18 kommuner får ekstra højt særtilskud
30.8.2022 11:50:13 CEST | Digitaliseringsministeriet | Pressemeddelelse
Kommunerne har haft mulighed for at søge om et ekstra økonomisk tilskud til budgettet for 2023. Særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner er næste år ekstraordinært forhøjet med 250 mio. kr. til 620 mio. kr. som følge af aftalen om kommunernes økonomi for 2023. En del af puljen er fordelt til bl.a. kommuner med udviklingspartnerskab.
18 kommuner har, efter at have ansøgt, nu fået meddelelse om særtilskud i 2023. Der er tale om ekstra høje tilskud for især de kommuner, der har de største udfordringer på flere områder.
”Med årets økonomiaftale når vi op på et ekstraordinært højt niveau for særtilskud i 2023 på mere end 0,6 mia. kr. Jeg håber, at de 18 kommuner bruger denne mulighed til at investere i tiltag, der kan understøtte en langsigtet forbedring af deres økonomiske situation,” siger indenrigs- og boligminister Christian Raabjerg Madsen.
I forlængelse af regeringens udspil ’Tættere på – Flere uddannelser og stærke lokalsamfund’ fra sidste år, blev der i foråret indgået aftaler med Lolland, Langeland og Læsø Kommuner om udviklingspartnerskaber med flerårige særtilskud for årene 2022-2025. De tre kommuner har nu fået suppleret deres særtilskud i 2023 på baggrund af den ekstraordinære forhøjelse.
Morsø Kommune inviteres til en dialog om et muligt udviklingspartnerskab for 2023-2026.
21 kommuner har samtidig fået meddelt låneadgang fra en lånepulje på 200 mio. kr.
Fakta
Særtilskudspuljen § 16:
- 50 kommuner har søgt om tilskud for 2023, hvoraf 18 nu er tildelt tilskud for 457,1 mio. kr. Tilskud for samlet 161,9 mio. kr. er samtidig tildelt som led i udviklingspartnerskaberne med Lolland, Langeland og Læsø Kommuner. Desuden er et tilskud på 936.000 kr. på forhånd tildelt Aabenraa Kommune vedr. det tyske mindretal.
- Tre overordnede kriterier for fordelingen er udmeldt på forhånd: Demografiske og socioøkonomiske udfordringer, aktuelle økonomiske udfordringer og vedvarende økonomiske udfordringer.
- Morsø Kommune er meddelt et tilbud om en dialog mhp. et udviklingspartnerskab for årene 2023-2026, såfremt der kan opnås enighed herom. I et udviklingspartnerskab vil kunne indgå et flerårigt særtilskud baseret på den lovfastsatte del af puljen.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Rex SelmerPresserådgiver
Tlf:+45 72 28 24 17crs@im.dkDorte Lemmich MadsenKontorchef
Tlf:+45 25 23 92 66dle@im.dkVedhæftede filer
Information om Digitaliseringsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Ny rapport: Danmark løber med AI-guldet i Europa25.2.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
I 2025 er danske virksomheder endnu en gang topscorer i Europa, når det gælder anvendelsen af kunstig intelligens.
Ny strategi baner vejen for stærkere bekæmpelse af digital svindel29.1.2026 08:59:07 CET | Pressemeddelelse
Et nyt ’Nationalt forum for bekæmpelse af digital svindel’ skal bidrage til vidensdeling, koordination og udvikling af nye tiltag, der kan sætte en stopper for digital svindel. Forummet er ét af initiativerne i Aftale om strategi for cyber- og informationssikkerhed 2026-2029, som blev præsenteret i går.
Ny rapport: Techgiganter viste sidste år reklamer til danske børn og unge for 327 millioner kroner16.12.2025 09:10:30 CET | Pressemeddelelse
Techgiganterne har indtægter for store beløb ved at have børn og unge klistret til deres platforme. Ny rapport viser, hvordan danske børn og unges skærmtid omsættes til flere hundreder millioner kroner i årlige reklameindtægter.
Aftale om tre storskalaprojekter med kunstig intelligens i den offentlige sektor16.12.2025 08:17:23 CET | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens i den offentlige sektor kan styrke opgaveløsningen, gøre mødet med det offentlige bedre og frigøre mere tid til det vigtige. Regeringen, KL og Danske Regioner har derfor indgået en aftale om storskalaprojekter med kunstig intelligens, som skal udrulles i den offentlige sektor fra 2026.
Bredbåndspuljen sikrer hurtigt internet til småøer11.12.2025 10:05:01 CET | Pressemeddelelse
851 adresser får tilskud til etableringen af bredbånd, og især småøerne kan nu se frem til hurtigt internet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
