RETTELSE: Så mange færre offentligt ansatte svarer Konservatives plan til i den enkelte kommune og landsdel

RETTELSE:

I DEN FØRSTE VERSION AF DENNE PRESSEMEDDELELSE VAR DER VED EN FEJL BYTTET RUNDT PÅ TALLENE FOR HHV. ÆLDRE OG BØRN I EKSEMPLET RANDERS KOMMUNE.

DE KORREKTE TAL ER:

ANTAL FLERE ÆLDRE OVER 70 ÅR I 2030 I RANDERS KOMMUNE: 2.240

ANTAL FLERE BØRN UNDER 7 ÅR I 2030 I RANDERS KOMMUNE: 740

DET ER RETTET NEDENFOR. VI BEKLAGER ULEJLIGHEDEN.

VELFÆRD

Væksten i det offentliges forbrug skal ikke følge med befolkningsudviklingen, hvis det står til Det Konservative Folkeparti.

Med en ny 2030-plan har partiet beskrevet, at væksten i det offentlige forbrug ikke må stige med mere end 0,13 procent ud over forsvaret. Ifølge Finansministeriets beregninger vil det betyde, at der vil være 39.000 færre offentligt ansatte i 2030, når der også skal være råd til køb af varer og tjenester.

I for eksempel Randers Kommune svarer det til, at der skal være 640 færre offentligt ansatte i 2030. Det viser ny analyse fra den økonomiske tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Tal fra samme analyse viser samtidig en markant stigning i plejekrævende borgere i eksempel Randers Kommune. Frem mod 2030 vil der ifølge Finansministeriets befolkningsfremskrivninger således komme 2.240 flere ældre over 70 år og 740 flere børn under 7 år.

Byen København, Østjylland og Sydjylland er de tre landsdele, hvor den lave vækst i det offentlige forbrug svarer til flest offentligt ansatte.

"De Konservative vil gennemføre en økonomisk politik, der vil koste rigtig mange hænder i hele landet,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Velfærden er i forvejen presset rigtig mange steder, og selvom befolkningsfremskrivningerne viser, at der kommer mange flere ældre og børn frem mod 2030, vil Det Konservative Folkeparti indføre et loft på det offentlige forbrug, der vil betyde, at der skal være færre offentligt ansatte,” siger tænketanksdirektøren.

Analysen beskriver både kommunale, regionale og statslige arbejdspladser i den enkelte kommune og landsdel som geografisk områd, dog eksklusive forsvaret.

Så mange færre offentligt ansatte svarer De Konservatives plan til i den enkelte landsdel

Landsdel	Ændring i stillinger (efter arbejdssted)	Ændring i 0-6-årige	Ændring i 70+-årige
Bornholm	-300	400	1.200
Byen København	- 6.500	8.100	9.700
Fyn	-3.400	4.800	12.100
Københavns omegn	-4.200	3.800	6.700
Nordjylland	-3.900	4.800	13.900
Nordsjælland	-2.400	4.800	10.500
Sydjylland	-4.600	3.300	17.600
Vest- og Sydsjælland	-3.500	2.700	15.800
Vestjylland	-2.800	1.000	11.500
Østjylland	-6.000	14.200	22.500
Østsjælland	-1.600	3.000	3.700
I alt	-39.000	50.900	125.100

Kilde: AE pba. af Finansministeriet samt udtræk fra Danmarks Statistiks registre 

Anm.: Den offentlige beskæftigelse dækker både ansatte i kommunerne, regionerne og staten, dog ikke ansatte i forsvaret.

Se også tal for den enkelte kommune i analysen her

Skal bruges på skæve skattelempelser

Besparelserne på det offentlige forbrug vil Det Konservative Folkeparti blandt andet bruge på at lempe personskatter for 29 milliarder kroner, herunder en afskaffelse af topskatten. Den rigeste procent af danskerne vil få 108.000 kroner mere til sig selv om året, mens den typiske dansker vil få cirka 2.800 kroner.

Generelt går de største skattelempelser til borgere i Nordsjælland og Københavnsområdet. Således er 19 ud af de 20 højst placerede kommuner fra Nordsjælland eller Københavnsområdet. Skanderborg Kommune sniger sig med i top-20 – på en 20.-plads.

Derfor vil antallet af medarbejdere i det offentlige falde med Papes plan

Der er flere årsager til, at antallet af medarbejdere vil falde, også selvom der afsættes penge til en lille realvækst i det offentlige forbrug.

For det første følger lønnen i det offentlige som hovedregel lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Det betyder, at der gradvist bliver råd til færre medarbejdere i takt med, at reallønnen stiger, og lønkvoten fastholdes.

For det andet er der behov for flere vare- og tjenesteindkøb i den offentlige sektor i takt med den demografiske udvikling. For eksempel vil der være behov for mere medicin og udstyr i sundhedsvæsenet, i takt med at der bliver flere ældre, som har behov for ydelser på sundhedsområdet. Dertil kommer en løbende kvalitetsforbedring af teknologi, behandlinger med videre, som vil medføre et øget udgiftspres på varekøbet.

Læs analysen her