Christianias beboere accepterer statens tilbud, der skal sikre billige boliger på Christiania
Fonden Fristaden Christiania har nu meddelt Indenrigs- og Boligministeriet, at beboerne på Christiania accepterer statens tilbud om at købe Christianshavns Vold mod at der bliver åbnet op for området og bygget 15.000 kvadratmeter almene boliger.
”Det er en rigtig god dag for både Christiania og resten af Danmark. Den nye aftale sikrer, at Christiania kan fortsætte med at udvikle sig i positiv retning og samtidig løfte et socialt ansvar for resten af hovedstaden. For regeringen har det været afgørende at skabe nye almene boliger midt i København, som er til at betale for helt almindelige mennesker. Jeg er derfor meget glad for, at christianitterne har valgt at gribe denne mulighed,” siger indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen.
Aftalen indebærer, at Christiania får mulighed for at købe Christianshavns Vold for 67 mio. kroner. Et beløb, der afspejler, at volden er fredet, og derfor ikke kan omsættes på de markedsvilkår, der gør sig gældende i andre københavnske områder.
Det var efter ønske fra Fonden Fristaden Christiania, at staten indgik i forhandlinger om et tillæg til den nuværende aftale fra 2011 om udviklingen på Christiania. Fonden ønskede en ny aftale om husene på volden. Det ønske har staten nu imødekommet med den nye aftale – ligesom der i aftalen indgår en lang række andre muligheder, som Christiania har ønsket.
Til gengæld har regeringen ønsket, at der bliver bygget almene boliger på Christiania. Boliger, der kan være med til at styrke den blandede by i København – og sikre, at også pædagoger, sygeplejersker og buschauffører kan bo i den by, de arbejder i.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Rex SelmerPresserådgiver
Tlf:+45 72 28 24 17crs@im.dkInformation om Digitaliseringsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Danmark går forrest – politisk aftale sætter en ny standard for digital beskyttelse af børn og unge7.11.2025 15:08:24 CET | Pressemeddelelse
Som et af de første lande i EU tager Danmark nu et banebrydende skridt mod at indføre aldersgrænser på sociale medier. Det sker for at beskytte børn og unge i den digitale verden. Med aftalen om digital børnebeskyttelse vil aftalepartierne fordele 160 millioner kroner på 14 initiativer, der skal styrke beskyttelsen af børn og unge online og skabe bedre rammer for deres digitale liv.
Presseinvitation til doorstep om ny aftale om digital børnebeskyttelse7.11.2025 12:24:56 CET | Pressemeddelelse
Digitaliseringsministeriet inviterer til doorstep i dag kl. 15.00 om en ny politisk aftale om bedre beskyttelse af børn og unge online. Præsentationen finder sted i Digitaliseringsministeriet, Stormgade 2, 1470 København. Der er adgang for pressen fra kl. 14.30, og der skal fremvises gyldigt pressekort ved indgangen. Tilmelding skal ske til presserådgiver Cindy Shummontien Green, csg@digmin.dk.
Nyt lovforslag skal gøre app til virkelighed22.10.2025 13:32:14 CEST | Pressemeddelelse
Digitaliseringsministeren har i dag fremsat det lovforslag, som skal bane vejen for en kommende app, der skal samle dine beviser digitalt. Appen vil bl.a. kunne bruges som legitimationsbevis, når man fx skal hente en pakke og til at bekræfte, at man lever op til aldersgrænsen, når man fx skal købe alkohol. Det hele sker med fokus på sikkerhed og privatlivsbeskyttelse.
Europæiske ministre støtter dansk erklæring om bedre beskyttelse af børn online10.10.2025 12:00:52 CEST | Pressemeddelelse
Ministre fra 27 europæiske lande har netop underskrevet erklæringen ’The Jutland Declaration’ om behovet for bedre beskyttelse af børn og unge online.
Regeringen: Børn og unge under 15 år skal ikke have sociale medier7.10.2025 12:52:11 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge under 15 år skal ikke være på sociale medier. Sådan lyder det i et nyt udspil, som digitaliseringsministeren præsenterer i dag. Med fem målsætninger vil regeringen skabe en tryggere barndom i en digital virkelighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
