Funklende forviklinger og hjertebankende ballet i Neumeiers ”En skærsommernatsdrøm”

I det glitrende stjernemørke summer alferne frem på scenen. I skoven uden for Athen forsvinder virkelighedens regler og normer ind i midsommernatten, så hjertesmerter må danses fri af alle deres forviklinger.
I John Neumeiers balletversion er En skærsommernatsdrøm en elegant leg med forholdet mellem illusion og virkelighed. Poesien flyder i dansen, der også bæres til gispende højder i spektakulære løft. Og publikum kan forvente at blive trylleblæst bagover i denne storladne ballet, der både rummer det klassiske og det mere moderne.
Mendelssohns romantiske musik og Ligetis fascinerende, elektroniske rumklange væves sammen i en drømmende naturlighed i denne eventyrfortælling, hvor alferne i den berusende skov leger med de jordiske menneskers følelser og kærlighedsliv. En sanselig og lidenskabelig rejse ned i underbevidsthedens drifter og længsler.
En skærsommernatsdrøm er en opvisning i kontraster – kontrasten mellem at drømme og at være vågen, mellem sand og falsk kærlighed, mellem forandring og forvandling. Og kontrasterne kommer naturligvis også til udtryk i dansens koreografi.
John Neumeier er balletverdenens fremmeste Shakespeare-fortolker, ikke mindst kendt fra den mesterlige Romeo og Julie, som det danske publikum aldrig bliver træt af at græde sig igennem. Med En skærsommernatsdrøm viser han nok en gang, hvordan han kan give de berømte karakterer liv og lave en nærmest fysisk oversættelse af den oprindelige tekst.
Repremiere: 5. november 2022, Det Kongelige Teater, Gamle Scene
Sidste spilledato: 23. november 2022
Koreografi: John Neumeier
Musik: Felix Mendelssohn-Bartholdy, György Ligeti og traditionel lirekassemusik
Scenografi og kostumedesign: Jürgen Rose
Lysdesign: John Neumeier
Dirigent: Nathan Brock
Læs mere om forestillingen HER
Kontakter
Nana LanghoffPR- og presseansvarlig, ballet (barselsvikar)
Tlf:+45 25 51 79 24nala@kglteater.dkBilleder

Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
To af Nordens store kunstnere mødes i ny opera9.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nobelprismodtageren Jon Fosse og en af Danmarks mest betydningsfulde komponister Bent Sørensen forener ord og musik i ASLE OG ALIDA – en ny, dansk-norsk opera om tro, håb og kærlighed på Operaens Store Scene.
Ballet de Luxe8.5.2025 11:04:48 CEST | Pressemeddelelse
Balletsæsonen slutter med Ballet de Luxe – en fejring af dansk og klassisk ballet i særklasse.
Urpremiere på ”Den store Gatsby”2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
"Den store Gatsby" fylder 100 år og indtager Operaen i et helt nyt balletbrag af Arthur Pita
Forår og opera mødes i det fri i maj1.5.2025 12:24:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Opera drager på forårsturné med Kongelig sommeropera og inviterer i maj til gratis operakoncerter i seks byer rundt i Danmark.
Bournonville åbner ballet28.4.2025 11:57:41 CEST | Pressemeddelelse
Bournonville-balletterne "La Ventana" og "Kermessen i Brügge" markerer begyndelsen på sæson 25/26 på Det Kongelige Teater – og bliver et levende indspark i debatten om dansk kulturarv og identitet som en del af UNESCOS immaterielle kulturarv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum