3F: Hårdere straffe og kontrol med kriminalitet i byggeriet
23.9.2022 06:00:00 CEST | 3F | Pressemeddelelse
Listen over kriminalitet i byggebranchen er alenlang og skandalen på Storstrømsbyggeriet er en af de mange, men stadigt grovere sager med arbejdskriminalitet på danske byggepladser. Det handler for eksempel om grov underbetaling, trusler, vold, snyd med sociale bidrag og skattebetaling, falske virksomheder, fakturafabrikker, returkommission og dokumentfalsk.
Det skal der nu sættes en stopper for, mener 3F Byggegruppen, der er klar med en række forslag til bekæmpelse af den omfattende snyd og svindel i branchen.
- Vi ser en markant stigning i sager, hvor udenlandsk arbejdskraft er involveret. Sagerne bliver grovere og grovere, hvor skruppelløse arbejdsgivere tvinger folk til at arbejde under usle forhold og ofte med katastrofal mangel på sikkerhed. Det skal simpelthen stoppes, hvis vi vil have en ordentlig byggebranche i fremtiden, siger Palle Bisgaard, der er næstformand i 3F Byggegruppen
Palle Bisgaard mener, at der skal sættes ind med langt mere kontrol og hårdere straffe til dem, der ikke følger fællesskabets regler og bryder med den danske model.
- Sagernes grovhed viser, at udfordringerne i byggebranchen har ændret karakter. Det kræver en tilsvarende styrket kontrol fra statens side med social dumping og arbejdskriminalitet. Den fælles myndighedsindsats mellem Arbejdstilsynet, SKAT, SIRI og Politiet bør spille en central rolle i dette. Det bør derfor undersøges om den med fordel kan gøres til én effektiv permanent myndighed, som kan udvikle solide kompetencer på området. Kun med effektive kontroller kan vi sikre, at arbejdet udføres korrekt, siger Palle Bisgaard.
Han peger desuden på, at der skal være mere tydelige klausuler for danske løn- og arbejdsvilkår i de mange offentlige udbud på blandt andet byggeområdet.
- Selv på store offentlige byggerier i milliardklassen kan vi gang på gang dokumentere arbejdskriminalitet og lange kæder af underleverandører med mandskabsbureauer af underbetalt udenlandsk arbejdskraft uden basale rettigheder. Derfor har vi brug for handlekraftige offentlige bygherrer og stærkere offentlige klausuler med hårde sanktioner for brud på arbejdsklausuler. Det skal ikke kunne betale sig at udnytte billig udenlandsk arbejdskraft for fællesskabets skattekroner, siger Palle Bisgaard.
- Muligheden for at håndhæve vores overenskomster bør også revideres. For eksempel bør det være muligt for de overenskomstbærende parter at have adgang til byggepladserne, så vi i fællesskab kan tjekke, at alt er som det skal være, siger han.
- Jeg håber, at politikerne lytter og sætter gang i de nødvendige tiltag for at sikre en velfungerende byggebranche. Vi har ikke råd til at lade være, slutter Palle Bisgaard.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt Esther Keller, 3F's Byggegruppe på 61 67 20 67 eller 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Godt med midlertidigt stop for landbrugspraktikanter23.4.2026 17:25:52 CEST | Pressemeddelelse
SIRI har besluttet at stille visse ansøgninger om praktik på det grønne område, fodermester og driftsleder i bero. Det gælder praktikanter fra Uganda, Tanzania og Kenya.
Dansk fagforeningsformand skal stå i spidsen for 1,5 millioner europæiske bygningsarbejdere23.4.2026 12:17:25 CEST | Pressemeddelelse
Formand for 3F’s Byggegruppe Claus von Elling, er valgt som ny formand for det europæiske bygge- og træarbejderforbund, EFBWW. Det sker på et tidspunkt, hvor kampen mod udnyttelse af udenlandske kolleger på tværs af grænser står højt på EU’s dagsorden.
3F: Melding fra Venstre og Konservative klinger hult og hyklerisk21.4.2026 21:04:05 CEST | Pressemeddelelse
Når 3F kigger på fortællingen om velfærdsforliget og sammenholder det med, hvor vi er i dag, står det klart, at der er tale om løftebruddet over alle løftebrud.
Dansk Industri og 3F foreslår nyt asbest-fradrag20.4.2026 13:02:06 CEST | Pressemeddelelse
Fradraget kan være en håndsrækning til de tusindvis af boligejere, som på grund af lav boligværdi er forhindret i at finansiere udskiftning af asbesttag.
Overbevisende ja til 3F Nordsjælland27.3.2026 08:56:02 CET | Pressemeddelelse
Tre generalforsamlinger sagde ja til at sammenlægge 3F Nordsjælland Øst, 3F Frederiksværk/Frederikssund og 3F Frederiksborg til 3F Nordsjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
