Ny opgørelse: Hørsholm har flest indbrud i Region Hovedstaden

I de sidste 10 år har indbrudskurven været for nedadgående. Vi er på rette vej, men Danmark har stadig en mildest talt ærgerlig rekord i indbrud i forhold til vores nabolande.
Forsikringsbranchen har nu undersøgt, hvordan det ser ud med indbrud i landets regioner og sat det i forhold til, hvor mange der bor i de enkelte kommuner. Og her afsløres store forskelle.
I 2021 lå Hørsholm, Rødovre og Halsnæs som nr. 1, 2 og 3 i statistikken over flest indbrud i Region Hovedstaden. Hørsholm havde 941, Rødovre 773 og Halsnæs 763 indbrud pr. 100.0000 indbyggere.
- Der er meget store forskelle på antallet af indbrud, når vi ser på de enkelte kommuner. Hørsholm har fx over fire gange så mange indbrud pr. indbygger som København, siger underdirektør Pia Holm Steffensen fra F&P.
I bunden af statistikken i Region Hovedstaden – de kommuner med færrest indbrud pr. 100.000 indbyggere – ligger København med 214, Frederiksberg med 219, og Ishøj med 220 indbrud pr. 100.000 indbyggere. Bornholm er i en kategori for sig med kun 15 indbrud i alt i 2021.
Ishøj og København er de kommuner, der siden 2010 har haft den bedste udvikling. Med 220 og 214 indbrud pr. 100.000 indbyggere i 2021 ligger de to kommuner helt i bunden af listen - og er samtidig rykket 19 og 20 pladser i den rigtige retning i regionens indbrudsstatistik fra 2010 til 2021.
I Glostrup går det til gengæld den forkerte vej. Glostrup ligger nu på en femte plads over flest indbrud i 2021 – og er rykket 15 trin den forkerte vej i regionsstatistikken fra 2010 til 2021.
- I Region Hovedstaden - i kommuner som København, Ishøj og Frederiksberg - er der en god udvikling i forhold til indbrud. I andre kommuner ser det ikke så godt ud, siger underdirektør Pia Holm Steffensen fra brancheorganisationen F&P, der står bag undersøgelsen.
Indbrud skal bekæmpes
Forsikringsbranchen peger på, at der kan gøres meget for at bekæmpe antallet af indbrud.
- Jeg kan kun opfordre til, at de kommuner, der har mange indbrud, bruger indbrudsstatistikken til at fokusere på, hvad de kan gøre anderledes for at blive en kommune med få indbrud, siger Pia Holm Steffensen.
Kommunerne kan fx sætte fokus på området ved oplysningskampagner, fx i samarbejde med BoTrygt, opfordre borgerne til at tilmelde sig Nabohjælp og arbejde for en prioriteret politiindsats, især når der er tale om organiseret kriminalitet.
På landsplan er det vigtigt, at døre og vinduer bliver bedre sikret mod indbrud.
- Vi arbejder for, at der kommer krav om indbrudssikring ind i bygningsreglementet. Beslag og låse i vinduer og døre skal kunne modstå en indbrudstyv i mere end tre minutter. Så bliver det meget sværere at være indbrudstyv i Danmark, siger Pia Holm Steffensen.
På landsplan vil forsikringsbranchen desuden sammen med politiet udvikle et register med alle stjålne genstande i Danmark. Det vil give politiet langt bedre arbejdsbetingelser. Samtidig bliver det nemt for almindelige forbrugere, auktionshuse, marskandisere m.fl. at tjekke, om en ting er stjålet eller ej, før man evt. køber den og uforvarende ender som hæler.
Borgerens 5 gode råd mod indbrud
1) Gode låse og sikre vinduer: Sikring af døre og vinduer og solide låse er den bedste måde at holde tyven ude på. Se på din bolig med tyvens øjne, så du finder de svage steder, inden tyven gør det.
2) Tilslut dig Nabohjælp: Hent Nabohjælps app og dan netværk med naboerne. På den måde kan I gøre jeres område trygt og fri for indbrud.
3) Hils på fremmede: Sig hej til fremmede på din vej. Tyve kan ikke lide, at nogen har været opmærksomme på dem i området.
4) Hæk og hegn: Sørg for at tyven ikke kan bruge hæk, hegn og buskads som dække for indbrud. Naturlige overvågning fra naboer og folk, der går forbi på fortovet, er et godt supplement til sikre døre, vinduer.
5) Lys og alarmer: Timerstyret indendørslys, sensorstyret udendørslys og lydalarmer kan supplere indbrudssikre døre og vinduer.
Nøgleord
Billeder
Links
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
F&P: Stærk åbningstale fokuserer på at værne om tilliden og fællesskabet i vores samfund7.10.2025 13:12:23 CEST | Pressemeddelelse
I sin åbningstale sætter Statsminister Mette Frederiksen (S) fingeren på flere vigtige politikområder, herunder den fortsatte grønne omstilling, klimatilpasning, styrkelse af sundhedsområdet og en stærk konkurrencekraft. Men lige så vigtigt betoner hun vigtigheden af tillid og fællesskab i vores samfund, mener F&P’s adm. direktør.
Droner i luften – hvordan er du dækket, hvis uheldet er ude?5.10.2025 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Med øget droneaktivitet over Danmark opstår naturligt spørgsmålet: Hvad hvis de styrter ned og rammer ting eller mennesker – er man så dækket af sin forsikring? Ja – i udgangspunktet, lyder svaret fra Forsikringsoplysningen.
Von der Leyen sætter kikkerten for det rigtige øje – men der er brug for handling10.9.2025 12:02:52 CEST | Pressemeddelelse
Det store fokus på sikkerhed, konkurrenceevne, investeringer og byrdereduktioner i Ursula von der Leyens årlige statustale glæder forsikrings- og pensionsbranchen. Nu gælder det om at sætte handling bag ordene.
F&P roser klimatilpasningsfokus i udspil til finanslov29.8.2025 11:04:26 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag præsenteret sit forslag til finansloven for 2026, som set fra forsikrings- og pensionsbranchen ikke mindst rummer vigtige tiltag om klimatilpasning med sikring af de danske kyster og en styrkelse af samfundssikkerhed og beredskab. Samtidig lægger regeringen op til en samlet klimatilpasningsplan II for Danmark.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring29.8.2025 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på forsikringerne, når børnene flytter hjemmefra? Om man altid kan regne med at husforsikringen dækker storm? Og hvordan man bedst hjælper de 17-årige med at bilforsikringen?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum