UNICEFs årlige appel: Verdens børn oplever hidtil uset kombination af kriser
5.12.2024 04:00:00 CET | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
UNICEF lancerer i dag sin årlige appel om finansiering af nødhjælpsindsatser for 2025. Med en samlet appel på 70 milliarder kroner er målet at levere livsvigtig hjælp til 109 millioner børn, der er ramt af krige, konflikter og de voksende konsekvenser af klimaforandringer.

Børn verden over oplever en hidtil uset kombination af kriser. Klimaforandringer har i 2024 skabt tørke, oversvømmelser og hedebølger, som har tvunget familier til at flygte og efterladt mange uden basale fornødenheder. Konflikter og krige – fra Mellemøsten og Sudan til Ukraine – har ødelagt børns mulighed for skolegang og frataget dem sikkerhed og stabilitet. Samtidig har sult og sygdom gjort livet utåleligt for millioner og kostet mange tusinder børn livet.
”Når vi ser frem mod 2025, er der desværre intet, der tyder på, at behovet for hjælp vil aftage. Tværtimod står vi over for en situation, hvor flere børn end nogensinde før har brug for akut støtte,” siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
Ambitiøse mål for 2025
UNICEF har sat sig for at nå 109 millioner børn i 146 lande med livsvigtig hjælp i det kommende år. Behovet er størst i lande som Afghanistan, Sudan, Den Demokratiske Republik Congo samt de konfliktramte områder i Gaza, Vestbredden og Libanon.
Men indsatsen kræver støtte fra verdenssamfundet. Donorfinansiering er afgørende for at sikre de 70 milliarder kroner, så hjælpen kan nå frem i tide, være effektiv og møde de enorme behov.
”Antallet af børn i nød er svimlende højt. Men vi ved, at vi med den rette støtte og stærke partnerskaber kan gøre en reel forskel. Hjælp kan give børn skolegang, tryghed og en fremtid med større stabilitet,” siger Susanne Dahl.
UNICEF vil i 2025 blandt andet levere:
• Sundhedspleje til 56,9 millioner børn og kvinder i UNICEF-støttede faciliteter
• Screening for underernæring til 34 millioner børn mellem 6 og 59 måneder
• Mental sundhed og psykosocial støtte til 20,6 millioner børn, unge og omsorgspersoner
• Forebyggelse og hjælp ved kønsbaseret vold til 11,1 millioner kvinder, piger og drenge
• Adgang til uddannelse for 24 millioner børn, inklusiv tidlig læring
• Rent drikkevand til 55,3 millioner mennesker
UNICEF har i det forgangne år nået millioner af børn med livreddende hjælp:
• 26,4 millioner børn og kvinder har fået adgang til primær sundhedspleje
• 17,4 millioner mennesker har fået adgang til rent drikkevand
• 12,6 millioner børn og voksne har modtaget psykosocial støtte
• 9,7 millioner børn har fået adgang til uddannelse
UNICEFs arbejde er et vidnesbyrd om, hvad der kan opnås, når verdenssamfundet står sammen for at beskytte og støtte verdens mest udsatte børn.
Kontakter
Karen AlbertsenPressemedarbejderUNICEF Danmark
Tlf:+4522350563kalbertsen@unicef.dkFølg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
2026 er begyndt med fortsat vold og konflikt mod børn i Mellemøsten og Nordafrika10.2.2026 10:23:21 CET | Pressemeddelelse
Allerede få uger inde i 2026 er konsekvenserne af vold og konflikt fortsat ødelæggende for millioner af børn i Mellemøsten og Nordafrika. Børn i regionen bliver fortsat dræbt, såret, fordrevet, frihedsberøvet og afskåret fra uddannelse, mens langvarige konflikter og nye eskalationer ændrer deres liv – ofte uopretteligt.
Deepfake-overgreb er overgreb4.2.2026 15:05:00 CET | Pressemeddelelse
UNICEF slår alarm over en markant stigning i antallet af AI-genererede seksualiserede billeder, herunder tilfælde hvor billeder af børn manipuleres og seksualiseres ved hjælp af kunstig intelligens.
Jacqueline Bryld ny partnerskabsdirektør i UNICEF Danmark27.1.2026 11:07:44 CET | Pressemeddelelse
UNICEF Danmark har ansat Jacqueline Bryld som ny partnerskabsdirektør. Jacqueline tiltræder med en stærk faglig profil og mange års erfaring med internationalt samarbejde, strategiske partnerskaber og politisk interessevaretagelse.
Efter to år: UNICEF får endelig adgang til Gaza med legetøj og skolematerialer til børn23.1.2026 15:05:23 CET | Pressemeddelelse
Efter mere end to års ventetid har UNICEF nu fået tilladelse til at bringe fritids- og aktivitetsmaterialer ind til børn i Gazastriben. Materialerne indeholder blandt andet legetøj og læringsredskaber, der kan støtte små børns læring, trivsel og mulighed for at komme sig efter krise og konflikt
Aarstiderne og UNICEF Danmark indgår samarbejde for at give flere børn lyst til at gå i køkkenet21.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aarstiderne og UNICEF Danmark indgår et nyt samarbejde med fokus på børns adgang til nærende måltider og deres relation til mad, både i Danmark og globalt. Samarbejdet tager udgangspunkt i det fælles måltid som et vigtigt samlingspunkt for trivsel, læring og sundhed. I Danmark har vi fokus på at inspirere flere børn til selv at være med i køkkenet og udvikle et naturligt forhold til råvarer, smag og måltider. Internationalt bidrager samarbejdet til UNICEFs indsats for at sikre, at børn verden over får adgang til sund og varieret mad. Sammen inviterer vi nu familier med på en “smagsrejse”, hvor børn og voksne gennem fortællinger, samlekort og aktiviteter lærer om råvarer, madkultur og børns madvilkår forskellige steder i verden. Initiativet er integreret i Aarstidernes måltidskasser hen over foråret. “Når vi samles om et måltid, handler det om meget mere end at blive mætte.Det handler om relationer, nærvær og fællesskab. Når børn inviteres med i køkkenet, får de mulighed for at tage ans
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum