Der er alt for mange solobilister i Danmark

”Hvorfor ikk’ følges, hvis vi alligevel skal samme vej?” Det er et spørgsmål, som alle solobilister bør stille sig selv, før de suser ud på vejene, hvor knap 14 millioner bilsæder kører tomme rundt hver eneste dag. Det skaber trængsel, belaster klimaet og gør ondt i pengepungen.
Derfor lancerer Vejdirektoratet under Transportministeriet i dag en kampagne om samkørsel og delebiler, der skal få flere danskere til at køre sammen og deles om de biler, der allerede findes.
Transportminister Trine Bramsen siger:
”Når danskerne kører på arbejde, sidder der mindre end 1,1 personer i bilen. Dermed er der mange ledige sæder, som vi skal gøre mere for, bliver fyldt op. Vi vil ikke tvinge danskerne til at køre sammen, men gøre det lettere. Det gavner både privatøkonomien, trængslen på vejene og klimaet. Derfor er potentialet stort. Forudsætningen er, at det bliver lettere at finde hinanden.”
Kampagnen skal overordnet set få danskerne til at reflektere over deres transportvaner, oplyse om de mange fordele ved at deles om bilerne og komme med idéer til, hvordan man så rent faktisk kommer godt i gang med det.
Den EU-finansierede kampagne, der løber de næste tre måneder, udspringer af transportaftalen ”Grøn omstilling af vejtransporten af 4. december 2020” indgået mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Se kampagnefilmen ”Hvorfor ikk' følges? Når vi skal samme vej?”
Mere tid til fritid
Færre biler betyder også, at danskerne kommer hurtigere frem på vejene, og det er til stor gavn for samfundsøkonomien. I den anden boldgade er det sådan, at når vi gang på gang holder i kø, så spilder vi en masse tid og penge.
Ifølge tal fra Vejdirektoratet svarede forsinkelserne på vejene i 2019 til et samfundsøkonomisk tab på intet mindre end 28 milliarder kroner. Så stor er værdien af den tid, som i stedet kunne være brugt på fritidsaktiviteter, familieliv, arbejde eller noget helt fjerde.
I forbindelse med kampagnen har Vejdirektoratet blandt andet undersøgt årsager til, at danskerne benytter og tilbyder samkørsel, og der peger langt størstedelen på økonomi som den største fordel.
Afdelingsleder Andreas Egense, Vejdirektoratet, siger:
”Der er gode argumenter for at køre sammen, og privatøkonomi er bare et af dem. Afhængig af, hvor langt man har til arbejde, kan man spare tusindvis af kroner om året. Det kræver måske lidt overvindelse at dele privatsfæren med andre, og det kræver ikke mindst noget planlægning. Som en del af kampagnen kommer vi derfor også med gode råd til, hvordan man kan komme i gang med samkørsel og åbne bildøren for kolleger, naboer og andre, der skal samme vej.”
Hvis man er for eksempel to frem for én person i bilen og kører mellem Næstved og København på Sjælland - en strækning på i alt 176 kilometer tur-retur - så vil de begge spare mellem 81 og 147 kroner om dagen afhængig af valg af biltype og brændstof. Hvert år giver det en besparelse på cirka 18.000 til 32.000 kroner per person.
I disse beregninger er besparelsen størst, hvis samkørslen sker i en benzinbil, hvor den årlige besparelse på pendlerstrækningen fra Næstved til København vil være på svimlende 32.000 kroner.
Vejdirektoratet har udarbejdet en kampagneside, hvor man blandt andet kan læse mere om fordele ved at køre sammen og få råd til, hvordan man kommer godt i gang.
Læs mere om samkørsel og delebiler
Fakta om kampagnen
Millioner af tomme pladser
Når vi pendler til og fra arbejde, er der i gennemsnit kun 1,08 personer med i bilen, og på tværs af alle bilture sidder der kun godt 1,4 personer i hver bil. Det betyder, at der kører cirka 14 millioner tomme sæder rundt i Danmark hver dag.
Vi spilder tiden på vejen
Danske bilister spilder i omegnen af 365.000 timer hver eneste dag året rundt på grund af forsinkelser og kødannelse på vejnettet. Det svarer til 84 millioner timer om året. I 2019 svarede forsinkelserne på vejene til et samfundsøkonomisk tab på i alt 28 milliarder kroner.
Flere biler end nogensinde
Siden 2010 og frem til 2019 er trafikken på de danske veje steget med 15 procent. I samme periode er der kommet næsten 25 procent flere personbiler på vejene, og danskerne har i dag flere biler per indbygger end nogensinde før. Især motorvejene er populære at køre på, og her er antallet af kørte kilometer steget med over 39 procent fra 2010 til 2019.
Beregn din gevinst
Når vi kører sammen, kan vi dele udgifter til benzin og udlede mindre CO2. På hjemmesiden kan du beregne din personlige gevinst ved at køre sammen – måske bare en enkelt dag eller to om ugen.
Nøgleord
Kontakter
Transportministeriets pressetelefon:
Tlf:33 11 00 14Vejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Kom til informationsmøde om Midtjyske Motorvej Klode Mølle - Løvel vest om Viborg18.12.2025 13:57:10 CET | Pressemeddelelse
Efter Folketingets vedtagelse af anlægsloven for Midtjyske Motorvej inviterer Vejdirektoratet til informationsmøde om den kommende strækning fra Klode Mølle til Løvel vest om Viborg torsdag den 29. januar 2026 klokken 13 og 17.
Sjældent specialkøretøj indtager Limfjorden18.12.2025 10:22:38 CET | Pressemeddelelse
Et helt særligt køretøj bliver i starten af 2026 taget i brug i Limfjorden. Vejdirektoratet gennemfører geotekniske undersøgelser på lavt vand med hjælp fra en avanceret amfibieboremaskine – et stykke specialudstyr, der kun findes ganske få af i verden.
Slutspurt på den nye Storstrømsbro18.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den nye Storstrømsbro ser færdig ud. Men der udestår endnu nogle væsentlige færdiggørelsesarbejder, inden broen kan åbne for trafik. Broen forventes ibrugtaget i februar 2026.
Midtjylland får et markant ladeboost18.12.2025 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2026 kan elbilister i Midtjylland se frem til nemmere og hurtigere opladning. Vejdirektoratet åbner seks nye ladeparker ved rastepladserne Ejer Bavnehøj, Blankhøj/Pedersminde og Gudenå – alle placeret langs motorvejen, så elbilisterne slipper for besværlige omveje.
Stærkt løft til elbilister i Syd- og Sønderjylland18.12.2025 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
I 2026 får både pendlere, turister og grænserejsende markant bedre muligheder for hurtig opladning – direkte ved motorvejen. Vejdirektoratet sætter strøm til otte nye ladeparker ved rastepladserne Frøslev, Ustrup, Harte og Skærup.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

