På kun et år har Lidl taget imod 1,2 millioner pantfrie flasker og dåser, der ellers kunne være endt i naturen

Trods et fald i grænsehandlen i forbindelse med corona* er danskerne stadig vilde med grænsehandel. Derfor bliver der hvert år fragtet millioner af pantfrie øl og sodavand over den dansk-tyske grænse, men de pantfrie dåser og flasker ønsker Lidl at gøre op med.
Dagligvarekæden har siden 2015 taget imod de pantfrie dåser og flasker i kædens pantautomater. I perioden fra august 2021 til juli 2022 har LIdl oplevet en massiv stigning på 25 % i afleverede pantfrie dåser og flasker.
Tilbage i juni 2021 afgjorde en EU-dom, at EU-kommissionen er tvunget til atgenoverveje den fritagelse for dåsepant, der gælder i de tyske grænsebutikker. En dom, der vakte glæde hos Lidl, som de seneste år har ønsket en politisk løsning på de pantfrie dåser, der sælges massivt syd for grænsen, fordi pantfritagelsen skaber store miljø- og forureningsproblemer og en ulige konkurrencesituation.
Et historisk problem for dansk natur
Ifølge Mette Hoffgaard Ranfelt fra Danmarks Naturfredningsforening var ca. 56 % dåser, der ender i naturen i Danmark, uden pant i 2021. Det er ifølge Danmarks Naturfredningsforening meget positivt, at Lidl modtager alle de pantfrie dåser og sender dem ind i det danske retursystem.
”Vi ved, at en stor andel af de pantløse dåser desværre ender i naturen eller bliver smidt i restaffaldet, så de ikke kan genanvendes. Heldigvis er det vores indtryk, at langt de fleste supermarkeder tager imod pantfrie dåser, hvis man afleverer dem i deres automater. Både Tyskland og Danmark har velfungerende retursystemer, så det giver ingen mening, at der ikke også er pant på grænsedåserne. De pantfrie dåser har længe været et historisk problem for Danmarks natur og miljø, og Danmarks Naturfredningsforening har længe kæmpet for at få pant på dem,” siger Mette Hoffgaard Ranfelt.
Danskerne har igen genoptaget grænsehandlen. Det har man konkret oplevet hos Lidl, som har set en stigning i antallet af pantfri dåser og flasker, som kæden modtager. Det seneste år har dagligvarekæden taget imod 1,2 millioner pantfrie dåser, der ellers kunne have endt i naturen, og Jens Stratmann, der er adm. direktør hos Lidl, mener, at den nu gældende undtagelse fra pant på dåser og flasker i grænsehandlen skal fjernes, så der igen kommer pant på grænsedåserne.
”Vi vil ikke lukke øjnene og vente på, at der kommer en politisk løsning på området. Derfor tager vi stadig imod pantfrie dåser i vores automater, så vi sikrer, at de ikke ender i naturen eller skraldespanden. Efter at grænsehandlen blev genoptaget i maj 2021, er det tydeligt, at grænsedåserne er tilbage i de danske husholdninger, og vi har gennem det seneste år set en stor stigning i antallet af pantfri dåser og flasker i vores pantautomater – specielt i Sydjylland. Det kræver et ekstra logistisk arbejde, men hos Lidl skal folk ikke gå forgæves, hvis de gerne vil aflevere deres pantfrie dåser i vores butikker.”
*Danskerne grænsehandler fortsat for milliarder trods corona (danskerhverv.dk)
LidlsREset plastikstrategi
REset Plastic er en plastikstrategi, der blev lanceret i 2018, gælder for hele Schwarz Group, som Lidl og dermed Lidl Danmark er en del af. Med den overordnede Lidl-vision: ”Less plastic – closed loops” arbejder Schwartz Group på at reducere mængden af unødvendig plastik og har følgende mål for strategien:
- Inden 2025 skal det overordnede forbrug af plastikemballage skæres ned minimum med 20 % på Lidls egne mærker i fast sortiment.
- Vores mål er, at 100 % af vores plastemballage består af maksimal genanvendelige materiale inden 2025.
- I 2025 skal Lidl Danmarks plastemballage i gennemsnit indeholde mindst 30 % genanvendt materiale.
- De fem vejledende principper for indsatsområderne i ”REset Plastic - plaststrategien i Schwarz-gruppen” er følgende:
- REduce: Vi reducerer - hvor det er muligt - plast. Ikke kun i emballage.
- REdesign: Vi designer genanvendelig emballage og lukker kredsløb.
- REcycle: Vi samler, sorterer og genanvender plast for at lukke kredsløbet.
- REmove: Vi støtter fjernelse af plastaffald fra naturen.
- REsearch: Vi investerer i forskning og udvikling af innovative løsninger og uddanner indenfor genbrug.
- Læs mere om Lidls plastikstrategi her: https://om.lidl.dk/ansvarlighed/miljoe/plastikstrategi
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder

Information om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 163 danske butikker. Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidls tøjkollektioner har før ramt plet – nu lander ny Lidl-Trek-kollektion i butikkerne20.6.2025 14:33:43 CEST | Pressemeddelelse
Dagligvarekæden Lidl har lanceret en ny Lidl-Trek-kollektion i alle danske butikker inspireret af et af verdens bedste cykelhold. Kollektionen henvender sig til både hverdagscyklister og sportsentusiaster og lander midt i en sommer præget af Mads Pedersens etapesejre i flere af forårets løb samt weekendens afholdelse af Copenhagen Sprint, hvor Lidl er Official Fresh Food Partner.
Lidls nye butik i Hillerød er åbnet, og den er helt uden tobak og nikotin12.6.2025 18:44:54 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag morgen blev snoren klippet til Lidls nye butik på Frederiksværksgade i Hillerød. Dermed har byen fået sin første tobaks- og nikotinfrie dagligvarebutik, og kunderne strømmede til fra morgenstunden for at besøge den nye butik.
Ny Chief Customer Officer i Lidl: “Vi skal gøre Lidls kunder til fans”4.6.2025 10:04:50 CEST | Pressemeddelelse
Lidl udvider direktionen med ansættelsen af Mette Schacht Færch som ny Chief Customer Officer (CCO). Mette Schacht Færch kommer fra en stilling som Global Vice President, Categories, Marketing & Consumer Experience i Danish Crown, hvor hun har spillet en central rolle i at styrke og modernisere koncernens image. Nu skal hun styrke Lidls brand og sætte yderligere fokus på dagligvarekædens markante sundhedsinitiativer.
Med 20 års erfaring i bagagen er Kasper klar til at åbne ny Lidl-butik i Hillerød30.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 12. juni kl. 8 åbner Lidl dørene til sin nye butik på Frederiksværksgade 154 i Hillerød. I front står en lokal og erfaren profil nemlig butikschef Kasper Pichard Nielsen, der ser frem til at hilse på kunderne i byens første tobaks- og nikotinfrie dagligvarebutik. På åbningsdagen kan alle kunder se frem til friskbrygget kaffe, morgenmad og masser af gode åbningstilbud.
Begræns tilgængeligheden af tobaks- og nikotinprodukter: Nye tal viser opbakning til regeringens seneste udmelding28.5.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens udmelding om at begrænse antallet af salgssteder for tobak og nikotinprodukter vækker stor opbakning i befolkningen, viser en ny undersøgelse. Lidl Danmark, som allerede har 24 tobaks- og nikotinfrie butikker, hilser udmeldingen velkommen og opfordrer til handling i hele branchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum