OKNygaard skruer ned for CO2-udledningerne

Hensynet til miljø og klima er en af OKNygaards grundværdier. En grundværdi, som kun er blevet styrket efter anlægsgartnervirksomhedens indtræden i idverde. Derfor går OKNygaard også stålfast til opgaven med at reducere virksomhedens CO2-udledninger med 5 % om året. Det er bl.a. fastlagt med en bæredygtighedsstrategi, der lever ude i OKNygaards elleve afdelinger.
”Som en del af vejen mod at blive en mere bæredygtig virksomhed tager vi ansvar for skabelsen af en grønnere fremtid med færre CO2-udledninger. Derfor sætter vi i OKNygaard ind, når og hvor det kan lade sig gøre at nedsætte vores eget klimaaftryk”, udtaler Ole Kjærgaard, adm. direktør i OKNygaard.
Elektrificering og data er en vigtig del af løsningen
For en landsdækkende anlægsgartnervirksomhed som OKNygaard er det typisk maskiner og materiel, der er den væsentligste kilde til CO2-udledning. Traditionelle maskiner til grøn drift som hækklippere, plæneklippere og løvblæsere kører på diesel, men det er ikke tilfældet i OKNygaard ret meget længere; OKNygaard har omstillet deres store maskinpark igennem flere år, så der nu er over 1.000 batteridrevne håndholdte maskiner og knap 200 robotplæneklippere. Konverteringen til el-værktøj betyder en markant CO2-reduktion på over 90 % samt færre vibrationer, mindre støj og ingen brændstofdampe til gavn for medarbejderne og omgivelserne, der arbejdes i.
Det er dog ikke kun selve maskinerne, der er vigtige for at kunne reducere udledningerne. Det er information om, hvordan de skal bruges, også, fortæller Klavs Thorsø Nielsen, der er indkøbschef hos OKNygaard:
”Hos OKNygaard bruger vi flådestyring til vores værktøj. Det betyder bl.a., at vi helt præcist kan se, om de forskellige ruter har det rette el-materiel til at løse opgaven. Vi kan også lave en nøjagtig udskiftningsplan for maskinerne. Når vi ved, hvor mange timer hver enkelt maskine har været i anvendelse, undgår vi at udskifte nogle for tidligt, og vi kan fokusere mere på service på maskinerne”.
Flere kunder efterspørger CO2-regnskab og klimatiltag
OKNygaards indsatser målrettet CO2-reduktion kommer samtidig med en stadig større samfundsinteresse for klimahensyn. I OKNygaard oplever man også, at både virksomheder og offentlige udbud i stigende grad efterspørger informationer om bl.a. CO2-udledning og indsatser for at modgå disse.
Den interesse har anlægsgartnervirksomheden brugt innovativt. De er bl.a. i fuld gang med at udvikle og implementere et værktøj, som kan måle de enkelte maskiners CO2-udledning og vise forskellen på klimapåvirkningen ved brug af eldrevne versus dieseldrevne maskiner. Det nye værktøj skal hjælpe med at tydeliggøre det konkrete klimaaftryk ved forskellige projekt- og opgavebeskrivelser.
Værktøjet er fuldt implementeret hos OKNygaard Fyn, mens det videre arbejde pågår i de øvrige afdelinger. Det er ambitionen, at værktøjet udbredes til alle OKNygaards 11 afdelinger.
Fakta
OKNygaard reducerede fra 2020 til 2021 sit samlede CO2-udslip med 11 % målt på ton CO2 pr. million kr. omsætning
Nøgleord
Kontakter
Ole KjærgaardAdministrerende direktør
Tlf:+45 2787 7400okj@oknygaard.dkBilleder

Information om OKNygaard A/S
OKNygaard – hele Danmarks anlægsgartner og klimaentreprenør
Vores ambition er klar – vi vil være dem, der skaber, anlægger og vedligeholder Danmarks grønne udearealer og byrum – og vi vil være anerkendt som Danmarks førende anlægsgartner og klimaentreprenør både lokalt og landsdækkende.
Vi har hovedkontor i Aarhus og 10 afdelinger fordelt over hele Danmark. Det giver os mulighed for at arbejde for både store landsdækkende og mindre lokale kunder – vi er nemlig altid lige i nærheden. I højsæsonen er flere end 600 anlægsgartnere og klimaspecialister klar til at løse kundernes opgaver, uanset hvor i landet der er brug for os.
OKNygaard er kendt for god service, faglig stolthed og komplette løsninger. Det er ikke bare noget, vi siger, det er dét, vi gør. Vi sætter en ære i en velstyret proces med god dialog og grundig kvalitetssikring – det gælder, når vi udfører drift og vedligeholdelse, når vi løser anlægsopgaver, når vi leverer klimasikring eller skaber nye biodiverse grønne byrum.
Som en del af Europas største anlægsgartnergruppe, idverde, kan vi trække på kompetencer og erfaringer fra Frankrig, England, Holland, Tyskland og Schweiz, og vores medarbejdere får nye muligheder for at uddanne og videreudvikle sig på tværs af landegrænser.
Følg pressemeddelelser fra OKNygaard A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OKNygaard A/S
Første etape af nyt torv må nu betrædes1.7.2024 09:07:07 CEST | Pressemeddelelse
I sidste uge blev første etape af det nye torv i bydelen Støvring Ådale klar til aflevering. Gennem godt et halvt år har anlægsgartner OKNygaard arbejdet på den nye bymidte, hvor der er mulighed for både afslapning og aktivitet. Torvet kommer også til at fungere som klimasikring med store LAR-bede, der kan håndtere voldsomme regnhændelser.
Robotter og vilde enge27.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Anlægsgartner OKNygaard er ved at færdiggøre udearealerne omkring det nye robot-hovedkvarter ’Cobot Hub’ i Odense. Et projekt med fokus på vildenge, træer og stauder.
OKNygaards arbejde i Jelling ind på på opløbsstrækningen30.4.2024 09:14:08 CEST | Pressemeddelelse
Anlægsgartner OKNygaards arbejde på projektet med at færdiggøre anden etape af Jelling Monumenterne er stadig i fuld gang. Det næste cirka halve år skal belægningsarbejde og etablering af timiansteppen færdiggøres, og i den forbindelse afsluttes arbejdet med den 1,4 km lange palisade.
Med nye samarbejdsformer baner OKNygaard vejen for biodiversitet6.2.2024 08:36:23 CET | Pressemeddelelse
En tillidsbaseret samarbejdsform har banet vejen for faglig udvikling og mere biodiversitet i driften af VandCenter Syds LAR-bede. En samarbejdsform, OKNygaard gerne vil brede ud til andre projekter.
Fremtidens ledere udvikles i OKNygaard28.11.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ledelsesudvikling i anlægsbranchen handlede tidligere om at lede projekter, men i dag er der i lige så høj grad fokus på at lede mennesker. I hvert fald hos OKNygaard - en del af idverde, hvor de har trukket dele af opgaven hjem for at styrke alle ledelseslag i anlægsforretningen. Efter nytår kommer turen til driftsforretningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum