Retspsykiatrien udvides med et nyt afsnit

Snart bliver der plads til endnu flere psykiatriske patienter i Region Sjælland. Udvidelsen, der netop er påbegyndt, af Psykiatrien på Fælledvej i Slagelse omfatter 10 pladser på Sikringsafdelingen og 12 pladser på Retspsykiatrisk Afdeling.
Det første spadestik til de nye tilbygninger blev i dag taget af Anne Møller Ronex, der er 1. næstformand i Regionsrådet i Region Sjælland. Hun glæder sig over, at det er muligt at udvide kapaciteten i retspsykiatrien, hvor der i hele landet mangler pladser:
- Selvom vi ikke når helt i mål, kommer vi et stort stykke af vejen med denne her udvidelse, og jeg er glad for, at vi i Regionsrådet har kunnet sætte 176 millioner kroner af. Det sikrer, at de patienter, der skal placeres i retspsykiatrien, fremover også kan blive placeret der, siger Anne Møller Ronex.
Nationale udfordringer
For få retspsykiatriske pladser er en national problemstilling, fordi der i øjeblikket er en stigning i denne gruppe patienter. Det ses også i Region Sjælland, der er den region, hvor der er placeret flest i psykiatriske bosteder, hvor beboerne ud over forskellige psykiatriske diagnoser også har behandlingsdomme til psykiatrisk behandling. Da mange af disse beboere i perioder er patienter i psykiatrien, betyder det et øget pres på regionens retspsykiatrien.
- Derfor er vi også i dag nødt til at placere retspsykiatriske patienter i almenpsykiatrien, forklarer lægefaglig vicedirektør i Psykiatrien, Søren Bredkjær og fortsætter:
- Og mange af de retspsykiatriske patienter kan lige så godt være i almenpsykiatrien. Har man eksempelvis en dom for tyveri, bedrageri eller lignende er man hverken mere eller mindre farlig end andre psykiatriske patienter. Men vi er af og til nødt til også at placere patienter, der er dømt for personfarlig kriminalitet i almenpsykiatrien, og derfor er vi naturligvis glade for, at vi nu får et ekstra afsnit med 12 pladser i retspsykiatrien. For de personfarlige patienter hører naturligvis til der.
I Psykiatrien i Slagelse er der i dag fire sengeafsnit i Retspsykiatrien. Det udvides nu med et femte, så der samlet bliver plads til 62 patienter.
Kontakter
Anne Møller Ronex, 1. næstformand i Regionsrådet, 21 22 56 10
Søren Bredkjær, lægefaglig vicedirektør i Psykiatrien, 40 33 02 27
Billeder



Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Ny direktør for Præhospitalt Center i Region Sjælland15.4.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Konstitueret direktør Karina Jensen fortsætter i stillingen som direktør for Præhospitalt Center i Region Sjælland.
Læge har ulovligt slået op i flere tusinde borgeres oplysninger9.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere tusinde borgere har desværre været ofre for en læge, som på ulovlig vis har kigget i deres personoplysninger via den elektroniske patientjournal. Lægen er blevet politianmeldt og udelukket fra ansættelse i både Region Hovedstaden og Region Sjælland, indtil en grundig undersøgelse af sagen er afsluttet.
Sidste rejsegilde ved Projekt Universitetshospital Køge8.4.2025 16:13:06 CEST | Pressemeddelelse
Byggeriet af det nye Sjællands Universitetshospital i Køge har nået en milepæl - alle bygningerne er nu oppe i fuld højde.
Region Sjælland: Ny strategi skal gøre byggerier mere bæredygtige4.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet har netop vedtaget en ambitiøs strategi for bæredygtigt byggeri, der skal sikre lavere CO₂-aftryk, mere genanvendelse og grønnere løsninger i regionens bygninger.
Nu udvider lægevagten åbningstiden fem steder4.4.2025 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjællands lægevagt udvider nu åbningstiden i de fysiske konsultationssteder i Kalundborg, Nykøbing Sjælland, Ringsted, Vordingborg og Nakskov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum