Det Kriminalpræventive Råd

Vestegnens Politi Cup vinder Den Kriminalpræventive Pris

5.10.2022 16:18:49 CEST | Det Kriminalpræventive Råd | Pressemeddelelse

Del
Vestegnens Politi Cup, en fodboldturnering for Vestegnens børn og unge, modtog i dag Den Kriminalpræventive Pris 2022. Med prisen følger 50.000 kr. til forebyggelse af kriminalitet.

Vestegnens Politi Cup er en årlig fodboldturnering, der bygger bro mellem politiet og unge på Københavns Vestegn. Justitsminister Mattias Tesfaye skulle overrække prisen, men blev forhindret i sidste øjeblik. Derfor havde formand for Det Kriminalpræventive Råd Erik Christensen æren af at overrække prisen og viderebringe rosen: 

- Vestegnens Politi Cup fortjener i den grad at vinde prisen. Politicuppen bidrager til, at de unge ser politiet som nogen, der ikke ’kun uddeler bøder’, og politiet kan nemmere forstå og tale med de unge ved at møde dem i øjenhøjde. På fodboldbanen er det hårdt mod hårdt. Men rundt om sporten skabes der venskaber og tillid. Det er en god investering, hvor der også er mulighed for at nedbryde fordomme - både den ene og den anden vej, sagde Erik Christensen, der overrakte prisen på Det Kriminalpræventive Råds konference om forebyggelse af ungdomskriminalitet. På konferencen deltager kommuner og politifolk fra hele landet. 

Dialog nedbryder fordomme og mindsker risikoadfærd 

Brøndby Stadion danner ramme om den tilbagevendende turnering, hvor politiet udfordrer områdets børn og unge i fodbold, og de unge får lov til at kigge på politiets biler og motorcykler. Projektet vinder prisen, da det sportslige samvær skaber en god dialog mellem unge og politi, og det er en fordel i politiets arbejde med at reducere risikoadfærd blandt de unge.   

- Det gælder om at have et godt forhold til de unge og give dem et alternativ til kriminalitet. Det er det lange seje træk, der virker, siger Kim Christiansen, politidirektør ved Københavns Vestegns Politi, der stolt modtog prisen sammen med forebygger Mads Clausen fra projektet:

- Vi er sindssygt stolte over prisen. vi kan mærke på de unge på skolerne, i ungdomsklubberne og på gaden, at forståelsen for politiets arbejde er vokset, sagde Mads Clausen. 

Udover Vestegnens politi har Hovedstadens Beredskab, Brøndby IF, SSP og medarbejdere fra Rødovre, Hvidovre og Brøndby Kommuner været med til at stable cuppen på benene. I 2023 afholdes turneringen for tredje gang. 

Tre projekter var nomineret til Den Kriminalpræventive Pris 2022. Udover Vestegnens Politi Cup var ‘Isbjørn’ og‘Det er bedst når alle er med’ indstillet til prisen.  

Læs om alle de nominerede projekter på DKRs hjemmeside

FAKTA OM DEN KRIMINALPRÆVENTIVE PRIS 

Det Kriminalpræventive Pris uddeles hvert år af justitsministeren til en person, gruppe eller et projekt, der gør en særlig indsats for at forebygge kriminalitet.

Prisen er blevet uddelt i knap 30 år.
 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Det Kriminalpræventive Råd

Det Kriminalpræventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd
Artillerivej 55
2300 København S

45 15 36 50http://www.dkr.dk

Det Kriminalpræventive Råd arbejder for at forebygge kriminalitet og skabe et tryggere samfund. 

Følg pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd

Mange glemmer feriehjælpen, selvom naboen kan forhindre indbrud30.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Sommerferien nærmer sig, og dermed bevæger vi os ind i højsæsonen for indbrud. Antallet af indbrud om sommeren er steget fra 2024-2025, så der er grund til at tage sine forholdsregler. Ferieaftaler med naboer, der holder øje med huset, kan gøre den helt store forskel – men det er der flere og flere af os, der glemmer, viser en måling. Husk feriehjælpen og de gode råd til at indbrudssikre hjemmet, inden du smutter på ferie – så er der mindre risiko for at få besøg af ubudne gæster, lyder det fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.

Godt naboskab skaber tryghed, men mange mangler kontakt til naboerne29.5.2026 13:56:15 CEST | Pressemeddelelse

Gode naboer kan hjælpe med at forebygge indbrud og håndtere krisesituationer i lokalområdet. Oveni skaber godt naboskab tryghed og fællesskab. Alligevel tyder en ny måling fra Nabohjælp på, at naboskabet mange steder kan blive meget bedre. Med initiativet Vores Nabodag er målet at styrke både tryghed, naboskab og samarbejde i nabolag rundt om i hele landet. Godt 1.300 nabolag har allerede meldt sig og planlagt en fælles aktivitet. Også små ting tæller – og der er plads til, at mange flere nabolag kan være med.

Ny rapport: Ofre for digital svindel udsættes for massiv manipulation27.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Digital svindel fylder stadig meget, og særligt svindel mod ældre har været i fokus. En ny undersøgelse foretaget af Roskilde Universitet for Det Kriminalpræventive Råd dykker ned i ældres oplevelser med kontaktbedrageri, f.eks. telefonsvindel og SMS-svindel, hvor der er kontakt mellem svindler og offer. Undersøgelsen viser, at ældre ofre udsættes for massiv og langvarig manipulation af svindlerne, der udnytter tillid og tryghed. Det efterlader dybe følelsesmæssige reaktioner, og nogle ofre frygter at blive mødt med bebrejdelse fra omgivelserne. Rådet efterlyser en styrket indsats mod digital svindel, bl.a. øget fokus på støtte til ofre for svindel, så de har bedre muligheder for at komme sig.

Ny rapport: Bekymring for drugging i nattelivet fylder blandt unge4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

De fleste unge fra 15-35 år føler sig trygge i nattelivet, men en del unge, særligt kvinder, er bekymret for at blive udsat for drugging i nattelivet. En ny undersøgelse af Det Kriminalpræventive Råd i samarbejde med Kriminologisk Observatorium ved Københavns Universitet giver for første gang et dybdegående indblik i drugging. Fænomenet drugging kan se ud på forskellige måder, men særligt seksuel drugging – drugging med henblik på et seksuelt overgreb – og LOL-drugging – drugging for sjov eller som en prank – fylder blandt ofrene for drugging. Rådet efterlyser en styrket indsats mod drugging for at forebygge utryghed i nattelivet, bl.a. med tidlig viden om drugging i skolerne til unge.

Højsæson for indbrud: Vær opmærksom på naboernes huse, når du alligevel lufter hunden3.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Vi har dem alle sammen i vores nabolag. De går derude hver dag. I regn og slud. I lys og mørke. Altid trofaste, klar til en hilsen og med snuden i sporet. Bringer naboer sammen og får skabt liv mellem husene ved at invitere deres ejere på gåtur hver eneste dag. En ny kampagne hylder landets mange hundeluftere, der netop gør en ekstra forskel ved at være synlige og opmærksomme i nabolaget – noget, der er særligt vigtigt her i den mørke tid. Sådan lyder det fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye