Inflation og renter på himmelflugt: Sådan bør boligejere forholde sig til lån og omlægning

I disse dage bliver danskernes penge mindre værd. Det, der kostede 1.000 kroner for et år siden, skal man i dag betale omtrent 1.090 kroner for. Samtidig er det kun de færreste, der har formået at hæve deres løn til et niveau, der overgår den nuværende inflation. Ligeledes svinder værdien af danskernes kontante opsparinger i bankerne i takt med inflationen, idet pengene ganske enkelt er mindre værd i år end for et år siden.
Hos Danske BOLIGadvokater har man haft stor opmærksomhed på boligrenternes himmelflugt. Kursen på et 30-årigt 6 pct-lån med afdrag nærmer sig kurs 100, mens kursen på et 30-årigt 5 pct-lån med afdrag er nede i kurs 96,5. Derfor anbefaler foreningen, at boligejere sætter sig ind i, hvilken effekt rentestigningerne har på ens privatøkonomi, særligt hvis man overvejer at købe eller sælge bolig inden for nærmeste fremtid. De høje renter betyder nemlig, at det er blevet markant dyrere at finansiere både realkredit- og boliglån sammenlignet med for få år siden.
Ikke set i 13 år
I takt med rentestigningerne er det særligt blevet dyrere for den gruppe af førstegangskøbere, der enten lige er gået ind på boligmarkedet eller har planer om at gøre det i løbet af de næste par måneder. For første gang i 13 år har Nordea Kredit åbnet op for realkreditlån med en rente på hele 6 pct. med 10 års afdragsfrihed. Man skal tilbage til lige efter finanskrisen for at finde et lignende scenarie, oplyser realkreditinstituttet i en pressemeddelelse.
Det betyder, at det er blevet omtrent 2.600 kroner dyrere om måneden pr. lånte million sammenlignet med tidligere på året, hvor selvsamme rente var på blot 1,5 pct.
”Det er rigtig mange penge at skulle have op af lommen hver måned for en almindelig familie. Derfor bør førstegangskøbere også nøje overveje deres muligheder, inden de går ud og låner penge til en bolig lige nu. Historisk set er en rente på 6% ikke i sig selv usædvanligt, men for en stor del af boligkøberne, og vel nærmest alle førstegangskøberne, er dette ikke noget, man tidligere har set. For denne købergruppe kan det derfor virke ganske voldsomt”, udtaler Alexander May-Worre, der er advokat hos Bremer Advokater og bestyrelsesmedlem i Danske BOLIGadvokater.
Eksisterende boligejere kan opkonvertere og spare mange penge
Til forskel for førstegangkøberne, som skal ud på et dyrt boligmarked, kan den nuværende situation med historisk høje renter og boligpriser give en økonomisk fordel for mange boligejere.
”Mange boligejere har fået tilbud om opkonvertering af deres billige lån, hvor vi har set obligationslån på helt ned til 0,5 pct. Ved at opkonvertere sit lån fra f.eks. 1 pct. til 5 pct., bliver den månedlige ydelse godt nok dyrere, men de senere års stigning i boligpriserne har givet mange boligejere en større friværdi i deres bolig. Er friværdien i boligen tilpas stor, giver en opkonverting mulighed for ekstraordinært at nedbringe restgælden på realkreditlånet – i visse tilfælde ret betragteligt. Dog skal man være klar over, at den månedlige ydelse ofte bliver højere, ligesom man skal være opmærksom på, at der kan være store risici forbundet med en låneomlægning, ikke mindst hvis man omlægger til et lån med en fleksibel rentetilskrivning”, forklarer Alexander May-Worre fra Danske BOLIGadvokater.
Inflationen ulmer
Den største trussel for det nuværende boligmarked er dog ikke nødvendigvis den stigende rente, udtaler advokat Alexander May-Worre. For de lave renter, som danskerne gennem de seneste år har vænnet sig til, har måske været unaturligt lave:
’’Over de seneste år har de lave renteniveauer skabt grobund for meget fordelagtige lån til en lav månedlig ydelse, hvilket har givet danskerne flere penge mellem hænderne. Men det har på nogle måder også været et usundt og uholdbart marked, som har drevet priserne meget højt op. Og det ser vi måske konsekvenserne af nu. I dag ser vi, hvordan det historisk høje inflationsniveau kommer til at påvirke hele bolig- og lånemarkedet, herunder også lejemarkedet, som er under politisk håndtering grundet stigningen i nettoprisindekset’’.
Han fortsætter: ’’Inflationstallet er den ubekendte faktor, der lurer i horisonten. Den har været støt stigende indtil nu, men vi ved ikke, hvordan fremtiden ser ud. Sikkert er det dog, at handel med fast ejendom altid skal ske med omtanke og gerne med et langsigtet perspektiv. Det samme gør sig gældende for så vidt angår låneomlægning, som kan give store fordele for dem, som fx står foran et snarligt salg, mens det for andre kan betyde forøget usikkerhed og utryghed, hvis man sætter sig økonomisk hårdere end nødvendigt’’, afslutter Alexander May-Worre, advokat og bestyrelsesmedlem af Danske BOLIGadvokater.
Faktaboks:
Her kan du se, hvordan inflationen har udviklet siden september 2021:
- September 2021: 2,2 procent.
- Oktober 2021: 3,0 procent.
- November 2021: 3,4 procent.
- December 2021: 3,1 procent.
- Januar 2022: 4,3 procent.
- Februar 2022: 4,8 procent.
- Marts 2022: 5,4 procent.
- April 2022: 6,7 procent.
- Maj 2022: 7,4 procent.
- Juni 2022: 8,2 procent.
- Juli 2022: 8,7 procent.
- August 2022: 8,9 procent.
- September 2022: 10,1 procent
Kilde: Danmarks Statistik
Nøgleord
Kontakter
Alexander May-WorreAdvokat og bestyrelsesmedlem af Danske BOLIGadvokater
Tlf:70 23 70 50aw@bremeradvokater.dkBilleder
Information om Danske BOLIGadvokater
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.
Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel.
Danske BOLIGadvokater er repræsenteret i følgegrupperne for hhv. huseftersyn og tinglysning.
Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 100 medlemmer fordelt over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
De vigtigste råd inden du får nøglerne til dit splinternye hjem20.8.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske BOLIGadvokater har udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen med at købe en projektbolig. Her er de vigtigste råd til, når du (næsten) står med nøglerne til dit nye hjem.
Mens du venter på, at dit nye hjem bliver bygget færdigt6.8.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny bolig i et projektbyggeri, er en bolig, der endnu ikke findes, og hvor du derfor ikke kan sammenholde salgsopstillingen med virkeligheden. Derfor er der al mulig grund til at følge byggeprocessen tæt. Danske BOLIGadvokater har udgivet en håndbog, der guider dig gennem ventetiden.
Nyt netværk for unge boligadvokater23.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et netværk af yngre boligadvokater skal sikre, at der også i fremtiden – og i flere dele af Danmark – vil være advokater, der kan hjælpe boligkøbere igennem de mange juridiske faldgruber. Netværket er lanceret af Danske BOLIGadvokater.
Boligejere i chok efter opkrævning af ejendomsskat9.7.2024 09:16:29 CEST | Pressemeddelelse
Telefonerne kimer hos landets boligadvokater med spørgsmål som: ”Hvad skal jeg gøre? Jeg har fået en gigantisk opkrævning og kan ikke forstå, at jeg skal betale så meget i ejendomsskat”. Det er efterregulering af ejendomsskat fra 2021, 2022 og 2023, der bringer boligejerne i chok.
Vær vågen inden du sætter underskriften på projektboligen3.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når du køber en ny bolig, der er en del af et projektbyggeri, rejser det nogle helt andre spørgsmål, end hvis du var på udkig efter en bolig, der allerede er bygget. Danske BOLIGadvokater har netop udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen. For hvad kan du egentlig selv gøre for at få succes med købet?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum