Erhvervslivet er vilde med folkeskolen i Vesthimmerland
Erhvervsliv og folkeskole. Har de noget med hinanden at gøre? Ja, faktisk en hel del, og derfor indgår der i år en ny indikator i Dansk Industris (DI) undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed, som kigger på kompetencedækning i folkeskolen. Det vil sige andelen af undervisningstimer i folkeskolen, som varetages af en lærer med undervisningskompetence i det pågældende fag. Det gælder for hele 90 procent af timerne i Vesthimmerlands Kommune, hvilket er 13. bedst blandt alle kommuner. Dernæst var det i år 33 procent af eleverne, som søgte ind på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse. Det er næstflest blandt landets kommuner, kun overgået af Morsø Kommune, hvor tallet er helt oppe på 38 procent.
- Vi får nogle positive meldinger fra virksomhederne, som peger på høj kvalitet i folkeskolen og godt samarbejde mellem skoler og virksomheder. Det er ekstremt vigtigt for virksomhedernes fremtid, at der er gode rammer for de unge mennesker, og det er helt fortjent, at Vesthimmerlands Kommune samlet set springer frem som den 13. bedste uddannelseskommune i Danmark, lyder det fra Peter Rindebæk.
Samlet set ligger Vesthimmerlands Kommune midt i feltet af DI-undersøgelsen med en plads som nummer 45. Også her spår Peter Rindebæk en positiv udvikling.
- Jeg synes faktisk, at der er en stor velvilje til at skabe et godt miljø for virksomhederne. Vi er jo alle sammen interesseret i, at der bliver skabt gode arbejdspladser, som bidrager til udviklingen i kommunen. Derfor oplever vi, at kommunen er meget opmærksom på, hvordan vi samarbejder bedst muligt om det formål, siger DI-formanden.
Generelt klarer de nordjyske kommuner sig godt sammenlignet med resten af landet, da syv ud af ti kommuner i Nordjylland har en placering blandt den bedste halvdel af landets kommuner. Både Morsø og Thisted klarer sig rigtig flot, og ligger på hhv. en 2. og 19. plads i den samlede placering. Rebild og Jammerbugt er årets højdespringere i Nordjylland, hvor de rykker 16 pladser frem til en placering på hhv. 14. og 31. plads, mens Aalborg rykker 11 pladser tilbage i år til nummer 65.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2022
• DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2022, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 13. år i træk DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
• 7.915 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
• Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
• Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
• 93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
Følg Dansk Industri på:
Information om DI Aalborg
For yderligere information om DI Aalborg:
Chefkonsulent Henrik Marcher Larsen
Mail: heml@di.dk
Tlf. 3377 3962
Mobil: 4015 8858
Sekretær Susanne Graversen
Mail: sug@di.dk
Tlf.: 3377 3372
Følg pressemeddelelser fra DI Aalborg
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Aalborg
Nordjyske robotter hjælper sundhedssektoren12.11.2024 14:44:19 CET | Pressemeddelelse
I Aalborg har Life Science Robotics gjort det til sin mission at bringe avanceret teknologi ind i sundhedssektoren. Virksomheden modtog i dag DI Aalborg Initiativpris for sin indsats, der skåner personale og hjælper patienter i både Danmark og udlandet.
Samarbejdet mellem virksomheder og skoler er i top i flere nordjyske kommuner16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på mange skoler i Nordjylland. Men hvis det skal lykkes allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever skal i en uges erhvervspraktik i enten 7., 8. eller 9. klasse, skal skolerne i gang med at skabe kontakt til endnu flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Aalborg.
Vesthimmerlands Kommune udmærker sig på ungeområdet4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vesthimmerlands Kommune havner på en plads som nr. 44 i Dansk Industris årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er en fremgang på tre placeringer, som gør, at kommunen akkurat ender i den gode ende af skalaen.
Det er attraktivt at drive virksomhed i Rebild Kommune4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2012 har Rebild Kommunen været blandt de bedste, når Dansk Industri år efter år har rangeret landets kommuner på erhvervsindsatsen,. Det samme er de i årets undersøgelse, som netop er offentliggjort.
Mariagerfjord Kommune falder tilbage i DI-undersøgelse4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter et flot spring frem sidste år, falder Mariagerfjord Kommune overraskende tilbage i Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum