10 års kyllingerevolution med Løgismose kyllingen
I Løgismose havde man længe drømt om at opdrætte kyllinger herhjemme, der lever helt frit i naturen, med højt til himlen og uden hegn, og som får tid til at leve og vokse sig naturligt store. Det skulle dog hurtigt vise sig, at opdræt af kyllinger i det fri i Danmark var svært at realisere.
”For godt 10 år siden besluttede vi os i Løgismose for at gøre noget ved det. Vi ville gerne tilbyde forbrugerne en bedre kylling, og kyllingerne et bedre liv. Men vi måtte tage helt til Frankrig for at finde Løgismose kyllingen og realisere visionen” – Bruno David, Løgismose
Bruno David, import-eksport direktør i Løgismose, tidligere køkkenchef på Falsled Kro og ikke mindst franskmand, vidste, hvordan franskmændene avlede kyllinger på forbilledlig vis. I Frankrig har de en lang tradition for, at dyrevelfærd og smagskvalitet hænger tæt sammen. Smagen er deres kompas, og sanselighed og kvalitet er grundpræmissen. En fødevarefilosofi i god tråd med Løgismoses.
Man vendte derfor mod Syd, nærmere bestemt mod de sydfranske pinjeskove ved foden af Pyrenæerne, hvor Løgismose i tæt samarbejde med franske landmænd satte gang i den danske kyllingerevolution for at realisere visionen om den fritlevende Løgismose kylling;
”Vores kyllinger er vokset op i fuld frihed i en skov. De vokser og udvikler sig fuldstændigt som de vilde junglehøns, de stammer fra. Det tager tre måneder, før kyllingen er slagteklar. Men så har kødet også fået struktur og smag. ” – Bruno David, Løgismose
Racen hedder ’cou nu’, nøgenhals på dansk, og de manglende fjer på halsen og den tynde fjerdragt på ryggen er en fordel for kyllingerne på de varme sletter om sommeren. Racen er robust til livet i skovene, og har været brugt i Les Landes i mere end 60 år.
Kyllingerne lever af lokal GMO-fri (99,1%) majs, dyrket i lysningerne i skoven – og hvad de ellers kan gå og finde af orme og insekter i skovbunden.
Man kan se og smage, at en Løgismose kylling har fået tid til at leve livet frit og vokse sig stor og stærk. Kødet er mørkere og med mere struktur end på en konventionel kylling og med langt mindre fedt. Det giver minimalt svind ved stegning og et meget sprødt skind.
Den første Løgismose kylling landede i Danmark i 2012. De danske forbrugere kunne nu for første gang finde en kvalitetskylling i køledisken med det franske kvalitetsstempel Label Rouge og med en anbefaling fra Dyrenes Beskyttelse – og danskerne var mere end klar til at prioritere fjerkræ af en højere kvalitet og ikke mindst god dyrevelfærd.
Fakta om kyllinger
Kyllingen er et domesticeret dyr. De vilde høns lever i små flokke i og omkring skovbrynet. Sand og støvbadning er vigtig del af kyllingers naturlige adfærd. Deres føde består af frø, spirer, smådyr, nedfaldsfrugt og lignende. Når hønsene leder efter mad, skraber de instinktivt i jorden og finder insekter, orme og lignende. Hvis de finder store mængder føde et sted, tilkalder hønsene de andre i flokken. I hønseflokken er der en streng hakkeorden, hvor hver høne har sin veldefinerede plads. Da høns kun kan huske ca. 25-30 flokmedlemmers plads i hakkeordenen, bryder flokken sammen, når den når over dette antal. I naturen vil flokken splittes på dette tidspunkt. Det kræver plads.
Om Løgismose kyllingen
Løgismose kyllingen lever i fuld frihed i de sydfranske skove ved Pyrenæerne.
Løgismose kyllingen er af den franske race 'cou nu', som betyder 'nøgenhals' på dansk.
Løgismose Kyllingen får tid til at vokse sig naturligt stor og stærk. Den slagtes først, når den er gns. 89 dage gammel – det er op til 56 dage længere end andre slagtekyllinger – og transporttiden til slagteriet er max. 3 timer.
Løgismose kyllingen er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse og bærer desuden 3 hjerter i Bedre Dyrevelfærd.
Om Label Rouge
Løgismose kyllingen bærer det allerførste Label Rouge nummer 001-65. Det franske ’Label Rouge’ er et officielt kvalitetsstempel udstedt af det franske landbrugsministerium. Et kvalitetsstempel, som gives til de råvarer – æg, østers, asparges, kylling etc. – der smags- og kvalitetsmæssigt er markant bedre end de konkurrerende på markedet, ud fra tesen om, at høj kvalitet i alle parametre afspejles i smagsoplevelsen. Alle Label Rouge-produkter gennemgår to blindsmagninger hvert år, og produkterne skal smage bedst for at beholde certificeringen. Det handler ikke om pris, det handler ikke om overholdelse af strenge regler for fødevaresikkerhed – det handler om smag, kvalitet og dyrevelfærd.
Nøgleord
Kontakter
Bruno DavidImport-eksport direktør i Løgismose
Tlf:2782 4640pr@loegismose.dkBilleder
Information om Løgismose
Smag, holdning og håndværk
Løgismose blev etableret i 1965 og er i dag et af Danmarks stærkeste fødevarebrands, særlig kendt for en høj gastronomisk kvalitet, dedikeret fokus på smagen og håndværket med en etisk holdning hvordan produkterne bliver til. Løgismose udvikler, producerer og indkøber fødevarer og vin til den danske forbruger gennem egne butikker og webshop, i dagligvarehandlen samt til virksomheder, restauranter, hoteller og udvalgte eksportmarkeder.
Læs mere om Løgismose og Løgismose kyllingen på løgismose.dk
Følg pressemeddelelser fra Løgismose
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Løgismose
Tilbagekaldelse af LØGISMOSE FYNSK ÆBLEMOST16.8.2024 09:40:05 CEST | Pressemeddelelse
Produktet tilbagekaldelses da der er risiko for skimmelvækst i produktet Skimmel gør produktet uegnet som fødevare.
Bocuse d´Or Danmark og Løgismose indgår partnerskab19.9.2023 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske Bocuse d’Or Akademi, der arbejder for at synliggøre dansk gastronomi, og fødevarevirksomheden Løgismose, der er kendt for høj gastronomisk kvalitet, indleder et flerårigt samarbejde med det fælles formål at fremme den næste generation af kulinarisk talent i Danmark.
Løgismose tilslutter sig Science Based Targets14.6.2023 08:55:00 CEST | Pressemeddelelse
I sin nye strategi for bæredygtighed sætter Løgismose mål for reduktion af drivhusgasudledninger inden 2030. Reduktionsmålene er netop blevet valideret af Science Based Targets-initiativet. Høj økologiprocent og dyrevelfærd er naturlige mærkesager.
Information vedrørende tilbagekaldelse af Løgismose fiskefrikadeller10.11.2022 15:31:48 CET | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen oplyste den 9. november i en pressemeddelelse, at særlige partier af fiskefrikadeller er tilbagekaldt fra markedet grundet fund af listeria-bakterie. Jeka Fish A/S, som producerer to typer fiskefrikadeller for Løgismose har nu valgt at tilbagekalde alle produkter for at minimere sundhedsrisikoen. De tilbagekaldte varer er fjernet fra alle hylder i butikkerne, men har man fiskefrikadeller produceret i den særlige periode, skal man skille sig af med dem.
Kim Munk bliver direktør for Løgismose Food6.9.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid, hvor fødevarebranchen er udfordret af mange globale aspekter – bl.a. stigende råvarepriser og inflation – ansætter Løgismose Kim Munk som ny direktør for Løgismose Food. Kim Munk får ansvaret for Løgismose Food, herunder at udvikle samarbejdet med kunderne og styrke Løgismoses position som premium fødevareproducent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum