Kommunerne siger, de har grøn varme som klimaprioritet nr. 1 – så hvorfor tøver de med at udrulle den grønneste opvarmningsform?

Allerede for flere år siden, fastslog Klimarådet, at varmepumper skulle stå forrest i den grønne omstilling. Udsagnet er ikke blevet mindre aktuelt i denne tid, hvor vi for alvor straks skal vikle os fri af den russiske naturgas og sikre grøn varme i fremtiden. Ifølge KL’s årlige Klimabarometer, der blev offentliggjort 7. september 2022, er omstilling til grøn varme topprioritet i kommunernes klimaindsats. Men samtidig tøver både lokal- og landspolitikere med at benytte den enkleste metode til at skaffe grøn varme.  Der bør åbnes for udrulning af flere individuelle varmepumper nu og her, både for den enkelte varmekundes skyld og for den grønne omstillings skyld, siger Lars Abel, sekretariatschef i Varmepumpeindustrien.

Tallene burde tale deres klare sprog:

Mere end 60 % af dansk elproduktion sker ifølge Energistyrelsens Energistatistik 2020 allerede med sol- og vindkraft, som er helt emissionsfri og uafhængig af importerede brændsler. Andelen går hastigt mod 100 %.

Samtidig udnytter en varmepumpe den grønne elforsyning med en virkningsgrad på over 300 %.

Modsat produceres ca. 90 % af dansk fjernvarme stadig ved traditionel forbrænding, i vidt omfang med importeret biomasse som brændsel.  Det er en begrænset ressource, med voksende efterspørgsel, og prisen er allerede mere end fordoblet. Desuden har forbrændingsprocesser kun en varmevirkningsgrad på ca. 100 %, og der er nettab på ca. 20 % i de fjernvarmeområder, hvor individuelle varmepumper er hensigtsmæssige, så den samlede virkningsgrad kun er ca. 80 %.

Der er ikke udsigt til, at den forskel i energi- og CO2-effektivitet vil blive udlignet. Kraftvarme udfases, og ifølge den ambitiøse ”Varmeplan Danmark 2021” fra Aalborg Universitet, vil geotermi og overskudsvarme fra industri og Power-to-X kun levere 10 % af fjernvarmeforsyningen i 2045. Det bringer ikke fjernvarmen op på varmepumpeniveau – heller ikke hvis man forudsætter, at der samtidig kommer 10 % solvarme i fjernvarmeforsyningen.

Hvis et område om 15-20 år kan få fjernvarme baseret på geotermi og/eller overskudsvarme med så høj en andel, så den samlede effektivitet er bedre end en varmepumpes, er de installerede varmepumper ikke en væsentlig hindring. Deres forventede levetid er ca. 16 år, så de vil være modne til udskiftning, når og hvis den grønne fjernvarme virkelig kommer.

Birgit S. Hansen, formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg, har for nyligt bedt om tilladelse til at udsætte fristen for at nedbringe affaldsafbrændingen i fjernvarmen under henvisning til den aktuelle krise om naturgassen. Afbrænding af træ er p.t. det dominerende brændsel i fjernvarmen. Men ved at udrulle flere varmepumper her og nu reduceres behovet for naturgas da noget hurtigere, og så sparer flere varmepumper absolut mest energi og CO2-udledning. Det er absolut en grønnere løsning. Så hvorfor vente?