook er Coops madprogram for børn og unge. Missionen er at skabe den første generation af børn og unge, som er bedre til at lave grøn mad end deres forældre. Smagekassen er GoCooks største projekt. Her kan skoleklasser over hele landet bestille en kasse fyldt med råvarer og tilhørende undervisningsmaterialer.

Det har hele 6.875 klasser gjort i år.

”På trods af de svære tider – også i Coop – har vi valgt at gennemføre GoCook Smagekassen igen i år. For de stigende priser er også en udfordring i skolernes madkundskabsundervisning. Madkundskab er et lavt prioriteret fag i skolen, så vi vil gerne give faget en håndsrækning. Jeg er rigtigt glad for, at så mange lærere har valgt at tilmelde sig og give børnene denne madoplevelse,” siger Bente Svane Nielsen.

En rod står for 85% af salget

I Danmark har vi dyrket og spist rødder i mange år, men guleroden er dog stadig danskernes favorit blandt rodfrugterne. 85% af det samlede rodfrugtsalg i Coop er guleroden. Dernæst kommer knoldsellerien med 4% (se figur 1 fra Coop Analyse). Så med årets GoCook Smagekassen skal eleverne undersøge de mange rodfrugters smag og lære at tilberede dem på mange forskellige måder. De skal blandt andet tilberede rodfrugtsuppe med rodfrugtboller og focaccia-sandwich med rødbedebøffer.

Gorm Wisweh og Micki Cheng er igen i år ambassadører for GoCook, og sammen med en gruppe frivillige madglade børn har de stået foran kameraet til de mange film til undervisningsmaterialet.

”Jeg er glad for at være med til at vise de mange muligheder med rodfrugter – og vise børnene, hvordan rødderne kommer fra jord til bord,” siger Micki Cheng.

I år er det 16. gang, GoCook sender undervisningsmaterialer, opskrifter og råvarer ud til landets skoler. Eleverne er i køkkenet i ugerne 43, 44, 45 – og for nogle klasser resten af efteråret.

Yderligere information:Projektchef for GoCook, Bente Svane Nielsen, 30 91 92 74 eller bente.svane.nielsen@coop.dk

Figur 1: De forskellige typer rodfrugters andel af det samlede salg i 2022 (kilde: Coop Analyse).


Kom på besøg i køkkenet

Børnene er i gang i køkkenerne i uge 43, 44 og 45.* Så skriv eller ring til os, og så hjælper vi med at koordinere og skabe kontakt til en skole:

  • Lisbeth Ellebæk, tlf. 20 48 72 71  

*Skolerne afhenter først Smagekasserne fra mandag d. 24/10, så derfor er der stort set ingen aktivitet i køkkenerne før tirsdag d. 25/10. Hvis I vil på besøg allerede tirsdag, så kontakt os i forvejen, så vi kan finde en klasse til jer.

Billeder, opskrifter mv. 

Pressebilleder, flere fakta om rodfrugtforbruget, opskrifter, lydjingle, logo samt en liste over alle deltagende skoler i Dropbox her: https://www.dropbox.com/sh/k8zjx1c4p6nof3d/AAD07mV1-iAoDpjCpN6BjPlRa?dl=0 

 Fakta om GoCook Smagekassen 2022:

  • GoCook Smagekassen er en kasse med gratis råvarer, undervisningsmaterialer, film og opskriftshæfter. Alle interesserede skoleklasser kan bestille den og hente den i en lokal Kvickly, SuperBrugsen eller Dagli’Brugsen i uge 43, 44 og 45. 
  • I år indeholder kassen opskrifter og danske økologiske råvarer til rodfrugtsuppe med rodfrugtboller og focaccia-sandwich med rødbedebøffer. Undervisningsmaterialet henvender sig primært til elever i 4.-8. klasse.
  • Coops butikker Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen udleverer i alt 112 tons økologiske råvarer til skolerne.
  • 80 % af alle grundskoler (folkeskoler, frie/private skoler og specialskoler) i Danmark er tilmeldt med i alt 6.875 skoleklasser.
  • Smagekassen er blot ét af initiativerne i GoCook, som på bl.a. Facebook følges af cirka 18.000 børn og forældre. GoCooks digitale kokkeskole på www.gocook.dk og GoCook-app’en har tilsammen 100.000 unikke brugere om måneden, og GoCook har senest vundet Generation Food Award i oktober 2022 for sin formidling til børn på sociale medier.
  • Læs meget mere på www.gocook.dk

Billeder

Micki Cheng, Coop Go Cook
Micki Cheng, Coop Go Cook
Download

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Coop Crew 2.0 - Ny aftale sikrer fortsættelsen af landets største fritidsjobindsats29.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond har Ungdomsskoleforeningen og Coop siden 2019 ledet og drevet landets største fritidsjobindsats, Coop Crew, hvor over 2.000 unge har deltaget, og cirka 55 % af de unge har fået et fritidsjob. Efter planen ophører den økonomiske støtte fra fonden i 2025, men med en ny aftale mellem Ungdomsskoleforeningen og Coop sikrer parterne, med Coop Crew 2.0, fortsættelsen af den landsdækkende fritidsjobindsats.

Coop Tradings direktør fratræder til fordel for international topstilling25.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Administrerende Direktør i Coop Trading, Michael la Cour, har valgt at takke ja til en ny international rolle i en topstilling for IKEA i Sydøstasien. Med udgangen af august 2025 forlader han derfor direktørrollen i det nordiske indkøbsselskab – og efterlader sig et stærkt team, en tydelig retning og en masse nordisk momentum til det videre arbejde for en ny direktør. Coop Tradings direktør takker af efter stor indsats, som har skabt fokus på styrken ved det nordiske fællesskab og på, hvordan de nordiske private brands – Coop, Xtra og Änglamark – leverer stor værdi på både pris og kvalitet. Direktørens farvel markerer en ny fase i Coop Tradings rejse mod at levere private brands i verdensklasse til de nordiske hjem. ”Vi vil gerne takke Michael la Cour for hans markante bidrag til Coop Trading gennem de seneste år. Han har været drivende i at tage det nordiske samarbejde ind i en ny æra med endnu stærkere fokus på at skabe forbrugernes foretrukne produkter i Norden. Ud over at kæmpe for

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye