
Ørestaden - Bakterie- og virusbekæmpende fliser med et bæredygtigt touch

En væsentlig smittekilde mellem mennesker er berøring af fælles overflader. Hos Mosaikhjørnet behøver dette ikke længere være tilfældet for gulve og vægge i eksempelvis boliger, skoler, på hospitaler og plejehjem. Med fliseserien Ørestaden, introduceres en ny innovativ belægning, der bekæmper 99,99% af alle bakterier inden for kun to timer, og yderligere aktivt nedbryder flere forskellige vira, herunder coronavirus.
Da Mosaikhjørnet først blev introduceret for den nye overflade, var det med skepsis de bragte produktet forbi Teknologisk Institut. Her blev det bekræftet uden anmærkninger, at de certificeringer og ISO-tests, der var lavet, skam var gode nok – der var absolut ingen anmærkninger, og en helt ny innovativ fliseserie i Mosaikhjørnets sortiment var født: Ørestaden.
”Vi er utrolig stolte af at blive valgt som forhandler i Danmark af et innovativt og banebrydende produkt. I disse tider må man sige, at vi er blevet særlig opmærksomme på at rengøre og desinficere overflader, og vi tror, at den udvikling fortsætter. Derfor forventer vi også, at det vil resultere i et stigende salg som en naturlig følge af, at vi er blevet mere opmærksomme på, at bakterier og virus kan smitte via overflader og facader”, siger Tanja Foged, Direktør af Mosaikhjørnet.
Belægningen er allerede testet mod HIV-virus og den resistente MRSA-bakterie, hvortil det er dokumenteret, at den dræber bakterierne inden for kun to timer og bliver ved med at virke effektivt hele flisen eller klinkens levetid.
Ørestaden slår Coronavirus
I februar 2021 fik vi endeligt svar på de tests, der er blevet lavet mod ny coronavirus (Covid-19). Ørestaden fliserne nedbryder 94% af Covid-19 virus efter efter 4 timer under UV-lys – også lav-intens som f.eks. elpærer. Efter 4 timer i mørke reduceres virussen med 75,48%. Det vil sige, at fliserne er mest effektive i samarbejdet med lys, men også aktivt nedbryder virus selv i mørke.
Fjerner forurening og forbedrer indeklimaet
Udover de bakterie- og virusdræbende egenskaber, har den nye belægning endnu en fordel. De seneste år har der været en stigende efterspørgsel på løsninger, der ikke blot består af bæredygtige materialer, men som også er produceret med tanke på at mindske spild og udledning af forurenende stoffer. Ørestaden-seriens aktive belægning nedbryder i sin levetid kvælstofdioxid (NO2) og kompenserer derved for den udledning produktion af fliser nu engang forårsager.
Når den bakteriedræbende belægning kommer i kontakt med forurenende stoffer som kvælstofoxider, bruger den sollyset eller LED-lys til at nedbryde det forurenende stof til kemiske forbindelser, som er ufarlige for den menneskelige krop og miljøet. På den måde har belægningen samtidig en gavnlig effekt på indeklimaet, da luftens kvalitet er en af de væsentlige faktorer, som skaber et sundt klima indendørs, hvor mange timer bliver tilbragt. Det er ikke kun udenfor, at luften kan være forurenet. Faktisk bliver luften, vi indånder indenfor også forurenet af luft udefra og skrappe rengøringsmidler, men fliser og klinker med belægningen vil medvirke til, at luftens kvalitet bliver øget og samtidig vil luftgener blive mindsket som følge af gulvets lavbakterielle miljø.
Det europæiske patent blev i april 2020 bevilliget den bakteriedræbende belægning. Desuden er belægningen ISO-certificeret, og derfor er egenskaberne testet efter internationalt anerkendte standarder, der skal sikre, at de enkelte test medfører de samme resultater uanset, hvilket laboratorium der udfører testen.
Serien Ørestaden bidrager aktivt til et bedre miljø, letter rengøringen, da snavs og skidt ikke sætter sig nemt fast, og gør det nemmere at forebygge skidt og påvirkning af vores helbred.
Ørestaden-fliseserie, som er let at vedligeholde og rengøre, kommer i farverne mørkegrå, lysegrå og grå. Der vil løbende blive udvidet med nye farver, overflader og størrelser. Hver flise har en størrelse på 60x60 centimeter og koster 598 kroner per kvadratmeter.
Find serien her: Ørestaden
Læs mere om den bakterie - og virusdræbende flise her: Produktbeskrivelse

Nøgleord
Billeder
Information om Mosaikhjørnet A/S
Mosaikhjørnet er en familieforretning og din specialist inden for fliser, klinker og mosaik. Med 60 års erfaring er virksomheden drevet af passion og lysten til at inspirere og yde en professionel service til både private og erhverv.
Mosaikhjørnet har i dag en webshop og tre butikker i henholdsvis Glostrup, Brønshøj og Aalborg, der alle har et bredt udvalg af kvalitetsfliser, badrumsmøbler samt værktøj og tilbehør til murerarbejde.
Følg pressemeddelelser fra Mosaikhjørnet A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mosaikhjørnet A/S
Mosaikhjørnet Profshop Inviterer til Murerevent - Bliv klogere på hvordan du bruger Miras produkter19.8.2024 13:43:06 CEST | Pressemeddelelse
Kom til murerevent i Mosaikhjørnet Profshop, og bliv klogere på, hvordan du bruger Miras produkter i dit arbejde.
Mosaikhjørnet takker for opbakning ved åbningsreception17.6.2024 15:03:30 CEST | Pressemeddelelse
Mosaikhjørnet vil gerne rette en stor tak til alle, der deltog i vores åbningsreception og fejrede indvielsen af vores nye lokaler i Brøndby. Vores nye faciliteter omfatter både lager og projektafdeling samt den nye Profshop, der henvender sig til vores professionelle kunder. Arrangementet markerede starten på et nyt og spændende kapitel i Mosaikhjørnets 60-årige historie, og vi er overvældede over den store opbakning og interesse, vi har modtaget. Receptionen blev afholdt i vores nye lokaler på Sognevej 25, 46B, 2605 Brøndby. Det var en glæde at se så mange fremmødte, både mangeårige og nye samarbejdspartnere samt kunder. Den store opbakning og støtte gjorde dagen uforglemmelig, og vi er meget taknemmelige for hver eneste, der tog sig tid til at være med.
Indvielse 14. juni: Mosaikhjørnet åbner ny butik målrettet håndværkere10.6.2024 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 14. juni slår flise- og klinkevirksomheden Mosaikhjørnet dørene op til en ny butik målrettet håndværkere, hvilket fejres med en reception for både kunder og samarbejdspartnere. Den nye butik får base i Brøndby, hvor Mosaikhjørnet fremadrettet samler lager, projektafdeling og butik under samme tag, hvilket skal være med til at styrke virksomhedens samarbejde med det professionelle marked.
Invitation - Fejring af nyt Lager, Projektafdeling og Profshop15.5.2024 11:24:00 CEST | Pressemeddelelse
Invitation til en hyggelig reception for Mosaikhjørnets kunder og samarbejdspartnere.
Oase under jorden: Mosaikhjørnet leverer fliser til luksushotel i København14.3.2024 11:00:53 CET | Pressemeddelelse
I snart 20 år har Charlottehaven på Østerbro i København været et populært sted for turister såvel som lokale, der enten har boet på de luksuriøse hotellejligheder, spist i restauranten eller benyttet stedets Health Club. Nu har hotellets badefaciliteter gennemgået en stor renovering, og for at leve op til Charlottehavens eksklusive tilbud faldt valget på Mosaikhjørnet som fliseleverandør.