Høje elpriser får nettarifferne til at stige til nytår

Ved indgangen til 2022 var elnetselskabernes årlige forventede omkostninger til nettab cirka 1,5 milliarder kroner. I 2023 er de forventede nettabsomkostninger på nuværende tidspunkt cirka 4,5 milliarder kroner. På trods af de markante omkostningsstigninger udgør betalingen til de lokale netselskaber fortsat en begrænset del af danskernes elregning.

- Jeg tror, at de fleste el-kunder har lagt mærke til, at det de seneste måneder er blevet dyrere at købe elektricitet – blandt andet som en konsekvens af Ruslands krig i Ukraine. Disse prisstigninger slår også igennem på nettarifferne, siger viceadministrerende direktør Mette Rose Skaksen fra Green Power Denmark.

Forklaringen på stigningen i elnettarifferne hænger først og fremmest sammen med, at de 40 små og store danske elnetselskaber skal købe elektricitet på det frie marked for at dække deres såkaldte nettab.

Nettab forekommer, når der transporteres elektricitet frem og tilbage i elnettet, og en del af energien omdannes til varme i blandt andet kabler og transformerstationer. Netselskaberne skal indkøbe og erstatte den tabte strøm.

På landsplan udgør nettabet omtrent 1,3 milliarder kWh ud af et samlet nationalt elforbrug på godt 33 milliarder kWh, så indkøb af elektricitet til dækning af nettab betyder, at elnetselskaberne faktisk er blandt de største danske indkøbere på elmarkedet.

Nettabet ser måske voldsomt ud, men tabet i det danske eldistributionsnet er lavt set i en europæisk sammenhæng. For eksempel har både Holland, Belgien og Tyskland større nettab.

Udover omkostningerne til nettab bliver elnetselskaberne ramt af den generelle inflation, hvor blandt andet kabler, transformere og andre komponenter til elnettet er blevet dyrere.

De stigende omkostninger vil slå igennem forskelligt på tværs af Danmark afhængigt af lokale forhold, og en række omkostninger er allerede indfaset i tarifferne. Green Power Denmark estimerer, at stigende nettabsomkostninger gennemsnitligt kan forklare knap 70 procent af netselskabernes tarifstigninger mellem 1. januar 2022 og 1. januar 2023, mens godt 7 procent skyldes den generelle inflation.

Fakta om nettab

* Når elnetselskaberne transporterer strøm gennem elnettet, opstår der på grund af fysikkens love tab i form af en varmeudvikling i kabler og transformerstationer. Som erstatning indkøber elnetselskaberne den tabte el på elmarkedet gennem elhandlere.

* Elnetselskaberne skal ifølge netvirksomhedsbekendtgørelsen indkøbe den tabte mængde el via en udbudsrunde, og selskaberne skal vælge den elhandler, der giver det billigste bud. Prisen, som netselskaber betaler for nettab, følger den generelle prisudvikling på elmarkedet, da netselskaberne har forbud mod prissikring.

* Elnetselskaberne er i kraft af deres nettab nogle af landets største elforbrugere. Derfor påvirker de aktuelle elpriser netselskabernes omkostninger betragteligt.

* Det danske distributionsnet har ifølge Council of European Energy Regulators et af det laveste nettab i Europa (kilde: CEER 2020, ”2nd CEER Report on Power Losses”).

* Blandt andet fordi netselskaberne skal varsle tarifstigninger fire måneder i forvejen, vil tarifferne i en periode indeholde et ’efterslæb’ af ikke-opkrævede nettabsomkostninger.