Kolding: Fuldt hus til gratis førstehjælp
- På trods af den alvorlige baggrund var der en god stemning, og deltagerne var virkelig opsatte på at lære noget. Mange var nervøse for, hvordan de skal reagere, hvis de kommer i en situation, hvor en person falder om med hjertestop – og der fik de nogle gode redskaber på kurset, fortæller Jesper Momsen Bertelsen fra GF TrekantOmrådet og fortsætter:
- Jo flere, der kan førstehjælp – des større er chancen for, at der er en førstehjælper i nærheden, hvis en person får hjertestop. Derfor er vi glade for at være med til at give flere danskere muligheden for at lære førstehjælp med dette tilbud.
Cirka 5000 danskere får hvert år hjertestop uden for hospitalerne. Det er baggrunden for, at GF Fonden er gået sammen med Røde Kors om at udbrede kendskabet til førstehjælp.
Hvis bare man kan hjælpe én….
En af deltagerne ved førstehjælpskurset var landmand Brian Nordahl Simonsen, og han havde stor gavn af kurset.
- Jeg er helt grøn inden for førstehjælp, så jeg er her, da det jo er godt at få det lært. Derfor er det jo rigtig godt, at der så er sådan et arrangement her. Det er jo godt for alle at lære det, for kan man redde bare en enkelt person, så er det jo givet godt ud, siger han.
GF Forsikrings nye kontor i Kolding lagde lokaler til kurset, hvor der i alt var 16 deltagere.
Arbejder for en mere sikker hverdag
GF Fonden har fokus på forebyggelse og arbejder med at yde nærhjælp og gøre hverdagen mere sikker for danskerne. I den kontekst passer samarbejdet med Røde Kors godt ind.
- Her taler vi nærhed i ordets mest bogstavelige forstand. Ved i samarbejde med de lokale GF-kontorer, som fx her i Kolding, at udbyde lokale førstehjælpskurser til danskerne kan vi lynhurtigt opbygge et netværk af lokale nærhjælpere. Det mener vi vil skabe tryghed og bidrage til at mindske konsekvenserne af de mange hjertestop, siger Jesper Momsen Bertelsen.
Udover tilbuddet om førstehjælpskurser går samarbejdet ud på at styrke indsatser i grundskolen ved hjælp af interaktive førstehjælpsfilm og gennemføre en årlig landsdækkende kampagne, som kulminerer med uddelingen af Skolernes Førstehjælpspris. Endelig vil GF Fonden afholde webinarer i samarbejde med Røde Kors om blandt andet førstehjælp, så budskabet kan nå bredt ud til den danske befolkning.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus DamkjærKommunikationskonsulent
Tlf:+45 26 79 96 73presse@gfforsikring.dkBilleder
Information om GF Fonden
Følg pressemeddelelser fra GF Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Fonden
Ny undersøgelse: Tre ud af fire danskere møder mørkelagte cyklister på cykelstien18.11.2024 11:27:28 CET | Pressemeddelelse
Hvis du kører på cykelstien i mørket, er der risiko for, at du møder en cyklist, der ikke kører med lys på cyklen. Ifølge en ny undersøgelse har tre ud af fire danskere nemlig indenfor den seneste måned mødt en cyklist i mørket, som ikke havde lys på.
Træthed bag rattet: Danskerne skaber farlige situationer i trafikken22.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
TRÆTHEDSKØRSEL: Inden for det seneste år har over halvdelen af danskerne kørt bil, selvom de følte sig meget trætte. Og intet mindre end hver fjerde har kørt, selvom de havde svært ved at holde øjnene åbne. GF Fonden og Rådet for Sikker Trafik giver gode råd til at undgå træthedskørsel.
GF Fonden udnævner uddelingschef9.10.2024 13:54:36 CEST | Pressemeddelelse
FONDSNAVNE: 43-årige Helle Nielsen er udnævnt til uddelingschef for GF Fonden, der arbejder med trafiksikkerhed og trafikadfærd i hele Danmark.
Flere seniorer cykler - det giver flere ulykker4.9.2024 08:08:56 CEST | Pressemeddelelse
I takt med at der er flere ældre i befolkningen, er der også flere cyklister over 65 år i trafikken. Det kan ses i ulykkestallene. Ny kampagne fra Rådet for Sikker Trafik og GF Fonden vil gøre det mere sikkert og trygt for seniorerne at cykle.
GF advarer: Trætte feriebilister gør vejene usikre26.6.2024 13:42:25 CEST | Pressemeddelelse
TRÆTHED I TRAFIKKEN: GF Fonden har i en dugfrisk undersøgelse spurgt danskerne, om de kører på ferie, selvom de er for trætte til at køre. Og resultatet overrasker GF Forsikring, der kommer med gode råd til at holde sig frisk til bilturen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum