Joakim Mæhle ny ambassadør for UNICEF Danmark
Danmarks populære venstre back er mest kendt for at lade fødderne tale inde på banen, men fremover vil han også bruge sin position til at tale børns rettigheder uden for kridtstregerne.
Som ny ambassadør for UNICEF Danmark kommer Joakim Mæhle ikke alene med status og erfaring som professionel fodboldspiller og landsholdsstjerne. Hvad de færreste måske ved, er, at Herrelandsholdets publikumsdarling også er en habil online gamer med både forkærlighed for computerspillet CS:GO og en stor følgerskare på streamingplatformen Twitch.
”UNICEF har altid haft en særlig rolle for både mig og min familie, og jeg er virkelig stolt over at være med til at gøre en forskel for verdens børn. Det betyder meget for mig at sætte fokus på børns rettigheder i en tid, hvor de fysiske og online fællesskaber smelter mere og mere sammen. For rettighederne er de samme uanset om børnene bevæger sig i fodboldklubben, i skolegården eller på Snapchat og Twitch. Og i øjeblikket kræver det nok lidt ekstra fokus på blandt andet digital krænkelse og mobning,” siger Joakim Mæhle.
De senere år har DBU og fodboldlandsholdene også støttet UNICEF Danmark, blandt andet ved at bortauktionere deres matchworn spillertrøjer. Her er Joakim Mæhles popularitet heller ikke gået ubemærket hen – efter Herrelandsholdets VM-kvalifikationskamp mod Skotland sidste år, var det således venstrebackens spillertrøje, der modtog auktionens højeste bud på 20.502 kr.
Hos UNICEF Danmark er generalsekretær Susanne Dahl meget begejstret for den nye ambassadør:
”Joakim og UNICEF er et fantastisk match. Han kommer både med kæmpestort engagement og erfaring fra fodboldens verden samtidig med, at han færdes hjemmevant i online miljøer – præcis som mange børn og unge. Jeg er derfor overbevist om, at Joakim vil kunne inspirere og hjælpe børn både herhjemme og ude i verden,” siger hun.
Som ambassadør vil Joakim Mæhle primært støtte UNICEFs arbejde inden for sport, og i særdeleshed fodbold, der i UNICEF-regi er vigtig for børnenes fysiske såvel som sociale udvikling. Herudover vil han også bidrage til at sætte fokus på børns rettigheder online med henblik på at fremme miljøer og fællesskaber fri for blandt andet krænkelse og mobning.
Hos UNICEF Danmark kommer Joakim Mæhle i øvrigt til at gøre landstræner Kasper Hjulmand selskab, da Hjulmand i forvejen er medlem af UNICEFs præsidium.
Kontakter
Morten BredalPartnership Communications ManagerUNICEF Danmark
Tlf:+45 21 48 18 83mbredal@unicef.dkBilleder
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
UNICEFs årlige appel: Verdens børn oplever hidtil uset kombination af kriser5.12.2024 04:00:00 CET | Pressemeddelelse
UNICEF lancerer i dag sin årlige appel om finansiering af nødhjælpsindsatser for 2025. Med en samlet appel på 70 milliarder kroner er målet at levere livsvigtig hjælp til 109 millioner børn, der er ramt af krige, konflikter og de voksende konsekvenser af klimaforandringer.
Netværket af Ungdomsråd modtager UNICEFs Børnepris 202420.11.2024 15:32:28 CET | Pressemeddelelse
For 10. gang er UNICEFs Børnepris nu uddelt og går i år til Netværket af Ungdomsråd, der er foreningen af ungdomsråd- og huse i hele landet
UNICEF: Tre megatrends udfordrer børn frem mod 205020.11.2024 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Klimakriser, demografiske forandringer og den teknologiske udvikling forventes at blive de mest afgørende faktorer, der vil forme børns liv globalt i de næste 25 år. Det viser ny rapport, som UNICEF offentliggør i dag på Børnenes Dag.
Bareen vil hjælpe endnu flere børn med ny kampagne15.11.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Bareen følger op på succesen fra 2023, og er klar med ny kollektion og kampagne til fordel for FN’s børneorganisation UNICEF.
UNICEF Danmarks delegation ved COP2911.11.2024 14:24:54 CET | Pressemeddelelse
Når det internationale klimatopmøde COP29 i dag starter i Baku i Aserbajdsjan, er UNICEF repræsenteret med to unge klimafortalere fra Danmark og Grønland; Selma de Montgomery og Maya-Natuk Rohmann Fleischer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum