København Zoo åbner dørene for ny wombat-sikret australsk have i samarbejde med anlægsgartner OKNygaard
Anlægget, der er muliggjort med donationer fra bl.a. Augustinus Fonden og Knud Højgaards Fond, er en udvidelse af det eksisterende tasmanske område i København Zoo. Med det nye anlæg bliver der mere plads til havens nuværende australske arter som wombatter, men anlægget får også nye beboere i form af bl.a. latterfugle, klippekænguruer, kakaduer og rosella parakitter.
H.K.H. Kronprinsesse Mary tog første spadestik til anlægget den 2. februar 2022 i anledning af hendes 50-års fødselsdag.
En anderledes, men spændende opgave
For OKNygaard, der bl.a. er kendt for at lave grønne byrum og klimatilpasning, har det været en anderledes opgave at etablere den australske have, fordi projektet etableres med dyrehold som formål og dermed andre udførselstekniske krav end vanligt. Bl.a. lagde anlægsgartnervirksomheden ud med at grave næsten en meter jord af i wombatternes området for at kunne etablere et underjordisk sikkerhedsnet, der skal forhindre dyrene i at grave sig ud af deres del af anlægget. De mange m3 jord blev efterfølgende lagt tilbage i anlægget.
Udover terræn- og højderegulering har OKNygaard stået for at anlægge kabler til strøm samt vandledninger til de pumpesystemer, der skal forsyne havens nye sø og mange vandfald. Der etableres også sprinklersystemer, så de mange planter og græsarealer fremstår grønne og frodige hele året.
Med flere bede, træer og snoede stisystemer vil gæsterne blive ført gennem den store gennemgangsvoliere, hvor de bliver mødt af klipper, vandområder, græsarealer og grønne områder. Planterne, der er udvalgt af København Zoo og landskabsarkitekt Finn Jørsboe, tæller både danske hjemmehørende arter, men også palmer, eukalyptus og bregner, der er kendetegnende for de karakteristiske australske søområder kaldet ’Billabongs’.
Begrænset plads krævede lavteknologisk løsning
Inden anlægsgartnervirksomheden gik i gang med anlægsprojektet, var det store voliere-net og de kraftige bæresøjler allerede etableret. Derfor måtte meget af OKNygaards arbejde foregå med mindre maskiner eller med manuelt arbejde, hvor bl.a. jord blev flyttet med trillebør, fordi der ikke var plads til en gravemaskine. Det har dog ikke taget modet fra Christian Brogaard, der er formand hos OKNygaard i Farum. Tværtimod.
”Når man ikke kan gøre, som man ’’plejer’’, sætter det større krav til os som anlægsgartnere. Både bygherre og landskabsarkitekten har heldigvis været meget åbne og givet os god mulighed for at bidrage med vores ekspertise i løbet af processen. Vi har i fællesskab fået etableret et rigtig flot og velfungerende anlæg’’, fortæller han.
Faktaboks:
Projektet på cirka 1.600 m2 er udarbejdet i samarbejde med landskabsarkitekt Finn Jørsboe og København Zoo. Kronprinsesse Marys Australske Have åbner for offentligheden den 26. oktober 2022.
Nøgleord
Kontakter
Niels AnkerRegionschef, OKNygaard Drift Øst
Tlf:2787 7413nan@oknygaard.dkBilleder


Information om OKNygaard A/S
OKNygaard – hele Danmarks anlægsgartner og klimaentreprenør
Vores ambition er klar – vi vil være dem, der skaber, anlægger og vedligeholder Danmarks grønne udearealer og byrum – og vi vil være anerkendt som Danmarks førende anlægsgartner og klimaentreprenør både lokalt og landsdækkende.
Vi har hovedkontor i Aarhus og 10 afdelinger fordelt over hele Danmark. Det giver os mulighed for at arbejde for både store landsdækkende og mindre lokale kunder – vi er nemlig altid lige i nærheden. I højsæsonen er flere end 600 anlægsgartnere og klimaspecialister klar til at løse kundernes opgaver, uanset hvor i landet der er brug for os.
OKNygaard er kendt for god service, faglig stolthed og komplette løsninger. Det er ikke bare noget, vi siger, det er dét, vi gør. Vi sætter en ære i en velstyret proces med god dialog og grundig kvalitetssikring – det gælder, når vi udfører drift og vedligeholdelse, når vi løser anlægsopgaver, når vi leverer klimasikring eller skaber nye biodiverse grønne byrum.
Som en del af Europas største anlægsgartnergruppe, idverde, kan vi trække på kompetencer og erfaringer fra Frankrig, England, Holland, Tyskland og Schweiz, og vores medarbejdere får nye muligheder for at uddanne og videreudvikle sig på tværs af landegrænser.
Følg pressemeddelelser fra OKNygaard A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OKNygaard A/S
Første etape af nyt torv må nu betrædes1.7.2024 09:07:07 CEST | Pressemeddelelse
I sidste uge blev første etape af det nye torv i bydelen Støvring Ådale klar til aflevering. Gennem godt et halvt år har anlægsgartner OKNygaard arbejdet på den nye bymidte, hvor der er mulighed for både afslapning og aktivitet. Torvet kommer også til at fungere som klimasikring med store LAR-bede, der kan håndtere voldsomme regnhændelser.
Robotter og vilde enge27.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Anlægsgartner OKNygaard er ved at færdiggøre udearealerne omkring det nye robot-hovedkvarter ’Cobot Hub’ i Odense. Et projekt med fokus på vildenge, træer og stauder.
OKNygaards arbejde i Jelling ind på på opløbsstrækningen30.4.2024 09:14:08 CEST | Pressemeddelelse
Anlægsgartner OKNygaards arbejde på projektet med at færdiggøre anden etape af Jelling Monumenterne er stadig i fuld gang. Det næste cirka halve år skal belægningsarbejde og etablering af timiansteppen færdiggøres, og i den forbindelse afsluttes arbejdet med den 1,4 km lange palisade.
Med nye samarbejdsformer baner OKNygaard vejen for biodiversitet6.2.2024 08:36:23 CET | Pressemeddelelse
En tillidsbaseret samarbejdsform har banet vejen for faglig udvikling og mere biodiversitet i driften af VandCenter Syds LAR-bede. En samarbejdsform, OKNygaard gerne vil brede ud til andre projekter.
Fremtidens ledere udvikles i OKNygaard28.11.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ledelsesudvikling i anlægsbranchen handlede tidligere om at lede projekter, men i dag er der i lige så høj grad fokus på at lede mennesker. I hvert fald hos OKNygaard - en del af idverde, hvor de har trukket dele af opgaven hjem for at styrke alle ledelseslag i anlægsforretningen. Efter nytår kommer turen til driftsforretningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum