Træthed bag rattet: Danskerne skaber farlige situationer i trafikken
TRÆTHEDSKØRSEL: Inden for det seneste år har over halvdelen af danskerne kørt bil, selvom de følte sig meget trætte. Og intet mindre end hver fjerde har kørt, selvom de havde svært ved at holde øjnene åbne. GF Fonden og Rådet for Sikker Trafik giver gode råd til at undgå træthedskørsel.
Forestil dig, at du sidder bag rattet. Det er mørkt, og vejen foran dig strækker sig ud i det uendelige. Dine øjne glider i, hovedet føles tungt, og du kæmper for at holde dig vågen. For mange danskere er denne situation desværre virkelighed – og de kører videre, selvom de er på grænsen til at falde i søvn.
En undersøgelse lavet af Human Engage for GF Fonden viser nemlig, at hele 54 % af danskerne har følt sig meget trætte under bilkørsel inden for det seneste år. Kigger man på bilisterne mellem 18 og 39 år, er det hele 70 %. Men endnu værre er det, at hver fjerde dansker i løbet af det seneste år har følt sig så udmattede under bilkørsel, at de havde svært ved at holde øjnene åbne.
Træthed kan føre til ulykker
Selvom træthed måske virker til at være en uskyldig trafikforseelse, så er der ikke langt fra trætte øjenlåg til alvorlige trafikulykker. Det fortæller adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik, Jakob Bøving Arendt:
- Ingen bør have så travlt, at man sidder med tunge øjenlåg bag rattet, for så er der risiko for, at man slet ikke når frem. Derfor skal man tage tegnene på træthed alvorligt, og holde en pause i stedet for at håbe på, at det nok går. For man har et ansvar for sig selv og andre, når man kører bil, siger han.
At køre mens man er meget træt, er faktisk ikke kun farligt. Det er også ulovligt. Ifølge Færdselsloven skal man nemlig være i stand til at "føre køretøjet på fuldt betryggende måde". Og det er svært, hvis man er meget træt.
Netop dét har mange af respondenterne i undersøgelsen oplevet på egen krop. Ud af de personer, der har kørt bil, mens de har været meget trætte eller har haft svært ved at holde øjnene åbne, er det nemlig mere end hver tredje, der har oplevet farlige situationer på grund af trætheden.
Ny viden er nødvendig
Det er ikke mange danskere, der aktivt tænker over at undgå træthedskørsel. Det er simpelthen ikke inde i deres bevidsthed. For selvom 72 % af respondenterne i undersøgelsen mener, at det ikke er i orden at køre bil, når man er meget træt, så er det kun 35 %, der faktisk har opfordret andre til at lade bilen stå, hvis de vurderede, at personen var for træt til at køre.
- Det er mange år siden, danskerne begyndte at gribe ind ved spritkørsel og hjælpe hinanden med at lade bilen stå, hvis der var kommet alkohol indenbords. Men træthedskørsel taler vi sjældent med hinanden om – på trods af at spritkørsel og træthedskørsel i mange tilfælde kan sidestilles, fortæller Helle Nielsen fra GF Fonden og fortsætter:
- I undersøgelsen fortæller næsten to tredjedele af respondenterne, at de mener, det til tider kan være nødvendigt at køre bil, selvom de er trætte. Så vi har klart en opgave med at formidle, hvad risikoen ved at køre rundt med tunge øjenlåg er, siger hun og opfordrer til, at vi alle tager ansvar – både for vores egen sikkerhed og andres.
Kontakter
Rikke Stange Laursen, kommunikationskonsulent, GF Fonden: 22 62 04 47
Søren Ørsted Pedersen, pressechef, Rådet for Sikker Trafik: 39 16 39 69
Billeder
Links
Det skal du gøre for at undgå træthedskørsel
- Planlæg pauser, hvis du skal køre langt
- Undgå at køre på tidspunkter, hvor du normalt ville sove
- Del køreturen med andre, hvis muligt
- Tag en overnatning efter fester eller andre sene arrangementer
Det skal du gøre, hvis du pludselig føler dig træt under bilkørsel
- Kør ind på en rasteplads, tankstation eller andet sted, hvor du kan holde sikkert væk fra vejen.
- Hvis det er muligt, så drik en kop kaffe.
- Tag en powernap på 15-20 minutter.
- Kør derefter maksimalt en time.
- Eller få en anden i bilen til at køre, hvis personen er udhvilet.
Følg pressemeddelelser fra GF Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Fonden
Ny undersøgelse: Tre ud af fire danskere møder mørkelagte cyklister på cykelstien18.11.2024 11:27:28 CET | Pressemeddelelse
Hvis du kører på cykelstien i mørket, er der risiko for, at du møder en cyklist, der ikke kører med lys på cyklen. Ifølge en ny undersøgelse har tre ud af fire danskere nemlig indenfor den seneste måned mødt en cyklist i mørket, som ikke havde lys på.
GF Fonden udnævner uddelingschef9.10.2024 13:54:36 CEST | Pressemeddelelse
FONDSNAVNE: 43-årige Helle Nielsen er udnævnt til uddelingschef for GF Fonden, der arbejder med trafiksikkerhed og trafikadfærd i hele Danmark.
Flere seniorer cykler - det giver flere ulykker4.9.2024 08:08:56 CEST | Pressemeddelelse
I takt med at der er flere ældre i befolkningen, er der også flere cyklister over 65 år i trafikken. Det kan ses i ulykkestallene. Ny kampagne fra Rådet for Sikker Trafik og GF Fonden vil gøre det mere sikkert og trygt for seniorerne at cykle.
GF advarer: Trætte feriebilister gør vejene usikre26.6.2024 13:42:25 CEST | Pressemeddelelse
TRÆTHED I TRAFIKKEN: GF Fonden har i en dugfrisk undersøgelse spurgt danskerne, om de kører på ferie, selvom de er for trætte til at køre. Og resultatet overrasker GF Forsikring, der kommer med gode råd til at holde sig frisk til bilturen.
Gule førertrøjer og guldregn: 5.A fra Paarup Skole vinder Danmarks største skole-cykelturnering23.6.2024 17:23:09 CEST | Pressemeddelelse
SKOLECYKLING: Torsdag var cykelbanen i Odense fyldt til randen af forventningsfulde og fighter-klare skoleelever, da fire 5. klasser dystede om førstepladsen i GF Fondens Skoleturnering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum