Hver anden velfærdsmedarbejder føler ikke, at samfundet anerkender værdien af deres arbejde
Selv om arbejdet med ældre, børn, syge og svage har enorm betydning for vores samfund, oplever mange af de medarbejdere, der leverer kernvelfærden, at samfundet ikke anerkender værdien af deres arbejde. Det viser en ny undersøgelse, FOA har lavet blandt sine medlemmer.
”Hos mange af FOAs medlemmer og blandt andre kvindedominerende faggrupper i den offentlige sektor er der en dyb følelse af, at samfundet ikke anerkender værdien af deres arbejde. Det forstærkes af en virkelighed, hvor der løbes meget, meget stærkt. Det er vi nødt til at ændre på,” siger Mona Striib, forbundsformand i FOA.
Med sine 173.000 kommunalt og regionalt ansatte medlemmer i ryggen sender hun et opråb til blandt andet politikerne på Christiansborg.
”Vi står over for en stor rekrutteringskrise, hvor den offentlige sektor vil skrige endnu højere på arbejdskraft. Hvis vi skal have flere til at søge mod fx ældreplejen, sundheds- og børneområdet, så er samfundet nødt til at anerkende det arbejde, som vigtigt og værdifuldt,” siger Mona Striib.
Ni ud af 10 af FOAs medlemmer føler sig anerkendt af de borgere, pårørende og patienter, de møder i deres hverdag. Men spørger man, om værdien af deres arbejde bliver anerkendt af samfundet generelt, er virkeligheden fuldstændigt anderledes. Her føler 51 procent sig ikke anerkendt.
”Jeg ved, at der er rigtig mange måder, hvormed FOAs medlemmer oplever, at der bliver talt dårligt om værdien af deres arbejde. Det er fx politikere, der mener, at man kan skære svimlende milliardbeløb væk, uden at det kan mærkes. Så tænker man jo: hov, kan de slet ikke få øje på, at jeg allerede pisker afsted,” siger Mona Striib.
”Jeg tror også, at den manglende anerkendelse opleves i private sammenhænge, hvor blikket hos din sidemand bliver fjernt, når du siger, hvad du arbejder med. Der er for mange mennesker, der først indser vigtigheden af de dygtige medarbejdere i velfærden, når de selv har brug for den,” siger Mona Striib.
I dag tager FOA hul på en kampagne, der handler om at sætte positivt lys på de medarbejdere, der løfter velfærden i Danmark.
”Vores medlemmer løfter velfærden, og de fortjener selv at blive løftet – både når det handler om anerkendelse, arbejdsvilkår og løn. I sidste uge åbnede statsminister Mette Frederiksen for muligheden for at se på løn og arbejdsvilkår i det offentlige. Det fik et kor af hysteriske stemmer til at himle op. Men hvis man ikke engang må tale om et muligt problem med en lav værdiansættelse inden for velfærdssektoren og de traditionelle kvindefag i det offentlige, så cementerer man opfattelsen af ringeagt for værdien af velfærdsarbejdet. Og så bliver det for alvor svært at tiltrække flere dygtige medarbejdere i fremtiden,” siger Mona Striib.
Nøgleord
Kontakter
Mona StriibForbundsformand
46 97 23 12
Klaus LangePresse- og informationschefFOA
Tlf:31612787klaus@foa.dkVedhæftede filer
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Voksne er ofte alene med store børnegrupper16.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selv om vi har fået loven om minimumsnormeringer, er det hverdag i daginstitutionerne, at voksne står alene med en stor gruppe børn. Også i længere tid ad gangen, viser en ny undersøgelse fra FOA.
FOA: God aftale styrker erhvervsuddannelserne7.5.2025 10:25:34 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier har indgået en aftale om at styrke erhvervsuddannelserne. Det er et godt og nødvendigt løft, mener FOA.
FOAs privatansatte medlemmer stemmer ja til OK259.4.2025 13:33:03 CEST | Pressemeddelelse
Med et stort flertal har FOAs privatansatte medlemmer takket ja til fornyelsen af deres overenskomster. FOAs næstformand og topforhandler ved OK25 Thomas Enghausen er glad for resultatet af afstemningen.
Beskæftigelsesreform får hård kritik fra FOA9.4.2025 12:36:24 CEST | Pressemeddelelse
Reformen er langt fra den lovede forenkling og forbedring. Særligt vilkårene for sygemeldte møder kritik.
FOA roser psykiatriplan, men efterlyser løft af socialpsykiatrien8.4.2025 11:33:30 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens psykiatriplan rummer mange gode, forebyggende initiativer. Men socialpsykiatrien får for lidt opmærksomhed, og her skal der satses benhårdt på uddannelse af de mange ansatte uden relevant faglighed, lyder det fra sektorformand fra FOA, Tanja Nielsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum