Forældrekøb er i modvind, men du kan stadig hjælpe dit barn med at købe bolig
19.9.2022 06:00:00 CEST | PwC | Pressemeddelelse

Studiestarten for nye studerende er i fuld gang, og mange af de studerende skal finde et sted at bo i et presset boligmarked. Det ville normalt være højsæson for forældrekøb, men nye skatteregler, høje priser på ejerlejligheder og store rentestigninger gør det mindre attraktivt og mere krævende at lave et forældrekøb. Derudover må søn eller datter også vinke farvel til boligstøtte ved forældrekøb fra 1. januar 2024, men hvis du som forældre stadig vil hjælpe dit barn ind på boligmarkedet, er der flere muligheder, lyder det fra PwC.
“Højere renter og strammere skatteregler har gjort, at det nu ikke giver et løbende overskud, men i stedet et driftsunderskud at foretage et forældrekøb. Derudover er der indikationer på nedadgående priser på ejerlejligheder, og når der samtidig er en boligskattereform på vej, medfører det en mindre lyst til at foretage et forældrekøb,” siger Claus Høegh-Jensen, partner og skatteekspert i PwC, og fortsætter:
“Hvis du på trods af dette gerne vil hjælpe dit barn, kan man gå sammen til banken og optage et fælles realkreditlån med udgangspunkt i barnets og forældrenes samlede indtægter og eventuelle friværdi, hvor både barn og forældre hæfter solidarisk. Herefter har man mulighed for at fordele ejerskabet af lejligheden til fordel for barnet.”
Forældrene er altså med til at kautionere for barnet, men er samtidig i større eller mindre grad en del af ejerskabet i lejligheden.
“Når det besluttes at sælge boligen, vil det være en skattefri gevinst for barnet tilsvarende barnets ejerandel, fordi vedkommende har boet i lejligheden. Derudover har forældrene mulighed for at hjælpe barnet med at afdrage på lånet gennem den årlige skattefrie gave, som i 2022 er på 69.500 kr,” siger Claus Høegh-Jensen.
Familielån kan være mulighed til køb af bolig
Hvis man som forældre eller familie har en særlig god økonomi enten med høj friværdi eller mange kontanter, kan man yde et rentefrit lån til sit barn. Her gælder regler, at der skal være tale om et reelt gældsforhold, og der skal oprettes et gældsbrev. Derudover bør lånet gives som et anfordringslån, så der ikke er nogen konkret plan for, hvordan gælden bliver indfriet.
“Et familielån kan være attraktivt for familier med et økonomisk overskud, som ikke længere finder forældrekøb relevant. Ved at familielån afdrager barnet oftest et beløb tilsvarende beløbsgrænsen for den afgiftsfrie gave, som forældrene har mulighed for at give som gave i form af afdrag på lånet, men låntageren kan naturligvis også afdrage løbende af egne midler,” siger Claus Høegh-Jensen og understreger, at ved denne model skal barnet selv betale ejendomsskatter, vedligeholdelse og andre løbende udgifter, men omvendt kan barnet dog problemløst fremleje en del af lejligheden ud og senere sælge boligen skattefrit.
Nøgleord
Billeder

Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Sommerferien er højsæson for svindel: AI gør direktørsvindel sværere at afsløre6.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien er en stille periode i erhvervslivet, men højsæson for målrettet svindel mod virksomheder. Med AI kan svindlere bl.a. bruge voice cloning til at efterligne virksomhedens ledelse. Det øger behovet for klare verifikationsprocedurer og skærpede kontroller i en periode med lavere bemanding og ændrede arbejdsgange, anbefaler PwC.
Det danske forsvarsøkosystem står foran en markant vækst – samarbejde og kompetencer bliver afgørende1.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsvarsøkosystem befinder sig i en historisk omstilling. Et ændret sikkerhedspolitisk landskab, stigende investeringer og hastig teknologisk udvikling skaber nye muligheder for både Forsvaret, myndigheder, virksomheder og investorer. Det viser PwC's Defence Survey 2026, der bygger på interviews med 38 centrale aktører på tværs af det danske forsvarsøkosystem.
Betal restskat inden fristen og spar penge24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ender mange danskere med at betale restskat. Nu er det ved at være sidste udkald til at betale, hvis du vil undgå ekstra høje renter.
Gå ikke glip af fradrag: Husk at indberette investeringer i udenlandske depoter22.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli er sidste frist for at indberette investeringer i udenlandske depoter. Det er vigtigt at huske, ellers risikerer du at miste retten til fradrag for tab, lyder opfordringen fra PwC’s skatteekspert.
Overvejer du at sælge dit sommerhus? Pas på denne skatteregel1.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerhuse kan i udgangspunktet sælges skattefrit, men to betingelser kan spænde ben. Særligt ét krav overses af mange, påpeger PwC’s skatteekspert.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum