Odense har flest bygninger med et højt energiforbrug
24.10.2022 06:00:00 CEST | DI Byggeri | Nyhed
675 eller otte ud af ti kommunale bygninger i Odense har et højt energiforbrug. I alt har 1.667 kommunalt ejede energimærkede bygninger på Fyn og øerne et højt energiforbrug. Det svarer til, at 69 procent har et energimærke D, E, F eller G.
Det viser en ny opgørelse fra Dansk Industri over kommunale bygningers energimærke.
- Det er rigtig mange bygninger på Fyn, Ærø og Langeland, hvor der i realiteten er brug for fx nye vinduer, isolering, nyt tag eller andet. Alt sammen noget der kan være med til at spare på energien. Den igangværende energikrise ser ikke ud til at forsvinde lige med det samme, så der er virkelig grund til at gå i gang med at energirenovere over alt, siger formand for DI Byggeri Fyn Dan Johansen.
Og det er ikke kun i Odense, at kommunen har behov for at gå i gang med at energirenovere. I Svendborg og Assens har henholdsvis 158 og 157 kommunalt ejede bygninger et højt energiforbrug. I Faaborg-Midtfyn Kommune er det 145 kommunale bygninger, 135 i Middelfart og 129 i Nyborg.
- Hvis der for alvor skal sættes gang i energirenoveringen af kommunernes bygninger, så er det nødvendigt, at kommunerne kommer hurtigt i mål med at spare på energien i de mange tusinde bygninger, som de ejer. Og hvis det går for langsomt håber jeg, at hele Christiansborg efter valget vil se på, hvordan vi kan forpligte kommunerne, siger formand Dan Johansen, DI Byggeri Fyn.
I Svendborg og Faaborg-Midtfyn er der henholdsvis 160 og 118 bygninger, der opvarmes med naturgas. Samlet set opvarmes hver fjerde kommunalt ejede bygning på Fyn med naturgas. Kun Langeland og Ærø opvarmer ikke med gas.
- Ligesom alle andre skal kommunerne også i gang med at skifte varmekilde og væk fra gas. Her er det oplagt at se på hele bygningens energiforbrug, og i samme ombæring sørge for at bygningen i fremtiden samlet set bruger mindre energi. Det er bedst for klimaet, og så er den billigste energi jo den, vi ikke bruger, siger Dan Johansen, formand for DI Byggeri Fyn.
Fakta om energimærker:
Energimærket er baseret på et beregnet forbrug, som er en indikator for bygningens energimæssige kvalitet. Energimærkning udføres af en energikonsulent, som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af isolering, vinduer og døre, varmeinstallation m.v. Energikonsulenten placerer bygningen på en skala fra A til G, hvor A er den bedste energiklasse, mens G betyder at bygningen har et højt energiforbrug. Kilde: Energistyrelsen.
Kontakter
Formand for DI Byggeri Fyn Dan Johansen, telefon 63 10 02 32
Regional konsulent for DI Byggeri Fyn Steen Høygaard, telefon 25 66 63 17
Links
Information om DI Byggeri
DI ByggeriH.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere.
Læs mere: DI Byggeri
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
Ventetiden på en byggetilladelse tager dyk på Bornholm: Det er et skridt i den rigtige retning9.3.2026 14:21:49 CET | Pressemeddelelse
Ventetiden på at få tilladelse til at bygge på Bornholm har lidt et længe ventet knæk. Nu skal man i gennemsnit vente 116 dage på byggetilladelse, og det står fortsat i skarp kontrast til andre danske kommuner, lyder kritikken fra DI Byggeri Bornholm.
Ventetiden på en byggetilladelse stiger i Østjylland9.3.2026 14:19:01 CET | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus på Samsø skal man i gennemsnit vente 84 dage på tilladelse, mens man i Odder kun skal vente 5 dage. I to kommuner i Østjylland falder ventetiden, mens den stiger i ni kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.
Længst ventetid på byggetilladelser i Fanø Kommune9.3.2026 14:15:49 CET | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus i Fanø Kommune skal man i gennemsnit vente 102 dage på tilladelse, mens man i Fredericia Kommune kun skal vente 13 dage. I fem kommuner i Sydjylland falder ventetiden, mens den stiger i syv kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.
Ventetiden på en byggetilladelse er styrtdykket i Slagelse9.3.2026 14:11:03 CET | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus i Kalundborg Kommune skal man i gennemsnit vente 194 dage på tilladelse. Helt anderledes ser det ud i Slagelse, hvor er styrtdykket. I otte kommuner på Sjælland og Lolland-Falster falder ventetiden, mens den stiger i ni kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.
Danmarks længste ventetid på byggetilladelser findes i Frederikssund9.3.2026 14:08:35 CET | Pressemeddelelse
Mens ventetiden på at få grønt lys til at bygge i Frederikssund Kommune ligger på i gennemsnit 200 dage, er ventetiden i Allerød Kommune på kun 19 dage. I hele otte kommuner i Nordsjælland falder ventetiden, men flere steder er den fortsat alt for lang, mener DI Byggeri Nordsjælland