Organisationer vil have 310.000 glemte børn på dagsordenen
Børns Vilkår og Psykiatrifonden stod torsdag klar på Christiansborg Slotsplads med en tre meter høj og seks meter lang glemmekasse med et opråb til politikerne om, at de skal prioritere de 310.000 børn, der vokser op som barn af en forælder med psykisk sygdom, fordi det kan have store konsekvenser for børnene.
"Børnene er i udgangspunktet raske børn, som har en højere risiko for at udvikle en psykisk sygdom end andre børn, hvis ikke vi sætter tidligt ind. De trives dårligere end andre børn, og deres mistrivsel fører til mere selvskade, flere selvmordstanker og lavere livstilfredshed", siger direktør i Psykiatrifonden Marianne Skjold.
Det er hvert fjerde barn i Danmark, der vokser op i familier med psykisk sygdom. Og blandt de børn, der er pårørende til forældre med svær psykisk sygdom, risikerer halvdelen selv at udvikle en psykisk sygdom. Budskabet på organisationernes glemmekasse var derfor, at hjælp i tide kan gøre en afgørende forskel.
”Børns trivsel er altid de voksnes ansvar. Alle forældre gør deres bedste, men når det ikke er nok, skal der hjælp og støtte til udefra. Det er ikke godt nok, at størstedelen af den her børnegruppe går under radaren. Det skal være obligatorisk at opspore børnene og tilbyde dem nødvendig hjælp og støtte”, siger vicedirektør i Børns Vilkår, Helle Tilburg Johnsen.
- Giv børnene adgang til hjælp og støtte
På trods af åbningsdebat på Christiansborg mødte en lang række politikere og ministre op på pladsen til dialog om, hvordan børnene bliver prioriteret, hjulpet op af glemmekassen og ind på den prioriterede dagsorden. De fik selskab af to unge kvinder, der selv er vokset op i familier med psykisk sygdom og ikke har fået hjælp som børn.
Et ansvar, ingen børn bør have
Social- og ældreminister Astrid Krag, (S), var en af dem, der kom forbi. Ministeren lyttede til 25-årige Annika Lundsgaard Thøgersen og 22-årige Sofies Holme Stenbergs historier om at vokse op i en familie, hvor man som barn bliver pålagt et ansvar, der normalt er de voksnes. Astrid Krag var helt enig med Psykiatrifonden, Børns Vilkår og de to unge kvinder.
”Det kan have nogle meget tunge konsekvenser, hvis man som barn har en mor eller en far med psykisk sygdom, og der ikke er nogen omkring én, der hjælper. Nogle børn oplever jo at hele deres barndom går, hvor det er dem, der står med alt for meget ansvar derhjemme – og sådan et ansvar er der jo ikke nogen børn, der skal gå med”, siger social- og ældreminister Astrid Krag, S.
Sundhedsminister: - Vi skal fra kan til skal
Sundhedsminister Magnus Heunicke, (S), lagde også vejen forbi for at tage den vigtige snak med de to unge kvinder, hvor fagkonsulent hos Psykiatrifonden Tina Mastrup gjorde det klart, hvilke indsatser og ændringer, der skal til.
"Det handler ikke kun om, at der findes et tilbud, som kun nogle forældre tager imod og mange ikke gør, det handler om at få børnene opsporet i tide og systematisere indsatserne i alle landets regioner, så ingen skolelærere, læger, pædagoger mv. nogensinde er i tvivl om, hvad de skal gøre", sagde hun blandt andet.
Sundhedsministeren tog forslagene med sig videre.
”Det handler altså om den tidlige opsporing og den systematiserede indsats, hvor et tilbud, der nu er noget man kan gøre brug af, skal blive til et tilbud, man skal gøre brug af”, opsummerede han.
Nøgleord
Kontakter
Psykiatrifonden: 2371 2688
Børns Vilkår: 2020 4459
Billeder
Links
Information om Psykiatrifonden
Spørg mere - så fylder det mindre er Psykiatrifonden og Børns Vilkårs partnerskab om at støtte børn, hvis mor eller far har psykisk sygdom. Så de trives i nuet og har mindsket risiko for psykisk sygdom i fremtiden. Alle børn fortjener et godt liv. Med alle de muligheder og umuligheder, det indebærer. Og vi kan starte med at spørge lidt mere.
Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
85 procent venter for længe – nu skal børn have hjælp12.12.2025 12:55:34 CET | Pressemeddelelse
Kun 15 procent af de børn og unge, der har brug for udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien, fik hjælp til tiden i seneste kvartal. Resten, 85 procent, ventede for længe. Den gennemsnitlige ventetid er nu steget til 166 dage på landsplan. “I værste fald går familiens liv i opløsning,” siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden. Hun kalder på handling og forklaringer nu.
En skammens dag for dansk ret – især for mennesker med psykisk sygdom11.12.2025 12:23:20 CET | Pressemeddelelse
I dag har Folketinget vedtaget lovforslag nr. L 27, som stopper udbetaling af pension og kontanthjælp til mennesker i retspsykiatrien, hvis de har en anbringelses- eller behandlingsdom. Det kan betyde, at mennesker mister deres bolig og deres sociale liv. Det kan betyde, at de bliver kastet tilbage i ny kriminalitet og at deres psykiske sygdom forværres. "Det ved politikerne godt. Alligevel har et flertal i dag vedtaget at gå den vej – med åbne øjne," siger direktør i Psykiatrifonden Marianne Skjold.
Hjælp til familier med psykisk sygdom – nu på engelsk, ukrainsk og arabisk10.12.2025 11:06:02 CET | Pressemeddelelse
Når forældre rammes af psykisk sygdom, er det vigtigt at tale med børnene om sygdommen, for psykisk sygdom påvirker hele familien. Det har Kombu, som Psykiatrifonden driver, skrevet en gratis folder om. Den er nu oversat til engelsk, ukrainsk og arabisk, så endnu flere børn kan få støtte og hjælp.
Ror over Atlanten til fordel for Psykiatrifonden10.12.2025 09:46:05 CET | Pressemeddelelse
I morgen, den 11. december, sætter Row For Change årerne i vandet med kurs mod Antigua i Caribien – med 5.000 km åbent hav foran sig. De tre danske roere har en stærk mission: at skabe opmærksomhed om mental sundhed og samle ind til Psykiatrifonden.
Psykiatrifonden om psykiatriaftale: Nu skal vi bygge psykiatrien op fra bunden5.12.2025 10:49:31 CET | Pressemeddelelse
Psykiatrifonden ser store potentialer i udmøntningen af 10-årsplanen, som regeringen, KL og Danske Regioner præsenterede i dag. At regionerne får en betydelig del af midlerne er afgørende, et løft af socialpsykiatrien hårdt tiltrængt, og så forventer Psykiatrifonden sig meget af det lettilgængelige tilbud til børn og unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
