Premiere på Cyklistforbundets Vi Cykler For Klimaet-dag

Der er meget CO2 at spare ved at skifte bilen ud med cykel. Faktisk udleder man 92 % mindre CO2 pr. tur ved at skifte fra bil til cykel på ture op til 7,5 km. Men Cyklistforbundet oplever, at kun få danskere er opmærksomme på, HVOR meget CO2, man kan spare, ved at skifte bilen ud med cykel.
Derfor inviterer forbundet alle danskere til at cykle med på Vi Cykler For Klimaet-dagen den 21. september.
"Mange er opmærksomme på, at cykling er godt for klimaet. Men mange vil nok blive overraskede over, hvor meget CO2, de faktisk sparer ved at tage cyklen i stedet for bilen. Vi vil med vores Vi Cykler For Klimaet-dag gøre opmærksom på, at cyklen gør en vigtig forskel for grøn omstilling," siger vicedirektør i Cyklistforbundet, Jane Kofod.
Cyklistforbundet opfordrer til, at man lader bilen stå og cykler til arbejde, skole, venner, til biografen, ud på date, til sport - ja, om muligt ud til ALLE aftaler onsdag d. 21. september.
Del din cykelglæde med #ViCyklerForKlimaet
Jane Kofod kalder det en dag, man kan deltage i, uden 'dikkedarer'. Det koster ikke noget at deltage, og man skal ikke tilmelde sig nogen steder.
"Du skal sådan set bare tage cyklen den 21. september og fortælle dem, du kender, om glæden og fornuften ved at cykle i sin hverdag. Vi opfordrer også alle til at vise deres opbakning til cyklen som klimavenlig transport ved at dele deres foto af deres egen cykeltur og cykelglæde på Instagram eller Facebook under hashtagget #ViCyklerForKlimaet. Jo højere, vi råber sammen, jo flere finder ud af, hvor klimavenligt cykling er," siger Jane Kofod.
En forskergruppe i Oxford, England, peger på de store CO2-gevinster ved at cykle. Ifølge gruppen har byboere, der udskiftede bilen med cyklen i forbindelse med en tur om dagen, reduceret deres CO2-aftryk med cirka et halvt ton CO2 i løbet af et år. Det svarer til udledningen fra en flyvetur fra London til New York.
"Det er dejligt og sjovt at cykle, men forskningen viser, det også er alvor. Vi kan ikke sidde cyklens potentialer i forhold til grøn omstilling overhørig," siger Jane Kofod.
Også for virksomheder
Cyklistforbundet opfordrer også virksomheder, som er optaget af at bidrage til en mere klimavenlig hverdag, til at bakke op om dagen.
"Virksomheden kan opfordre medarbejdere til at cykle med, invitere til fælles morgenmad og trække lod om en præmie blandt alle de medarbejdere, der har cyklet den dag," siger Jane Kofod.
På cyklistforbundet.dk/klimaet kan deltagere læse mere om dagen og virksomheder få mere inspiration til at bakke op om dagen.
Bedre end el-biler
Den britiske forskergruppe vurderer desuden, at cykler er ti gange bedre end elbiler, hvis byerne skal blive klimaneutrale. Når forskergruppen sammenlignede hver transportforms livscyklus og tog CO2-mængden produceret gennem produktionen af køretøjet, brændstof til bilen samt afskaffelsen, konkluderede de, at udledningen fra cykling er mere end 30 gange lavere for hver rejse end samme tur i en bil, der kører på fossile brændstoffer - og cirka 10 gange lavere end en tur i en elektrisk bil.
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Sidsel fortæller om Vi Cykler For Klimaet
Kontakter
Jane KofodVicedirektør
Tlf:2217 5588jak@cyklistforbundet.dkJørgen SchlosserRedaktør og presseansvarlig
Tlf:27524325jsc@cyklistforbundet.dkBilleder
Links
Information om Cyklistforbundet

Rømersgade 5
1362 København K
Sekretariat 33 32 31 21 | Pressetelefon 40 70 83 63https://www.cyklistforbundet.dk
Cyklen giver oplevelser, frihed og motion. Cyklen gør vores verden sundere, grønnere og mere bæredygtig. Vi arbejder for, at alle kan cykle sikkert og trygt. Uanset alder. Uanset om man bor på landet eller i byen. Vi er en demokratisk organisation, hvor alle, der ønsker en cykelvenlig verden, kan engagere sig. Vi er tilstede over hele Danmark og er en del af paraplyorganisationen European Cyclists’ Federation.
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Gymnasieklasse i Hjørring vinder Fælles-Tour25.4.2025 11:09:41 CEST | Pressemeddelelse
Cykelglade elever på Hjørring Gymnasium har kørt sig til sejr og hovedpræmien i årets Fælles-Tour. Den landsdækkende konkurrence er et initiativ fra Cyklistforbundet og landets fem regioner, som vil motivere flere unge til at tage cyklen i stedet for bilen til uddannelse og fritidsinteresser.
Der skal styr på de ulovlige el-køretøjer31.3.2025 10:51:10 CEST | Pressemeddelelse
Vi skal have ryddet op i det ’vilde vesten’ på cykelstier og veje.
Derfor punkterer du oftest i regnvejr27.3.2025 15:55:04 CET | Pressemeddelelse
Bliv klogere på, hvorfor vådt føre øger risikoen for at få en punktering, en risiko som faktisk har sine rødder tilbage til dinosaurernes tid.
Cyklistforbundet og DSB indgår strategisk partnerskab24.3.2025 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde mellem Cyklistforbundet og DSB skal gøre kombinationen cykel og tog så attraktiv som muligt.
Frivillige cykellegekorps skal hjælpe børn til at blive mere cykelsikre20.3.2025 15:01:52 CET | Pressemeddelelse
Med 3,5 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er Cyklistforbundet klar til at etablere frivillige cykellegekorps i 15-20 udvalgte byer rundt omkring i Danmark. Indsatsen skal hjælpe børn til at blive mere cykelsikre gennem cykelleg. Tilbuddet bliver gratis for daginstitutioner og skoler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum