Læge har ulovligt slået op i flere tusinde borgeres oplysninger
Flere tusinde borgere har desværre været ofre for en læge, som på ulovlig vis har kigget i deres personoplysninger via den elektroniske patientjournal. Lægen er blevet politianmeldt og udelukket fra ansættelse i både Region Hovedstaden og Region Sjælland, indtil en grundig undersøgelse af sagen er afsluttet.
**Pressemeddelelsen er justeret efter udsendelse i sidste afsnit med information om hotline til borgerne i stedet for at tage kontakt til afdelinger**
Region Hovedstaden og Region Sjælland har over en årrække haft en læge ansat, som har misbrugt sin betroede adgang til flere tusinde borgeres personlige oplysninger.
- Vi beklager dybt, at rigtig mange borgere har været udsat for, at en læge har handlet ulovligt og uetisk ved at misbruge den adgang, vedkommende har haft til borgeres oplysninger. Det er både ulovligt og helt uacceptabelt, siger Mette Harbo, direktør i Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) i Region Hovedstaden.
Alle berørte borgere kontaktes
De ulovlige opslag blev opdaget af kvinder, som via deres log på sundhed.dk kunne se, at en læge havde kigget i deres journal, uden at de kunne genkende nogen relevant behandlingsrelation til vedkommende. Det gjorde dem mistænksomme, og de henvendte sig til hhv. Region Sjælland og Region Hovedstaden med deres mistanke.
Regionerne har efterfølgende undersøgt den pågældende læges adfærd via logningssystemerne og har indtil videre konstateret flere tusinde ulovlige opslag. Undersøgelsen af lægens færden i borgernes journaler er endnu ikke fuldført.
Regionerne går meget grundigt til værks af hensyn til de borgere, der kan være berørt. Sagen er anmeldt til Datatilsynet, indberettet til Styrelsen for Patientsikkerhed og er anmeldt til politiet i begge regioner. Mens regionerne undersøger sagen, er lægen udelukket fra ansættelse.
- De berørte borgere, hvis privatliv er blevet krænket, vil få direkte besked via et brev i eboks, i takt med at undersøgelsen afdækker de konkrete tilfælde. Her vil der også fremgå en vejledning i, hvilke klagemuligheder der er, ligesom regionerne stiller sig til rådighed for at hjælpe borgerne med spørgsmål, siger Jan Kold, direktør i Koncern Digitalisering i Region Sjælland.
Læge brugte journal som Krak
Lægen har foretaget de ulovlige opslag over en årrække, og desværre har regionernes automatiske logning af opslag i journaler ikke fanget den ulovlige adfærd.
- Dels er der sket en beklagelig fejl i logopfølgningen, så hospitalerne ikke har fået en advarsel om den konkrete læge. Samtidig er denne form for misbrug af patientjournalen ny. Lægen er ikke gået efter helbredsoplysninger, men har brugt patientjournalen som en form for Krak for at finde fulde navn, cpr og adresser på borgere, hvilket er strengt ulovligt. Vi vil nu sammen i de to regioner se på, om man teknisk kan udvide de eksisterende algoritmer, så de også fanger dette søgemønster fremad, siger Mette Harbo.
Alle berørte borgere vil i løbet af de næste par uger blive kontaktet direkte. Hvis man er utryg, eller mistænker at have været udsat for uberettigede opslag, kan man gå på sundhed.dk/borger/min-side/min-log/min-log.
Er du berørt af sagen med uberettigede opslag i en række patientjournaler, eller har du mistanke om det, kan du fra den 10. april kontakte Region Sjællands hotline på 56 51 90 00 fra klokken 8 til 16 alle hverdage.
Kontakter
Region Sjællands pressevagt, 57 87 50 52
Region Hovedstadens pressevagt, 70 20 95 88
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Borgerne har taget ny forsøgsordning til sig16.9.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange benytter sig af muligheden for at gå direkte til fysioterapeut uden en lægehenvisning, efter det blev muligt i Region Sjælland i slutningen af marts. Det viser en foreløbig evaluering af forsøgsordningen. Ordningen møder desuden opbakning fra en stor del af borgerne og de sundhedsprofessionelle.
Ny stor og topmoderne ambulancebase indviet i Køge15.9.2025 17:23:11 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland har åbnet sin største ambulancebase i Køge som led i etableringen af syv nybyggede baser i regionen.
Flere patienter kan få ultralyd hos egen læge i Region Sjælland9.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere patienter i Region Sjælland får nu mulighed for at blive ultralydsskannet direkte hos deres egen læge. Region Sjælland og PLO-Sjælland har indgået en ny lokalaftale, der giver praktiserende læger i udvalgte kommuner bedre muligheder for at tilbyde ultralyd i klinikken – til gavn for patienterne.
Byggeprojektet blev igen en publikumsmagnet til Åbent Hospital7.9.2025 14:27:25 CEST | Pressemeddelelse
Humøret var højt, da 380 spørgelystne gæster slog vejen forbi til en kaffe og snak om fremtidens hospital i Køge. Projektlederne udstillede i år indenfor i hele Strøget og medbragte arbejdstegninger, film og foto, der viser, hvad der arbejdes med i hospitalsbyggeriet, hvordan og hvad der er tilbage i den resterende byggeperiode, der slutter til næste år.
Nu kan borgere med slidgigt i knæ eller hofte træne gratis i Næstved Kommune5.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland og Næstved Kommune er gået sammen om et nyt initiativ, der skal sikre tidligere og bedre behandling til borgere med slidgigt, og de første borgere har allerede meldt sig til det nye tilbud i denne uge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum