Aftale lægger loft på huslejestigninger
Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten er blevet enige om en aftale om et huslejeloft på 4 procent årligt. Loftet skal gælde de næste to år.
Huslejeloftet er blevet besluttet for at skabe ro for landets lejere i en tid, hvor inflationen i juli blev opgjort til 8,8 procent.
Der er tale om et indgreb, som gælder både eksisterende lejekontrakter og fremtidige lejekontrakter. Det vil også gælde de huslejer, der er sat op i løbet af de seneste måneder. Deres huslejer vil blive sat ned typisk 3 måneder (svarende til lejers opsigelsesvarsel) efter indgrebet træder i kraft.
”For regeringen har det været afgørende at passe på de danske lejere. De skal ikke gå fra hus og hjem på grund af den voldsomme inflation, vi oplever lige nu. Derfor glæder jeg mig over, at vi har kunnet indgå denne aftale om et huslejeloft på 4 procent. Det skaber tryghed og ro for lejerne,” siger indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen.
Op mod 160.000 lejere står til at blive ramt af meget store huslejestigninger, vurderer Indenrigs- og Boligministeriet. Hvis en udlejer har hævet lejen inden indgrebet træder i kraft, så skal der gå typisk tre måneder, svarende til lejers varsel for opsigelse, inden indgrebet får virkning for huslejestigningen. Meddeler udlejer først huslejestigningen efter at indgrebet træder i kraft, gælder loftet med det samme.
Det vil være muligt for udlejere at hæve lejen over 4 procent, hvis udlejer kan dokumentere højere driftsudgifter ift. året før, og huslejestigningen på 4 pct. ikke kan dække dette.
Partierne bag aftalen udtaler:
Orla Hav, Socialdemokratiet:
"Aktiv bekæmpelse af inflationens skadelige virkninger. Et flertal har valgt at lægge vægt på den alvorlige økonomiske byrde en stor del af lejerne i det private udlejningsbyggeri står overfor med en inflation som følge af en pristalsudvikling på 8,7%. Socialdemokratiet havde ønsket en bred aftale; men for en række partier vejede hensynet til udlejernes tarv hårdest."
Halime Oguz, SF:
”Vi skaber nu ro for rigtig mange lejere, der har været bekymrede for de voldsomme huslejestigninger. Men med et loft på stigningen vil vi nu redde manges økonomi, og det glæder mig, at vi kan skabe den tryghed i hverdagen hos folk, der har frygtet at være nødsaget til helt at flytte.”
Andreas Steenberg, Radikale Venstre:
"Radikale Venstre synes ikke, at det er retfærdigt, at lejere oplever store stigninger i deres leje som skyldes udefrakommende årsager. Derfor støtter vi, at der laves dette loft midlertidigt, og at der i fremtiden udvikles en mere retfærdig regulering."
Mai Villadsen, Enhedslisten:
”Det her er en enormt vigtig aftale for rigtig mange lejere. Der er ikke nogen, der skal frygte at flytte fra hus og hjem i Danmark. Den her aftale viser, hvad forskellen er i dansk politik. Et flertal vil forsvare lejerne og skabe tryghed. Desværrre valgte blå blok, hellere at ville beskytte spekulanterne, end de mennesker, hvis hjem det her handler om. Det er et vigtigt første skridt mod et boligmarked, der virker for alle - ikke kun for spekulanter. For ekstreme huslejer og stigende boligpriser er et politisk valg. Enhedslisten kommer til at arbejde videre for et trygt og sundt boligmarked."
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Rex SelmerPresserådgiver
Tlf:+45 72 28 24 17crs@im.dkInformation om Digitaliseringsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Ny rapport: Techgiganter viste sidste år reklamer til danske børn og unge for 327 millioner kroner16.12.2025 09:10:30 CET | Pressemeddelelse
Techgiganterne har indtægter for store beløb ved at have børn og unge klistret til deres platforme. Ny rapport viser, hvordan danske børn og unges skærmtid omsættes til flere hundreder millioner kroner i årlige reklameindtægter.
Aftale om tre storskalaprojekter med kunstig intelligens i den offentlige sektor16.12.2025 08:17:23 CET | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens i den offentlige sektor kan styrke opgaveløsningen, gøre mødet med det offentlige bedre og frigøre mere tid til det vigtige. Regeringen, KL og Danske Regioner har derfor indgået en aftale om storskalaprojekter med kunstig intelligens, som skal udrulles i den offentlige sektor fra 2026.
Bredbåndspuljen sikrer hurtigt internet til småøer11.12.2025 10:05:01 CET | Pressemeddelelse
851 adresser får tilskud til etableringen af bredbånd, og især småøerne kan nu se frem til hurtigt internet.
Ny rapport giver indblik i techgiganternes maskinrum: Tid, tanker og følelser er råstof i jagten på profit11.12.2025 09:01:54 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem design, data og algoritmer. De mest fastholdte unge i undersøgelsen ser i gennemsnit 895 TikTok-videoer om dagen, hvor hvert klik, ophold og bevægelse registreres og bruges til at fastholde dem.
Ny app til digitale beviser skal hedde AltID28.11.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til foråret lanceres en ny app fra det offentlige, der vil have et legitimationsbevis og et aldersbevis. På sigt vil appen kunne anvendes i hele EU og indeholde alverdens digitale beviser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
