
Sæt fokus på det gode snedkerhåndværk og deltag i fotokonkurrencen #snedkermade

Dansk snedkerarbejde har i årtier nyd stor anerkendelse både herhjemme og i udlandet. Og i perioder, hvor pandemier, krige og energikriser kradser, er der noget særligt beroligende ved det håndgribelige og ærlige træarbejde. Måske er det derfor, at snedkerarbejde i høj kvalitet bliver ved med at være efterspurgt – selv når økonomien er usikker og smørpriserne er på himmelflugt.
- Man kan måske sige, at smukt snedkerhåndværk er blevet en del af den danske DNA, og en kilde til national stolthed. Det gælder både, når vi snakker designermøbler, køkkener og inventar. I dette års konkurrence vil vi igen sætte fokus på det gode, danske snedkerhåndværk og processen bag. Fra ubehandlet træ, værktøj og savsmuld til det færdige produkt – uanset om det er et smukt designet stol eller en smukt svungen gesimsliste, siger Patrick Zaubitz, der er chefkonsulent i Snedkersektionen.
Med konkurrencen #snedkermade hylder Snedkersektionen det gode, danske snedkerhåndværk og inviterer alle til at dele deres egne billeder af smukt snedkerarbejde og processen bag. Uanset om man er professionel med mange års erfaring eller nystartede hobbysnedker, der arbejder med træet på stuegulvet derhjemme. Det vigtigste er, at man kan fange detaljerne i gode billeder, der zoomer ind på processen i snedkerarbejdet.
Nøjagtige kurver greb fat om dommernes hjerter
Da Snedkersektionen sidst afholdt konkurrencen #snedkermade på Instagram, var næsten 500 billeder med i kampen om en plads på medaljeskamlen. Et smukt komponeret billede af den fineste, bueformede gesimsliste fangede dog i særlig grad dommernes interesse og endte med at løbe med førstepladsen.
Den store interesse for at deltage i konkurrencen har betydet, at Snedkersektionen igen sætter gang i konkurrencen #snedkermade, hvor både private og professionelle får mulighed for at dele egne fotos af smukt snedkerarbejde og processen bag det.
Deltag og vind en Y-stol fra Carl Hansen & Søn
Alle med en forkærlighed for lækkert snedkerarbejde kan deltage i konkurrencen ved at poste et eller flere fotos med #snedkermade på Instagram. Når konkurrencen er overstået, udpeger dommerne en første-, anden- og tredjeplads.
Førstepladsen modtager en smuk Y-stol af Hans J. Wegner fra Carl Hansen & Søn i sæbebehandlet bøg, vinderen af andenpladsen modtager en skammel i massivt eg fra Svanel, mens vinderen af tredjepladsen får overrakt et skære- og serveringsbræt fra Skagerak.
Sådan deltager du i konkurrencen:
· Tag et lækkert billede af snedkerhåndværkets detaljer eller proces
· Upload dit billede på Instagram
· Hashtag dit billede med #snedkermade
Konkurrencen skydes i gang onsdag den 5. oktober og løber frem til onsdag den 2. november. Du kan læse mere om den og betingelserne for at deltage på www.di.dk/snedkermade.
Om Snedkersektionen:
Snedkersektionen omfatter de virksomheder i DI Byggeri, der beskæftiger uddannede snedkere (bygningssnedkere, møbelsnedkere, maskinsnedkere m.m.) .
Snedkersektionen er en del af DI Byggeri, som er et branchefællesskab i Dansk Industri. Snedkersektionens medlemskreds tæller knap 160 snedkervirksomheder, der beskæftiger uddannede bygningssnedkere, møbelsnedkere, maskinsnedkere m.m.
Læs mere: https://www.danskindustri.dk/medlemsforeninger/snedkersektionen/
Kontakter
For yderligere oplysninger om fotokonkurrencen:
Johan Steen Thomasen, konsulent i DI Byggeri, e-mail jsth@di.dk
Patrick Zaubitz, konsulent i Snedkersektionen i DI Byggeri, telefon 33773947, e-mail palz@DI.DK
Billeder

Information om DI Byggeri

H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere.
Læs mere: DI Byggeri
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
DI Byggeri: ID-kort skal skabe overblik og tryghed på byggepladsen30.6.2025 11:32:39 CEST | Pressemeddelelse
Nyt ID-kort på store byggepladser skal styrke overblikket og gøre det lettere at sikre ordnede forhold, lyder det fra DI Byggeri
DI: Fremgang i bygge- og anlægsbranchen – på trods af geopolitisk ustabilitet26.6.2025 09:03:57 CEST | Pressemeddelelse
Bygge- og anlægsbranchen er tilbage i vækst. En ny byggeprognose fra Dansk Industri forudser, at investeringerne vil stige med 6 procent i 2025 – og det er især renoveringer, der forventes at drive udviklingen.
Fire nye ansigter i DI Byggeris bestyrelse efter dagens generalforsamling22.5.2025 12:41:57 CEST | Pressemeddelelse
Christina Wiemann, adm. direktør i CH Byg A/S, Kim Slavensky, adm. direktør i Phønix Tag Energi A/S, Michael Breinholt Madsen, adm. direktør i Bygma A/S og Ulrik Branner, adm. direktør i SiteHub ApS trådte på dagens generalforsamling ind i DI Byggeris bestyrelse.
Ny bestyrelsessammensætning og vedtægtsændringer styrker nedriv-ningsbranchen14.5.2025 13:36:48 CEST | Pressemeddelelse
Broløkke Herregård dannede en smuk ramme om årets generalforsamling i Nedrivnings- og Miljøsaneringssektionen på Langeland d. 10. maj 2025. Her blev betydelige ændringer vedtaget for at fremme branchens udvikling.
Se listen: Så lang tid tager det at få en byggetilladelse i din kommune10.3.2025 10:32:44 CET | Pressemeddelelse
Selvom ventetiden på en byggetilladelse er blevet kortere, er der stadig store kommunale forskelle, viser en ny analyse fra DI Byggeri.