Nadia skal repræsentere europæiske unge i FN
Under FN’s generalforsamling i New York har EU’s delegation til FN i New York annonceret lanceringen af et nyt ungdomsdelegatprogram, der indbefatter udpegelse af to EU-ungdomsdelegater til FN.
Som EU-ungdomsdelegat til FN skal Nadia Gullestrup Christensen repræsentere unge i internationale møder med verdens beslutningstagere. Nadia skal give ungdomsperspektiver på de udfordringer FN står overfor. Det kommer Nadia til at gøre gennem deltagelse i store FN-møder.
Da det er et helt nyt EU-program, kommer Nadia det næste års tid til at være med til at udforme programmet. Med erfaring som Danmarks ungdomsdelegat til FN er Nadia sit ansvar bevidst og håber på at sætte sit præg:
”Jeg ser meget frem til at repræsentere den Europæiske ungdom i FN. Vi står som verdenssamfund overfor flere kriser som klimaforandringer, sikkerhedstrusler og manglende ligestilling. Derfor er det om noget vigtigt, at vi står sammen på tværs af generationer og inddrager os unge i at skabe bæredygtige løsninger globalt,” siger Nadia Gullestrup Christensen.
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd varetager på vegne af Udenrigsministeriet Danmarks eget ungdomsdelegatprogram, der er blandt de største og mest omfangsrige ungdomsdelegatprogrammer i verden. Et program vi i DUF er glade for at have ansvaret for og som vi mener er et værktøj til at øge global ungeinddragelse ud fra et motto ofte brugt i FN, nemlig nothing about us without us.
Nadia er blevet udpeget som EU-ungdomsdelegat til FN efter at være blevet indstillet som kandidat af DUF.
Om Nadias udpegelse siger DUFs forkvinde, Christine Ravn Lund, følgende:
”Vi oplever en verden i forandring med store udfordringer, der skriger på dialog og samarbejde, hvis vi som verden skal løse dem. I den dialog er unges perspektiver ikke bare en nødvendighed, men en forudsætning for at sikre bæredygtige løsninger. Derfor glæder det os i DUF, at EU med deres nye ungdomsdelegatprogram øger fokus på ungeinddragelse. Nadia er en yderst kompetent ungdomsdelegat og vi er sikre på, at hun kommer til at løfte niveauet for ungeinddragelse og ungedagsorden generelt i FN.”
Om Nadia Gullestrup Christensen
Nadia Gullestrup Christensen er 23 år og er Danmarks ungdomsdelegat for klima og miljø samt forperson for Ungeklimarådet. Nadia har tidligere været verdensmålsambassadør, hvor hun tog ud på forskellige folkeskoler, arbejdede med at engagere danske unge i verdensmålene. Derudover har hun været klima- og miljøordfører for Radikal Ungdom. Til dagligt læser Nadia en kandidat i miljøøkonomi på Københavns Universitet.
Læs mere om Nadia her.
Den anden udpegede EU-ungdomsdelegat til FN er Lucija Karnelutti fra Slovenien.
Nøgleord
Kontakter
Daniel Branislav ChristensenPolitisk chef
Tlf:60774679dbc@duf.dkBilleder
Information om DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Lærerstuderende er ny næstforperson i Dansk Ungdoms Fællesråd7.12.2024 14:55:38 CET | Pressemeddelelse
Afgående forperson for landets lærerstuderende, Anneline Larsen er i weekenden blevet valgt som næstforperson for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, som er en paraplyorganisation for 78 frivillige børne- og ungeorganisationer.
DUF: Fire nye ungdomsdelegater klar til at repræsentere danske unge i FN28.11.2024 10:32:43 CET | Pressemeddelelse
Emilia, Aksel, Mette og Emely er udpeget af DUF til at være Danmarks nye ungdomsdelegater til FN. De deltager i FN-topmøder og repræsenterer danske unge i de vigtigste globale spørgsmål om demokrati, klima, jobskabelse og ligestilling. Danmark har i alt otte ungdomsdelegater til FN, hvor halvdelen bliver skiftet ud hvert år. De fire nye ungdomsdelegater tiltræder den 1. januar 2025 og har mandatet til udgangen af 2026.
Året Ungdomskommune 2025? DUF har åbnet for indstillinger22.10.2024 11:24:08 CEST | Pressemeddelelse
DUF åbner for indstillinger til prisen som Årets Ungdomskommune 2025. Prisen sætter fokus på ungeinddragelse og det gode ungdomsliv i landets kommuner. Vinderen offentliggøres i starten af 2025.
Ny rapport om unge og Rigsfællesskabet: Danske unge føler ikke fællesskab med Grønland og Færøerne26.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd udgiver en ny rapport, der sætter fokus på unges forhold til Rigsfællesskabet og hinanden på tværs af de tre lande. Desværre tyder en del på, at kendskabet de tre lande imellem blandt unge er begrænset – særligt fra dansk side. Og det kan blive problematisk, mener forkvinde for DUF.
Ny nordisk ungepulje sætter fokus på klima og biodiversitet2.9.2024 13:23:01 CEST | Pressemeddelelse
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd åbner for en ny pulje, der lanceres i samarbejde med Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd. Puljen skal understøtte projekter og aktiviteter i Norden med fokus på klima og biodiversitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum