Ny analyse: Mindre virksomheder er stærkt pressede af høje energipriser

Selvstændige, der har modtaget 4-5-doblede energiregninger, og som har måtte lukke eller skære ind til benet, har fyldt medierne de seneste uger. Nu viser en analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, hvor galt det står til.
I en spørgeskemaundersøgelse med svar fra over 1.000 virksomheder svarer næsten hver tredje mindre virksomhed, at en stigning i elprisen i ”meget høj” eller ”høj” grad presser virksomhedens økonomi.
Lasse Lundqvist, konsulent i SMVdanmark, er bekymret for virksomhedernes økonomi.
”Der er rigtig mange virksomhedsejere, som sover dårligt om natten i øjeblikket, fordi deres energiregninger mangedobles. Ikke nok med, at det er et udbredt problem, men det er også et alvorligt problem for den enkelte,” siger han.
Virksomhederne kommer lige nu i klemme mellem de stigende energipriser og forbrugernes tilbageholdenhed. Den kombination får dem til at se sort på deres økonomiske muligheder, viser analysen, der også giver et indblik i virksomhedernes forventning til, hvordan deres indtjening i år kommer til at se ud.
”De stigende energipriser ser ud til markant at påvirke virksomhedernes resultat negativt i år. Blandt de selvstændige, der oplever, at prisstigningerne udfordrer dem, der forventer 60 pct. af dem, at 2022 ender med en ringere indtjening end sidste år. Blandt dem, der oplever, at energipriserne ikke udfordrer dem så meget, der er det ”kun” 33 pct., der forventer et lavere resultat,” fortæller Lasse Lundqvist.
Blandt de mindre virksomheder, der føler sig udfordrede af høje energipriser, er det kun 16 pct., der ser frem til et bedre resultat end sidste år.
Mindre virksomheder skruer ned for produktionen
Den svære økonomiske situation har fået 16 pct. af alle små og mellemstore virksomheder til at skrue ned for produktionen, viser analysen. Det kan f.eks. være gennem lukkedage, begrænset åbningstid eller at lukke dele af virksomheden ned og flytte medarbejdere sammen på mindre plads.
”Vi ser, at rigtig mange virksomheder i øjeblikket desperat forsøger at stramme bæltet for at klare sig igennem krisen. Det går ikke kun ud over virksomhederne selv, men også ud over kunderne. Det kan fx betyde, at byens café lukker tidligere, eller man skal vente længere tid på at få sin bil fra værksted, fordi lakeringen skal lufttørre, hvor den tidligere blev blæsetørret,” siger Lasse Lundqvist.
Som et første skridt til at gøre det lettere for de ramte virksomheder, anbefaler han, at alle energieffektiviseringer i virksomhederne – lige fra bedre isolering til solceller på taget - skal være fradragsberettigede med over 100 pct. samtidigt med, at byggetilladelser til den slags skal gå hurtigt og smidigt i kommunerne.
”Så kan erhvervslivet hurtigere omstille sig, inden den mørke og kolde vinter kommer,” siger Lasse Lundqvist.
Læs analysen her.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkLasse LundqvistKonsulent
Tlf:+45 41 29 20 09lundqvist@SMVdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
SMVdanmark: Historisk løft til erhvervsuddannelserne sikrer flere faglærte6.5.2025 20:57:57 CEST | Pressemeddelelse
SMVdanmark roser ny politisk aftale, der med et historisk stort beløb skal løfte kvaliteten på erhvervsuddannelserne. Det vil kunne mærkes hos tusindvis af unge over hele landet og sikre flere faglærte, lyder vurderingen.
Ny analyse: Skrankepaver stort problem for danske virksomheder28.4.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra SMVdanmark viser, at hver femte virksomhed har følt sig intimideret i mødet med det offentlige. Hver tredje har oplevet mangelfuld eller vildledende rådgivning. SMVdanmark kræver handling og et opgør med skrankepaveri, mistillid og dårlig sagsbehandlerkultur.
Djøf-festen fortsætter: 66 pct. flere kolde hænder i det offentlige på 10 år15.4.2025 19:43:19 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at antallet af akademikere i den offentlige administration er steget markant det seneste årti – på trods af politiske løfter om det modsatte. Hver tredje ansatte i offentlig administration har nu en lang videregående uddannelse. Det er en bunden opgave at få vendt udviklingen, mener SMVdanmark.
Lancering af Det Danske Whiskymanifest: Dansk whisky skal på verdenskortet og tiltrække turister10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 10. april lancerer de mest toneangivende danske whiskyproducenter Det Danske Whiskymanifest, der sætter standarderne for danskproduceret whisky. Manifestet skal styrke Danmarks position i verden som whiskyproducerende land og tiltrække flere turister til de danske destillerier.
SMVdanmark roser ny beskæftigelsesreform9.4.2025 12:39:10 CEST | Pressemeddelelse
SMVdanmark ser flere positive elementer i reformen af beskæftigelsesindsatsen, som et stort flertal af Folketingets partier netop har indgået aftale om. Ifølge SMVdanmark kan aftalen gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at navigere i beskæftigelsessystemet og sikre bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum