Slutspurt på den nye Storstrømsbro
18.12.2025 10:00:00 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Den nye Storstrømsbro ser færdig ud. Men der udestår endnu nogle væsentlige færdiggørelsesarbejder, inden broen kan åbne for trafik. Broen forventes ibrugtaget i februar 2026.

Den nye Storstrømsbro blev landfast de sidste dage af 2024, og siden er der blevet arbejdet på at lave vej og jernbane på de store brodragerelementer. Brodækket er blevet fugtisoleret, og der er udlagt asfalt og malet striber. Autoværn og rækværker er sat op, og jernbanespor til den kommende jernbanetrafik er etableret, ligesom der er etableret anti-afsporingsvægge langs jernbanen. I 2025 er der også blevet arbejdet med etablering af belysning og knap så synligt installation af adgangskonstruktioner og overvågningssystemer.
Det har været et travlt år, hvor der er udført mange opgaver. Her ved årets slutning udestår en række arbejder og installationer, inden den nye bro kan åbne for trafik.
”Der er sket utrolig meget i år. For et år siden blev det sidste brodragerelement hejst på plads, og nu har vi næsten en færdig bro. Entreprenøren arbejder fortsat på at færdiggøre en håndfuld opgaver, som vil række ind i det nye år. Opgaverne skal være klaret, inden vi kan åbne broen for trafik,” siger projektchef Niels Gottlieb.
Trafikanterne må derfor vente lidt endnu, inden de kan krydse Storstrømmen på den nye bro.
”Selvom det havde været fantastisk at kunne have åbnet broen her i december som en julegave til området, så er vi inde i slutspurten, og vi ser alle frem til at kunne åbne den nye bro for biler, cyklister og fodgængere. Vi ved også, at der er mange i området, der glæder sig til, at broen åbner. Som det ser ud nu, forventer vi, at det kan ske senest i februar 2026,” siger Niels Gottlieb.
Jernbanetrafikken forventes fortsat at kunne flytte over på den nye bro i 2027.
Den nye Storstrømsbro bliver fejret i weekenden den 6.-7. juni 2026 med et officielt arrangement, et motionsløb arrangeret af Vordingborg og Guldborgsund kommuner i samarbejde med DGI Storstrømmen og et cykelløb med Vordingborg Motions Cykelklub som arrangør.
Kontakter
Niels GottliebProjektchefVejdirektoratet
Tlf:61 93 04 43ng@vd.dkJung Heidi MoeslundKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 33 03Tlf:61 93 06 51jhmo@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Rute 8 skal have ny asfalt ved Gislev1.4.2026 16:19:32 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udskifte asfalten på rute 8 ved Gislev. Det kommer til at ske fra onsdag 8. april og cirka to uger frem.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på rute 8 ved Faaborg1.4.2026 16:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 7. april begynder Vejdirektoratet at udskifte asfalt på rute 8 ved Faaborg. Arbejdet forventes at tage en uge.
E47 skal have ny asfalt ved Lellinge1.4.2026 12:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udskifte den nedslidte asfalt på E47 Sydmotorvejen mellem Lellinge og Haslev. Det sker i perioden fra 7. april til 15. maj. Af hensyn til trafikanterne bliver arbejdet udført i aften- og nattetimerne.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på E45 ved Hjallerup31.3.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag 13. april og cirka to uger frem udskifter Vejdirektoratet asfalten på Frederikshavnmotorvejen ved Hjallerup.
Broarbejde på Næstvedvej ved Vetterslev30.3.2026 09:30:00 CEST | Nyhed
Fra mandag 13. april og to uger frem udfører Vejdirektoratet arbejde på landevejsbroen over Suså mellem Ringsted og Næstved.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum