Danske Regioner indgår ny aftale om udredning af patienter med mistanke om demens
Nu er der godt nyt på vej til de patienter og deres pårørende, der venter på udredning for demens. Udredning er vigtigt for at finde ud af hvad man fejler og bl.a. at vide, hvilke patienter, der kan få gavn af medicin, hvilket for nogle demens-patienter kan udskyde sygdomsudviklingen. Aftalen er indgået mellem Danske Regioner og brancheforeningen Sundhed Danmark.
Formanden for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Karin Friis Bach hilser den nye aftale velkommen:
- Ventetiden på at blive udredt for demens er forbundet med stor uvished og usikkerhed, og derfor er det rigtigt glædeligt, at vi nu har fået en ny aftale. Den kan forhåbentlig være med til at forkorte ventetiden. Desuden er der som noget nyt også et forløb for patienter med let kognitiv svækkelse, fortæller hun.
Danske Regioner måtte i efteråret 2021 opsige en aftale med en privat leverandør om demensudredning, fordi udredningerne i flere tilfælde ikke stemte overens med Sundhedsstyrelsens retningslinjer. I den nye aftale er der foretaget flere præciseringer i forhold til tidligere aftaler for at sikre kvaliteten i udredningen og behandlingen.
Formanden for brancheforeningen Sundhed Danmark, Claus Hovgaard siger:
- Det er en rigtig god nyhed for patienterne, at vi gennem en konstruktiv dialog med Danske Regioner er blevet enige om en specialeaftale, der skaber nogle fine rammer for, at private sundhedsvirksomheder også kan byde ind på denne vigtige opgave. Denne kan forhåbentligt være med til at nedbringe ventetiderne, og sikre patienterne hurtigere udredning for demens og mild kognitiv svækkelse. Et af foreningens medlemmer har allerede fået godkendt deres sundhedsfaglige team og vil forhåbentligt snart kunne tage imod de første patienter, siger han.
Første patienter kan snart visiteres
Den nye aftale om udredning for demens er indgået under aftalerne om ret til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg. Aftalen skal nu tages i brug ved, at private hospitaler eller klinikker der er interesseret samler et sundsfagligt team til demensudredning. Det sundhedsfaglige team skal godkendes af Danske Regioner med hjælp fra faglige eksperter.
Danske Regioner har allerede modtaget og godkendt et sundhedsfagligt team fra et af Sundhed Danmarks medlemmer. Forventningerne er, at de første patienter snart kan vælge at blive videre visiteret, hvis deres ventetid bliver over 30 dage på en regional afdeling.
For yderligere kontakt Danske Regioners pressevagt på 51 51 18 18 eller pressekontakt@regioner.dk eller Sundhed Danmark på 40 72 15 41 eller jari@sundheddanmark.nu
Information om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Prisen som Årets Sundhedsdebattør 2025 går til professor Bente Klarlund og musiker Johnny Hansen6.6.2025 12:39:54 CEST | Pressemeddelelse
Professor og læge Bente Klarlund og dansktop-musiker Johnny Hansen hædres med Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025. Makkerparret vinder prisen for deres bog ’Klarlund og Kandis på kur – forever’. I bogen kombinerer de forskning med praksisnære råd og skaber et folkeligt fællesskab om sundhed.
Lægedækningspuljen giver 20 millioner kroner til 20 projekter4.6.2025 07:01:37 CEST | Pressemeddelelse
Projekterne skal sikre flere læger i områder, hvor der mangler læger. Over 72% af midlerne går til projekter i Region Nordjylland og Region Sjælland, hvor lægemanglen er størst
Danske Regioner: Økonomiaftale giver stort løft til sundhedsvæsenet28.5.2025 14:43:07 CEST | Pressemeddelelse
Regionernes økonomiaftale for 2026 er på plads. Aftalen giver regionerne et driftsløft på 2,3 mia. kr. Med løftet kan regionerne fortsætte udviklingen og omstillingen af sundhedsvæsenet forud for sundhedsreformen, som træder i kraft ved udgangen af det kommende år.
Regionerne har stort efterslæb på vedligehold af hospitalsbygninger og udstyr27.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterslæbet på vedligehold af medicinsk udstyr, teknologi og hospitalsbygninger vokser hvert eneste år. Der er brug for at regeringen lægger et højt anlægsniveau ind i regionernes økonomiaftale for 2026.
Voksende udgifter til hospitalsmedicin kan trække tæppet væk under sundhedsvæsenet26.5.2025 12:41:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionernes udgifter til hospitalsmedicin er på to år vokset med 900 mio. kr. Danske Regioner foreslår regeringen en model for risikodeling, der kan holde hånden under det regionale sundhedsvæsen, når udgifterne til hospitalsmedicin stiger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum