Antropologi får tre nye professorer
![](/data/images/00668/48ac1a5e-b406-49f3-943b-6272332dc02a-w_720.jpeg)
Mikkel Rytter
Mikkel Rytter er 1. september udnævnt til professor i antropologi. Han er aktuelt i gang med to store projekter om flygtninge.
Det ene projekt undersøger konsekvenserne af 'midlertidigt ophold' i henholdvis Norge, Tyskland, Storbritannien og Danmark. Projektet hedder: "Temporary protection as a durabel solution? The "return turn" in asylum policies in Europe (TemPro)" og har fået en bevilling på 11.981.000 NKR af Det Norske Forskningsråd.
”TemPro-projektet undersøger konsekvenserne af den tendens, som vi har set i en række Europæiske lande i de senere år, med at intensivere deportation og hjemsendelse af afviste asylansøgere og flygtninge. Projektet ser både på udviklingerne i det juridiske landskab og via etnografiske studier på, hvordan forskellige flygtningegrupper lever med og på trods af den radikale usikkerhed omkring fremtiden, som disse nye politikker afføder. Det bliver spændende med et tværfagligt samarbejde mellem jurister og antropologer – jeg tror vi vil supplere hinanden rigtig godt i dette projektdesign,” fortæller Mikkel Rytter, nyudnævnt professor om et af de to store forskningsprojekter, han er involveret i.
Det andet projekt, 'Reorienting Integration', følger congolesiske kvoteflygtninges veje og forsøger sammen med Dansk Flygtningehjælp at skabe en bedre infrastruktur for modtagelse af kvoteflygtninge.
Projektet er støttet af Velux Fonden med knap syv millioner kroner. Projektet er et samarbejde mellem forskere fra Afdeling for Antropologi på Aarhus Universitet, VIVE – Det nationale forsknings- og analysecenter velfærd, samt DRC Dansk Flygtningehjælp og danske kommuner.
Projektet skal følge de congolesiske kvoteflygtninges bosætning og opbygning af nye liv i danske lokalsamfund. Det vil både ske gennem etnografiske studier, der følger familierne i deres liv og hverdag, og via registerdata, der kan give en mere generel karakteristik af gruppens indgange til det danske samfund og velfærdsstaten henover de kommende år.
Jens Seeberg
Jens Seeberg er 1. september udnævnt til professor i medicinsk antropologi. I de sidste 25 år har man kunnet se, at det kun var et spørgsmål om tid, før en stor pandemi igen ville ramme, og der er opstået mange nye virussygdomme, som har haft et pandemisk potentiale. Coronapandemien har med stor tydelighed vist, at det ikke var pessimistiske forudsigelser men et realistisk scenarie, og der er ingen grund til at forvente, at dette mønster ikke vil fortsætte:
”Som professor i medicinsk antropologi vil jeg bidrage til at styrke medicinsk antropologi som fagfelt på Afdeling for Antropologi og på Aarhus Universitet mere generelt. Det er et felt med gode jobmuligheder for vores kandidater, og der er stor efterspørgsel efter de særlige kompetencer, som området rummer. I min egen forskning vil jeg især arbejde med at udvikle en biosocial tilgang til globale sundhedsproblemer, og her er jeg især optaget af udviklingen af antibiotikaresistens som følge af den måde, vi globalt har indrettet både produktion og anvendelse af antibiotika til forebyggelse og behandling af bakterieinfektioner,” fortæller Jens Seeberg.
Resistens kan nemlig, ifølge Jens Seeberg, ses som en særlig respons på de sociale relationer, vi indgår i både mellem mennesker og med andre arter såsom kæledyr og dyr i fødevareproduktion; men også med bakterier, som er en afgørende del af pattedyrs såkaldte holobiont – den flerhed af organismer, som udgør eksempelvis et menneske.
”Tuberkulose er en sygdom, som vi i princippet har kunnet behandle effektivt i årtier, men hvor cirka en fjerdedel af menneskeheden ikke desto mindre er bærere, fordi de biosociale dynamikker, der fører til spredning, ikke kan håndteres ved medicin alene. Samtidig med, at det er vigtigt at sikre adgang til behandling, har et for snævert fokus på medicinsk behandling indtil nu haft den effekt, at multiresistent tuberkulose er i voldsom vækst. Derfor er der brug for nye og tværvidenskabelige indsigter, som på sigt kan føre til et paradigmeskifte i håndteringen af infektioner og anvendelsen af antibiotika: en biosocial tilgang er et muligt bud på et sådant paradigmeskifte,” fortæller Jens Seeberg.
Anne Line Dalsgård
Anne Line Dalsgård er 1. september udnævnt til professor ved Afdeling for Antropologi. Hun har været ansat på afdelingen siden 2003, hvor hun blev ansat til at starte Master i Sundhedsantropologi op. Hendes forskning har været en stadigt fortsat undersøgelse af det affektive og mellemmenneskelige i oplevelser af krop og tid. Hun har arbejdet i forskellige empiriske sammenhænge i Brasilien og Danmark. I de seneste fem år har hun blandt andet studeret fælleslæsning af skønlitteratur blandt psykisk sårbare unge og er nu optaget af, hvordan fælleslæsning kan forberede gravide på den uvished, som overgangen til moderskab ofte indebærer. Hun er desuden optaget af, hvordan universitetsundervisning og forskning kan praktiseres anderledes, så det affektive og kropslige mere direkte indgår i læring og vidensproduktion. For tiden færdiggør hun sammen med Helle Bundgaard fra Københavns Universitet en undervisningsbog om etnografisk tekst. Hensigten med bogen er at vise, hvordan det erfarede og knapt-sproglige i et feltarbejde kan føre til erkendelse, når man griber skrivningen anderledes an.
Fremadrettet skal den nye professor videreudvikle to områder:
”Som professor vil jeg videreudvikle to interesser, som jeg længe har haft, nemlig etnografisk skrivning og moderskab som krydsfelt mellem det samfundsmæssige, subjektive og biologiske. De to interesser kobler sig i en bog, jeg skriver på, om moderkærlighed i Brasilien. Jeg har desuden altid været glad for at vejlede ph.d.- studerende, og jeg håber, at arbejdet med andre måder at skrive etnografi kan bidrage til ph-d.-studerendes trivsel, fordi man derved kan bearbejde oplevelser i felten – og gør man det, oplever man, at man har et fundament at skrive fra,” fortæller Anne Line Dalsgård
Line har i forskellige sammenhænge samarbejdet med partnere udenfor universitetet. Sammen med filosof Anne Marie Pahuus var hun i sin tid en af pionererne i udviklingen af humanistisk ’outreach’, da de blev hyret af to virksomheder til at undersøge medarbejdernes oplevelse af mening i arbejdslivet. Samarbejdet med Pahuus førte desuden antropologer og filosoffer på Aarhus Universitet tættere sammen. Som medlem af Det Frie Forskningsråd blev hun yderligere stimuleret til at tænke tværfagligt, og tværfaglighed er i dag en selvfølgelig del af hendes arbejde, idet hun arbejder tæt på det litterære forskningsfelt.
Kontakter
Mikkel Rytter – professor i antropologi
Mail: mikkel.rytter@cas.au.dk
Mobil: +45 2514 9892
Jens Seeberg, professor i medicinsk antropologi
Email: jseeberg@cas.au.dk
Mobil: 2059 6770
Line Dalsgård, professor i antropologi
Mail: ald@cas.au.dk
Mobil: +4530279097
Billeder
Information om Aarhus Universitet: Arts
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Aarhus-forsker skal undersøge bifald med aarhusianske kulturinstitutioner20.6.2024 11:31:08 CEST | Pressemeddelelse
Overalt i verden klapper mennesker for at påskønne andres præstationer. Velkendt adfærd, men også en spøjs adfærd, ifølge adjunkt i kognitiv musikvidenskab, Niels Chr. Hansen. Han skal i et nyt forskningsprojekt gøre os klogere på den mærkværdige adfærd.
Marie Vejrup Nielsen bliver institutleder18.6.2024 09:41:09 CEST | Pressemeddelelse
Det er et kendt ansigt, der skal sætte retningen for Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet de kommende år. Et enigt ansættelsesudvalg har nemlig peget på, at den nuværende konstituerede institutleder, Marie Vejrup Nielsen, skal fortsætte i stillingen.
Dansk film er helt sin egen31.5.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny EU-forskningsrapport med titlen Small European Film Markets: Portraits and Comparisons tegner et billede af dansk film som en ener inden for europæisk film. Rapporten udspringer af Horizon Europe-projektet, CresCine (2023-2026), og blev lanceret sidste uge på filmfestivalen i Cannes. Rapporten sammenligner dansk film med seks andre små europæiske filmlande på en lang række parametre. De øvrige lande er Estland, Belgien (Flandern), Irland, Kroatien, Litauen og Portugal. Den primære periode for sammenligningerne er 2014-2022, mens nyere tendenser kommenteres undervejs.
Forskningsprojekt om kreolsk sprog modtager bevilling24.5.2024 13:44:20 CEST | Pressemeddelelse
Et forskningsprojekt om det kreolske sprogs fødsel og udvikling af Peter Bakker fra Afdeling for Lingstivik på Aarhus Universitet har modtaget en bevilling på knap 6,2 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond. Projektet er det første i verden, der følger et spontant kreeret sprog fra dets fødsel til dets fulde udvikling.
Kunstnerisk forskningsprojekt om generativ AI modtager bevilling24.5.2024 12:24:38 CEST | Pressemeddelelse
Et forskningsprojekt om generativ AI har modtaget en bevilling på knap 6,2 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond. Bag projektet står Søren Bro Pold, lektor på Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab på Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum