Højdespringere i lokal erhvervsvenlighed skal findes blandt de sydsjællandske kommuner
I Dansk Industris undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed i 2022 er der gode nyheder, for erhvervsvenligheden er inde i en flot udvikling i det sydsjællandske. Kommunerne i Sydsjælland har kæmpet med jævne placeringer, men i år vindes der terræn for kommunerne samlet set. Blandt andet går Faxe Kommune hele 34 pladser frem og bliver dermed den kommune i landet, som tager det højeste spring. Det bringer samtidig kommunen tæt på den 28. plads, som man inkasserede i 2010, hvor undersøgelsen blev introduceret.
- Det er glædeligt, at kommunernes indsats og fokus på den lokale erhvervsvenlighed nu begynder at bære frugt. Jeg er stolt af, at dette års højdespringere skal findes i vores område. Nu gælder det bare om at fortsætte den gode udvikling, for en god lokal erhvervsvenlighed betyder gode rammer for det lokale erhvervsliv, som derved kan bidrage med arbejdspladser, vækst og velstand i området, siger Klaus Rønholt formand for DI Sydsjælland.
Nogle af de vigtigste emner for virksomheder i Sydsjælland er arbejdskraft, uddannelse og infrastruktur, hvilket man kan læse ud af tallene, når virksomhederne svarer på, hvad de mener, kommunerne bør prioritere af emner.
Næstved Kommune: Flot placering i midten af tabellen
I årets undersøgelse tager Næstved Kommune et flot spring 15 pladser op i tabellen til plads 49 og lægger sig pænt i midten blandt landets kommuner. Og ser man i forhold til kommunerne i Region Sjælland, er Næstved Kommune blandt de bedste. Kommunen ligger godt i en række kategorier, hvor den er at finde blandt den bedre tredjedel i kategorierne skatter, gebyrer og erhvervsarealer, sagsbehandling, grøn udvikling og uddannelse. Kommunen indkasserer den dårligste placering i kategorien arbejdskraft, hvor det bliver til en 73. plads blandt landets kommuner. Kommunen har nu fuldstændig udfaset dækningsafgiften, og det bliver den belønnet for.
- Næstved Kommunes størrelse gør den til en vigtig spiller for Sydsjælland, og derfor er det glædeligt, at kommunen høster en flot placering. Vi oplever selv, at kommunen engagerer sig og samarbejder med det lokale erhvervsliv, når der skal findes løsninger på områdets udfordringer, siger Klaus Rønholt, formand for DI Sydsjælland.
Vordingborg Kommune: Indkasserer sin hidtil bedste placering
I årets måling springer Vordingborg Kommune hele 28 pladser op ad listen og indtager plads 55, hvilket er kommunens hidtil bedste placering. Kommunen klarer sig bedst i kategorierne grøn udvikling, infrastruktur og transport og brug af private leverandører.
- Det er flot af Vordingborg Kommune, som rykker hele 28 pladser frem på listen og lander på en 55. plads og dermed får sin bedste placering nogensinde. I mange år har kommunen kæmpet med dårlige placeringer, men forhåbentlig kan den fortsætte den positive udvikling i forhold til at løfte den lokale erhvervsvenlighed og tiltrække nye virksomheder, siger Klaus Rønholt, formand for DI Sydsjælland.
Faxe Kommune: Årets højdespringer fra en 70. plads til 36. plads
Blandt alle kommunerne i landet er det Faxe Kommune, som tager det største spring op ad listen med hele 34 pladser. Det giver kommunen en 36. plads blandt alle kommuner i landet, og det andet bedste resultat blandt kommunerne i Region Sjælland lige efter Ringsted Kommune på en 31. plads. Faxe Kommune klarer sig allerbedst i kategorien sagsbehandling, hvor de indtager en 10. plads blandt landets kommuner, hvor Faxe Kommune har nogle af landets korteste sagsbehandlingstider. I de fleste andre kategorier ligger Faxe Kommune ligeledes placeret i den bedre halvdel.
- Det er et flot spring frem for Faxe Kommune, som kan notere sig fremgang i samtlige kategorier. Det er vigtigt, at der er skarp fokus på erhvervsvenligheden, som der også er i Faxe Kommune. Vi vil i hvert fald fortsat være i god dialog og samarbejde med kommunen om at løse erhvervslivets udfordringer. Med nærhed til motorvej og hovedstadsområdet er det oplagt, at kommunen udnytter den gode placering til at tiltrække nye virksomheder og medarbejdere, siger Klaus Rønholt, formand for DI Sydsjælland.
Stevns Kommune: Rykker 8 pladser ned af listen til 74. plads
Blandt de sydsjællandske kommuner er det Stevns Kommune, som den eneste, der falder i årets måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Det på trods af at kommunen tager en flot 11. plads blandt landets kommuner i kategorien brug af private leverandører. Til gengæld bliver det til en bundplacering i kategorien infrastruktur og transport og en 91. plads i den overordnede erhvervsvenlighed.
- Det er selvfølgelig ærgerligt, at Stevns Kommune ikke følger de andre sydsjællandske kommuner op i tabellen. Men der er stadig lyspunkter for kommunen, som klarer sig rigtig flot i kategorien brug af private leverandører med en 11. plads blandt landets kommuner. Med årets undersøgelse ser vi frem til den fortsatte gode dialog med kommunen om, hvordan vi kan sikre gode rammer for det lokale erhvervsliv, siger Klaus Rønholt, formand for DI Sydsjælland.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2022
- DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2022, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 13. år i træk DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
- 7. 915 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
- Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
- Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
Klaus Rønholt, formand DI Sydsjælland 4041 9759 eller klaus.roenholt@lhoist.com
Lars Magnus Christensen, foreningskonsulent DI Sydsjælland 4127 2838 eller lmlc@di.dk
Information om DI Sydsjælland
For yderligere information om DI Sydsjælland:
Chefkonsulent Lars Magnus Lund Christensen
Mail: lmlc@di.dk
Tlf. 3377 3087
Mobil: 4127 2838
Sekretær Susanne Munk Jørgensen
Mail: sul@di.dk
Tlf. 3377 3924
Følg pressemeddelelser fra DI Sydsjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sydsjælland
Stevns virksomhed vinder pris for grøn førertrøje11.12.2024 10:06:18 CET | Pressemeddelelse
Solvang Maskinfabrik A/S med 12 ansatte får DI Sydsjællands Initiativpris 2024 for deres markante indsats inden for grøn omstilling og bæredygtighed.
Næstved Kommune rykker 16 pladser frem i Lokal Erhvervsvenlighed 20244.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen får Næstved Kommune fremgang i Dansk Industris årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed, hvor de går fra en 31. plads sidste år til en flot 15. plads.
Stevns Kommune tager et flot spring frem i undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I DI’s årlige undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed forbedrer Stevns Kommune deres placering med hele 16 pladser. Kommunen rykker fra en samlet placering som nr. 79 i 2023 til nr. 63 i 2024. Denne fremgang afspejler forbedringer på flere områder og viser, at Stevns er på vej i en positiv retning. I de underlæggende kategorier rykker kommunen frem i nogle af kategorierne og bagud i andre. Hvor kommunen kan notere den bedste placering er i kategorien ’Brug af private leverandører’, hvor kommunen ender på en 8. plads blandt landets kommuner. En kategori hvor kommunen ofte har ligget rigtig godt. - Det er med glæde, at vi kan konstatere fremgang for erhvervsvenligheden i Stevns Kommune i år. Netop erhvervsvenligheden ligger højt på kommunens dagsorden, og derfor er det også positivt, at kommunernes initiativer bærer frugt. En af kommunens styrker er brugen af private leverandører, og det er et vigtigt område at være i stærkt samspil med de private virksomheder, siger Klaus Rønholt bestyr
Faxe Kommune oplever fremgang i Lokal Erhvervsvenlighed 20244.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I DI's årlige undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed rykker Faxe Kommune 6 pladser fra en samlet placering som nr. 53 i 2023 til nr. 47 i 2024. Dette resultat afspejler en række forbedringer på flere områder. Flotte placeringer i kategorierne ’Sagsbehandling’ og ’Brug af private leverandører’ Faxe Kommune gør det godt i kategorien ’Sagsbehandling’, som er et af kommunens stærke kort, her indtager kommunen en flot 10. plads. Samtidig ligger kommunen godt i kategorien ’Brug af private leverandører’, hvor kommunen dog går fra en 7. plads i 2023 til en 17. plads i 2024. Dette viser en fortsat vilje til at inddrage private aktører i kommunens opgaveløsning. - Det er positivt at se, at Faxe Kommune fortsat klarer sig godt i kategorierne ’Sagsbehandling’, og ’Brug af private leverandører’. En effektiv sagsbehandling er en vigtig parameter for erhvervslivet, siger Klaus Rønholt, bestyrelsesleder for DI Sydsjælland. Betydelig forbedring i kategorien ’Digitale rammer’ Faxe Kommune har oplevet e
Næstved Kommune fortsætter udviklingen og bliver sjællandsk mester i fremgang4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen får Næstved Kommune fremgang i DI’s årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed, hvor de går fra en 31. plads sidste år til en flot 15. plads. Samtidig kårer DI for første gang hhv. en jysk, fynsk og sjællandsk mesterfremgang, og på Sjælland bliver Næstved i år kåret som mester i fremgang. I undersøgelsens første år lå Næstved Kommune solidt i bunden med flere absolutte bundplaceringer, og den fortsatte i 5-6 år. Men så begyndte Næstved Kommune at arbejde mere strategisk med deres erhvervsvenlighed, og langsomt men sikkert har kommunen rykket sig op ad listen. Hvor sidste års placering på 31. plads var den hidtil bedste, og det bliver kun endnu bedre med en 15. plads i år. - Det er virkelig godt gået af Næstved, og vi har fulgt med i den flotte udvikling. Der er helt klart noget til efterfølgelse for andre kommuner, og det her er et bevis for, at man kan rykke på placeringerne. Der er god grund til, at champagnepropperne springer i Næstved i år, siger Klaus Rønholt, besty
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum