Lad os trække 310.000 børn op af glemmekassen

Torsdag den 6. oktober kl. 07:00 på Christiansborg Slotsplads står direktør Marianne Skjold fra Psykiatrifonden og vicedirektør Helle Tilburg Johnsen fra Børns Vilkår klar til at trække 310.000 børn af forældre med psykisk sygdom op af den seks meter lange og tre meter høje glemmekasse. De får selskab af to unge kvinder, der selv er vokset op i familier med psykisk sygdom og ikke har fået hjælp.
En lang række politikere er inviteret ned på pladsen til dialog om, hvordan børnene bliver prioriteret, hjulpet op af glemmekassen og ind på Christiansborg. Ind på den prioriterede dagsorden.
"Vi opfordrer politikerne til at hjælpe børnene op af glemmekassen ved at give dem adgang til hjælp og støtte gennem at prioritere målgruppen politisk på det niveau, dens omfang taler for. Det er 310.000 børn, som har en øget risiko for at udvikle psykiske vanskeligheder, sammenlignet med børn, der ikke har en forælder med psykisk sygdom. De børn trives dårligere end andre børn, og deres mistrivsel fører til mere selvskade, flere selvmordstanker og lavere livstilfredshed", siger direktør i Psykiatrifonden Marianne Skjold.
Opspor og hjælp børnene - og spørg mere
Børn i familier med psykisk sygdom har langt højere risiko for selv at udvikle psykisk sygdom end andre børn. Derfor er det ifølge Børns Vilkår og Psykiatrifonden afgørende, at børnene bliver opsporet og får den hjælp, de har brug for. Det skal politikerne forpligte sig til.
”Børns trivsel er altid de voksnes ansvar, og alligevel rummer glemmekassen alt for mange børn, hvor det ansvar er svigtet. Alle forældre gør deres bedste, men når det ikke er nok, skal der hjælp og støtte til udefra. Psykisk sygdom er ofte tabubelagt, og det kan ramme de pårørende børn hårdt – mange ender med at skjule sygdommen, så de undgår venners og andre voksnes reaktioner. Mens man som nabo, pædagog, lærer eller fodboldtræner kan begynde at tale om sygdommen, er det på tide, at politikerne sørger for at børnene bliver opsporet og hjulpet”, siger Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår.
Klar besked, som politikerne ikke kan undgå at se
Politikerne kan se glemmekassen fra deres vinduer, og derfor er der skrevet et meget klart budskab øverst på kassen:
Kære Folketingsmedlem
310.000 børn vokser op i familier med psykisk sygdom, og syv ud af ti får ikke tilbud om hjælp. De er blevet glemt og risikerer selv at få en psykisk sygdom som voksne. Hjælp i tide kan nedsætte den risiko. Børnene skal opspores. Og det skal være obligatorisk, at de bliver tilbudt hjælp.
Det kan du sikre ved at huske dem.
Så hjælp børnene ud af glemmekassen, før det er for sent.
Nøgleord
Kontakter
Psykiatrifonden: 2371 2688
Børns Vilkår: 2020 4459
Billeder
Links
Information om Psykiatrifonden
Spørg mere - så fylder det mindre er Psykiatrifonden og Børns Vilkårs partnerskab om at støtte børn, hvis mor eller far har psykisk sygdom. Så de trives i nuet og har mindsket risiko for psykisk sygdom i fremtiden. Alle børn fortjener et godt liv. Med alle de muligheder og umuligheder, det indebærer. Og vi kan starte med at spørge lidt mere.
Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
85 procent venter for længe – nu skal børn have hjælp12.12.2025 12:55:34 CET | Pressemeddelelse
Kun 15 procent af de børn og unge, der har brug for udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien, fik hjælp til tiden i seneste kvartal. Resten, 85 procent, ventede for længe. Den gennemsnitlige ventetid er nu steget til 166 dage på landsplan. “I værste fald går familiens liv i opløsning,” siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden. Hun kalder på handling og forklaringer nu.
En skammens dag for dansk ret – især for mennesker med psykisk sygdom11.12.2025 12:23:20 CET | Pressemeddelelse
I dag har Folketinget vedtaget lovforslag nr. L 27, som stopper udbetaling af pension og kontanthjælp til mennesker i retspsykiatrien, hvis de har en anbringelses- eller behandlingsdom. Det kan betyde, at mennesker mister deres bolig og deres sociale liv. Det kan betyde, at de bliver kastet tilbage i ny kriminalitet og at deres psykiske sygdom forværres. "Det ved politikerne godt. Alligevel har et flertal i dag vedtaget at gå den vej – med åbne øjne," siger direktør i Psykiatrifonden Marianne Skjold.
Hjælp til familier med psykisk sygdom – nu på engelsk, ukrainsk og arabisk10.12.2025 11:06:02 CET | Pressemeddelelse
Når forældre rammes af psykisk sygdom, er det vigtigt at tale med børnene om sygdommen, for psykisk sygdom påvirker hele familien. Det har Kombu, som Psykiatrifonden driver, skrevet en gratis folder om. Den er nu oversat til engelsk, ukrainsk og arabisk, så endnu flere børn kan få støtte og hjælp.
Ror over Atlanten til fordel for Psykiatrifonden10.12.2025 09:46:05 CET | Pressemeddelelse
I morgen, den 11. december, sætter Row For Change årerne i vandet med kurs mod Antigua i Caribien – med 5.000 km åbent hav foran sig. De tre danske roere har en stærk mission: at skabe opmærksomhed om mental sundhed og samle ind til Psykiatrifonden.
Psykiatrifonden om psykiatriaftale: Nu skal vi bygge psykiatrien op fra bunden5.12.2025 10:49:31 CET | Pressemeddelelse
Psykiatrifonden ser store potentialer i udmøntningen af 10-årsplanen, som regeringen, KL og Danske Regioner præsenterede i dag. At regionerne får en betydelig del af midlerne er afgørende, et løft af socialpsykiatrien hårdt tiltrængt, og så forventer Psykiatrifonden sig meget af det lettilgængelige tilbud til børn og unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

