Fødevarestyrelsen kontrollerer malkekøernes klove
28 pct. af landmændene overholdt ikke reglerne om dyrevelfærd, da Fødevarestyrelsen undersøgte klovsundhed hos malkekøer i 2015. I en ny kontrolkampagne undersøger Fødevarestyrelsen, om landmændene er blevet bedre til at tage sig af klovlidelser.
- Vi ved, at lidelser i køernes klove er smertefulde og påvirker trivsel og velfærd. Derfor er det vigtigt, at den enkelte landmand holder øje med dyrene og samarbejder med sin dyrlæge om behandlingen af lidelser, siger Christian Strøyer, enhedschef i Fødevarestyrelsen.
Landmanden har ifølge dyrevelfærdsloven pligt til at overvåge sundhed også i kvægets klove og at sætte en behandling i gang, når der opstår klovlidelser. Der er god fornuft og økonomi i at have fokus på klovsundhed, for dårlige klove påvirker dyrets appetit og ydelse.
- Vi undersøger klovsundhed bl.a. ved at se på, hvordan dyrene bevæger sig rundt, og om de har en sund og naturlig adfærd. Vi kontrollerer også, om landmanden gennemfører mindst to årlige kloveftersyn, samt hvilken behandling og medicin de syge dyr har fået, siger Christian Strøyer.
Kontrolkampagnen varer fra 1. september til og med november, og omfatter besætninger med malkekvæg både inde og ude.
Fakta om kontrolkontrolkampagnen
Fødevarestyrelsen vurderer og kontroller:
- Omfanget af halte køer i besætningerne
- Beskæring af klove, det skal udføres efter behov
- Behandling af halte køer, medicinering og evt. opstaldning i sygeboks
- Adgang til udstyr, som er nødvendigt for at kunne undersøge og behandle klove
- Kloveftersyn to gange om året, hvoraf mindst ét bliver foretaget af en dyrlæge eller ekstern klovbeskærer
- Medicinering. Fødevarestyrelsen kontrollerer, om dyrlægens anvisninger er blevet fulgt og behandlingen registreret
Yderligere oplysninger
Journalister kan kontakte Fødevarestyrelsens pressetelefon på 22 84 48 24
Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Besætning med 10.000 kalkuner i Vesthimmerland er ramt af fugleinfluenza10.4.2025 19:33:41 CEST | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen har torsdag erklæret udbrud af fugleinfluenza i Aalestrup i Vesthimmerlands kommune i en besætning med omkring 10.000 kalkuner. Allerede torsdag indleder Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen arbejdet med at aflive dyrene. Fjerkræavlere og hobbybesætninger i en radius af 10 km fra den smittede besætning i Aalestrup bliver omfattet af restriktioner.
Lille hønsebesætning i Roskilde kommune ramt af fugleinfluenza1.4.2025 17:55:00 CEST | Pressemeddelelse
I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne. Fjerkræ i hele Danmark skal fortsat være indelukket eller overdækket.
Fødevarestyrelsen har testet frugt og grønt for pesticidrester – danske produkter klarer sig bedst i analyserne17.12.2024 07:59:00 CET | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen har kontrolleret ca. 2.500 fødevarer for pesticidrester. 98 procent af prøverne viste intet indhold af pesticidrester eller indhold under de tilladte niveauer, mens pesticidindholdet i 1,2 procent af prøverne kan udgøre en sundhedsrisiko ved indtag over tid.
Fødevarestyrelsen advarer forbrugere mod kosttilskud, der kan give leverskader15.10.2024 17:42:29 CEST | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen advarer mod kosttilskuddet Ginseng Kianpi Pil, der indeholder en rod, som er vurderet sundhedsskadelig. Salget af Ginseng Kianpi Pil er sket via Den Blå Avis. Det er nu stoppet af Fødevarestyrelsens rejsehold.
Pas på dine drøvtyggere – bluetongue-virus nærmer sig Danmark28.5.2024 10:00:20 CEST | Pressemeddelelse
Bluetongue er ikke klassificeret som fx fugleinfluenza og afrikansk svinepest. Dermed udbetaler myndighederne hverken erstatning for driftstab eller aflivede dyr, hvis sygdommen slår ned i danske besætninger med får, kvæg eller geder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum