GF Fonden

GF Fonden udnævner uddelingschef

Del

FONDSNAVNE: 43-årige Helle Nielsen er udnævnt til uddelingschef for GF Fonden, der arbejder med trafiksikkerhed og trafikadfærd i hele Danmark.

43-årige Helle Nielsen har i mange år arbejdet professionelt med events og messer både i Danmark og i udlandet. Nu påtager hun sig rollen som uddelingschef i GF Fonden.
43-årige Helle Nielsen har i mange år arbejdet professionelt med events og messer både i Danmark og i udlandet. Nu påtager hun sig rollen som uddelingschef i GF Fonden. Foto: Mads Bordinggaard

Bedre trafikadfærd gennem hele livet – og i hele Danmark. Sådan lyder parolen hos den erhvervsdrivende og almennyttige fond GF Fonden, der som led i en ny 4-årig strategi har ansat sin første uddelingschef.

Valget er faldet på 43-årige Helle Nielsen, der frem til sin udnævnelse har arbejdet med events og uddelinger i selvsamme fond. For to et halvt år siden kom hun til GF fra Middelfart-virksomheden Interacoustics, hvor hun var ansvarlig for events og messer over hele verden.

I GF Fonden er det ikke det store udland, hun skal operere i. Til gengæld skal hun - sammen med fondens samarbejdspartnere – arbejde målrettet på at fremme sikkerheden, trygheden og den gode trafikadfærd i alle egne af Danmark. 

GF Fondens formand, Jørgen Kristoffersen, forklarer:

- Vi ønsker at gøre trafiksikkerhed og trafikadfærd til en folkesag over hele Danmark. Ny teknologi kan hjælpe meget med sikkerhed, men den enkeltes adfærd er helt afgørende for sikkerheden og trygheden – både for børn, voksne og seniorer.

En af de kommende opgaver for den nye uddelingschef bliver at uddele trafiklegater til gode, lokale initiativer over hele landet.

- Vi vil gerne forpligte os til at være den fond, der ikke bare fokuserer på de store byer, men også på sikkerhed for dem, der bor i Tønder, på Tåsinge og i Tejn, siger Helle Nielsen og fortsætter:

- Vi siger altid, at Danmark er et lille land. Men der er kæmpestor forskel på de trafikale udfordringer, der findes i København og Aarhus, og dem, man oplever rundt om i de mindre samfund. Vi vil gerne rumme den bredde og give en håndsrækning til alle dem, der har gode idéer, og som virkelig ønsker at gøre en forskel for sikkerheden og trygheden i lokaltrafikken.

Ud over de lokale legater har GF Fonden også fokus på større udviklingsprojekter og kampagner sammen med landsdækkende aktører. Senest har GF Fonden i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik lavet en ny tv-kampagne, der klæder seniorerne på til at forblive sikker på cykel gennem hele livet.

Kontakter

Billeder

43-årige Helle Nielsen har i mange år arbejdet professionelt med events og messer både i Danmark og i udlandet. Nu påtager hun sig rollen som uddelingschef i GF Fonden.
43-årige Helle Nielsen har i mange år arbejdet professionelt med events og messer både i Danmark og i udlandet. Nu påtager hun sig rollen som uddelingschef i GF Fonden.
Foto: Mads Bordinggaard
Download

Fakta om GF Fonden

GF Fonden arbejder for at skabe overskud til hinanden i trafikken gennem tre støtteområder, der hver især bidrager til en mere sikker og tryg trafik, der har omtanke for både mennesker og miljø:

  • Forebygge ulykker
  • Fremme sundhed og mobilitet
  • Passe på miljøet

Udover de tre støtteområder har GF Fonden også et særligt trafiklegat, der gives til lokalt forankrede trafikaktiviteter.

GF Fonden ejer desuden ca. halvdelen af GF Forsikring og har således også til formål at sikre forsikringsselskabets fortsatte selvstændighed.

Følg pressemeddelelser fra GF Fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GF Fonden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye