Mosaikhjørnet A/S

Marrokanske fliser - på den go'e vedligeholdelsesfrie måde!

Del

Fra tidens hotteste restauranter til instagrambilleder fra stemningsfulde riads i Marrekesh – danskerne har forelsket sig i de traditionelle, marokkanske fliser, der giver sjæl og håndlavede fornemmelser til en enkel, nordisk indretning. Nu lancerer vi Vintage – en kollektion af marokkansk-inspirerede fliser med den store fordel, at de er vedligeholdelsesfri.

De sarte nuancer, geometriske mønstre og ikke mindst historien bag de mønstrede fliser giver et finurligt twist til vores strømlinede, nordiske stil, men de originale, håndlavede fliser kræver desværre også en del pleje og omtanke. Den nye kollektion Vintage er et robust og langtidsholdbart alternativ i keramik, der tager det bedste fra Marokkos kunsttraditioner og kombinerer med et sejlivet og vedligeholdelsesfrit materiale.

De keramiske fliser kræver hverken for- eller efterbehandling som de traditionelle fliser, så du kan nyde dem i årevis uden at bekymre dig om neglelakfjerner, citronsaft, kalkfjerner og alle de andre ting, du jonglerer med i hverdagen.

De fantastiske fliser fra Marokko er berømte over hele verden for sine komplekse, geometriske mønstre. 

Man mener, at de fantastiske design er vokset ud af de kunstneriske begrænsninger for muslimer, da Koranen forbyder afbildning af menneskelige former. Man var derfor nødt til at udtrykke sig med andre former i stedet.

Mesterlige håndværkere uddannede sig fra en ung alder i at designe og skabe storslåede mosaikker med fliserne, og deres arbejde blev et symbol på raffinement og rigdom. I det 13.-15. århundrede blev teknikkerne udviklet og spredte sig til den brede befolkning, der brugte dem til at udsmykke vægge, fontæner, borde, gulve, køkkenborde, lofter og nogle gange hele moskeer. Selv i dag kan du ikke gå rundt i eksempelvis Marrakesh uden at se fantasifuld brug af de fine fliser – fra et lille husnummer muret ind ved hoveddøren til omfangsrige udsmykninger af bygninger. 

Billeder

Information om Mosaikhjørnet A/S

Mosaikhjørnet A/S
Mosaikhjørnet A/S
Kirkebjerg Parkvej 1
2600 Glostrup

https://mosaikhjornet.dk

Mosaikhjørnet er en familieforretning og din specialist inden for fliser, klinker og mosaik. Med 60 års erfaring er virksomheden drevet af passion og lysten til at inspirere og yde en professionel service til både private og erhverv.

Mosaikhjørnet har i dag en webshop og tre butikker i henholdsvis Glostrup, Brønshøj og Aalborg, der alle har et bredt udvalg af kvalitetsfliser, badrumsmøbler samt værktøj og tilbehør til murerarbejde.

Følg pressemeddelelser fra Mosaikhjørnet A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mosaikhjørnet A/S

Mosaikhjørnet takker for opbakning ved åbningsreception17.6.2024 15:03:30 CEST | Pressemeddelelse

Mosaikhjørnet vil gerne rette en stor tak til alle, der deltog i vores åbningsreception og fejrede indvielsen af vores nye lokaler i Brøndby. Vores nye faciliteter omfatter både lager og projektafdeling samt den nye Profshop, der henvender sig til vores professionelle kunder. Arrangementet markerede starten på et nyt og spændende kapitel i Mosaikhjørnets 60-årige historie, og vi er overvældede over den store opbakning og interesse, vi har modtaget. Receptionen blev afholdt i vores nye lokaler på Sognevej 25, 46B, 2605 Brøndby. Det var en glæde at se så mange fremmødte, både mangeårige og nye samarbejdspartnere samt kunder. Den store opbakning og støtte gjorde dagen uforglemmelig, og vi er meget taknemmelige for hver eneste, der tog sig tid til at være med.

Indvielse 14. juni: Mosaikhjørnet åbner ny butik målrettet håndværkere10.6.2024 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse

Den 14. juni slår flise- og klinkevirksomheden Mosaikhjørnet dørene op til en ny butik målrettet håndværkere, hvilket fejres med en reception for både kunder og samarbejdspartnere. Den nye butik får base i Brøndby, hvor Mosaikhjørnet fremadrettet samler lager, projektafdeling og butik under samme tag, hvilket skal være med til at styrke virksomhedens samarbejde med det professionelle marked.

Oase under jorden: Mosaikhjørnet leverer fliser til luksushotel i København14.3.2024 11:00:53 CET | Pressemeddelelse

I snart 20 år har Charlottehaven på Østerbro i København været et populært sted for turister såvel som lokale, der enten har boet på de luksuriøse hotellejligheder, spist i restauranten eller benyttet stedets Health Club. Nu har hotellets badefaciliteter gennemgået en stor renovering, og for at leve op til Charlottehavens eksklusive tilbud faldt valget på Mosaikhjørnet som fliseleverandør.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye