Mosaikhjørnet A/S

Skræddersy dit eget badeværelsesmøbel med Custom

Del
Fremover behøver badeværelsesmøblet ikke kun være standardiseret. Nu kan forbrugere og arkitekter med hjælp fra Mosaikhjørnet sammensætte unikke og personlige badeværelsesmøbler, når konceptet Custom lanceres med næsten uendelige kombinationsmuligheder.

Mosaikhjørnet har netop indgået et samarbejde med en italiensk møbelproducent om skræddersyede løsninger på badeværelsesmøblementet. Konceptet hedder Custom og skaber helt nye muligheder for at sætte sit personlige præg på interiøret til badeværelset.

- Vi mærker en stigende efterspørgsel på skræddersyede møbelløsninger, og det er derfor med stor entusiasme, at vi nu kan imødekomme dette ønske på badeværelset. Med konceptet er vi i stand til at tilgodese individuelle behov, så vores kunder kan skabe lige præcis de løsninger, der passer bedst ind i projektet derhjemme, fortæller Thomas Schøsler Lindholm, som er Retail Design Manager hos Mosaikhjørnet.


De nye badeværelsesmøbler fås i 17 forskellige kollektioner, hvor flere tilføjes løbende, som repræsenterer hver sin genre inden for møbelkunsten. Konceptet byder på næsten uendelige kombinationsmuligheder af alt fra skuffer, låger, bordplader, spejle, fliser, farver og endda på specialmål. Som noget helt unikt kan forbrugere og arkitekter vælge badeværelsesmøblets farve efter eksempelvis fliserne på væggen eller i en hvilken som helst RAL-farve.

- Vi kan levere løsninger til ethvert behov. For eksempel kan vi få produceret badeværelsesmøblet i specialmål, og det er især at foretrække til mange storbylejligheder, hvor pladsen kan være ekstra trang – eller til de mere arkitektoniske projekter, hvor der stilles høje krav til møbeldesign og eksklusive materialer. Derudover kan man opnå et helstøbt udtryk ved at matche møblets flise på bordpladen med væggene, og det sætter prikken over i’et med sådanne gennemførte detaljer, fortæller Thomas Schøsler Lindholm.

Mosaikhjørnets nye butik i Aalborg er blevet bygget op omkring det nye koncept, hvor både arkitekter, håndværkere og boligejer kan udforske konceptets mange muligheder. Desuden lagerføres et udvalg af møblerne i udgaver, som Mosaikhjørnet har designet i samarbejde med producenten. 

Besøg os i Glostrup, Brønshøj og Aalborg og hør mere om mulighederne med Custom. 

Nøgleord

Billeder

Information om Mosaikhjørnet A/S

Mosaikhjørnet A/S
Mosaikhjørnet A/S
Kirkebjerg Parkvej 1
2600 Glostrup

https://mosaikhjornet.dk

Mosaikhjørnet er en familieforretning og din specialist inden for fliser, klinker og mosaik. Med 60 års erfaring er virksomheden drevet af passion og lysten til at inspirere og yde en professionel service til både private og erhverv.

Mosaikhjørnet har i dag en webshop og tre butikker i henholdsvis Glostrup, Brønshøj og Aalborg, der alle har et bredt udvalg af kvalitetsfliser, badrumsmøbler samt værktøj og tilbehør til murerarbejde.

Følg pressemeddelelser fra Mosaikhjørnet A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mosaikhjørnet A/S

Mosaikhjørnet takker for opbakning ved åbningsreception17.6.2024 15:03:30 CEST | Pressemeddelelse

Mosaikhjørnet vil gerne rette en stor tak til alle, der deltog i vores åbningsreception og fejrede indvielsen af vores nye lokaler i Brøndby. Vores nye faciliteter omfatter både lager og projektafdeling samt den nye Profshop, der henvender sig til vores professionelle kunder. Arrangementet markerede starten på et nyt og spændende kapitel i Mosaikhjørnets 60-årige historie, og vi er overvældede over den store opbakning og interesse, vi har modtaget. Receptionen blev afholdt i vores nye lokaler på Sognevej 25, 46B, 2605 Brøndby. Det var en glæde at se så mange fremmødte, både mangeårige og nye samarbejdspartnere samt kunder. Den store opbakning og støtte gjorde dagen uforglemmelig, og vi er meget taknemmelige for hver eneste, der tog sig tid til at være med.

Indvielse 14. juni: Mosaikhjørnet åbner ny butik målrettet håndværkere10.6.2024 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse

Den 14. juni slår flise- og klinkevirksomheden Mosaikhjørnet dørene op til en ny butik målrettet håndværkere, hvilket fejres med en reception for både kunder og samarbejdspartnere. Den nye butik får base i Brøndby, hvor Mosaikhjørnet fremadrettet samler lager, projektafdeling og butik under samme tag, hvilket skal være med til at styrke virksomhedens samarbejde med det professionelle marked.

Oase under jorden: Mosaikhjørnet leverer fliser til luksushotel i København14.3.2024 11:00:53 CET | Pressemeddelelse

I snart 20 år har Charlottehaven på Østerbro i København været et populært sted for turister såvel som lokale, der enten har boet på de luksuriøse hotellejligheder, spist i restauranten eller benyttet stedets Health Club. Nu har hotellets badefaciliteter gennemgået en stor renovering, og for at leve op til Charlottehavens eksklusive tilbud faldt valget på Mosaikhjørnet som fliseleverandør.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye