Tandlægestuderende fra Ribe har forsket i børns udvikling af tænder
Med et skolarstipendium på 162.000 kroner fra Tandlægeforeningen har tandlægestuderende Astrid Rathcke Poulsen det sidste år prøvet kræfter med livet som forsker på Københavns Universitet. Her har hun forsket i, hvornår børn danner deres blivende tænder sammenlignet med for 40 år siden. Viden der kan få betydning for fremtidens undersøgelser af børn.
”Tandregulering har været min store interesse fra starten af studiet. Jeg synes, det er enormt spændende, hvor meget man kan ændre på tænders placering og er meget beæret over at være en af de få, der har modtaget Tandlægeforeningens skolarstipendium til at forske,” fortæller 25-årige Astrid Rathcke Poulsen, der blev færdig med projektet i september og nu er ved at lægge sidste hånd på en international artikel om sine resultater.
Tænder dannes tidligere
Mange studier tyder på, at menneskekroppen i dag modnes tidligere, og Astrid Rathcke Poulsen satte sig for at undersøge, om det også gælder for de blivende tænder. Hun sammenlignede to grupper af børn født i henholdsvis 1969-1973 og 2005-2010 og fandt ud af, at tænderne modnes signifikant tidligere i dag end hos tidligere generationer. Forklaringen herfor skal formentlig findes i ændringer i ernæring, socioøkonomi og miljø.
Den viden kan tandlæger bruge - både så børn bliver henvist til en bøjletandlæge på det rigtige tidspunkt, og når der skal udvikles nye retningslinjer for, hvornår børns tænder, tandfrembrud og sammenbid skal undersøges, forklarer Astrid Rathcke Poulsen. Resultaterne kan også få betydning for, når tandlæger fx skal vurdere alderen på flygtningebørn uden identifikationspapirer. Så kan børnene være yngre, end man hidtil har vurderet, fortæller hun.
Musikalsk ripenser
Astrid Rathcke Poulsen er født i Liverpool i England, men opvokset i Ribe, hvor hun slog sine folder, indtil hun i 2016 flyttede til København for at læse til tandlæge. Hendes mor er tandlæge, men det var ikke grunden til, at hun valgte faget.
”Da jeg som teenager fik bøjle på, blev jeg meget fascineret af, hvor meget man faktisk kan rykke rundt på tænderne. Og så er jeg glad for kombinationen af at arbejde med mine hænder, mennesker og at blive fagligt udfordret”, siger Astrid Rathcke Poulsen.
Til sommer kan hun kalde sig cand.odont., og så er planen at få en masse praktisk erfaring, inden hun regner med at søge ind på specialtandlægeuddannelsen, så hun på sigt kan arbejde med tandregulering.
Astrid Rathcke Poulsen har spillet klassisk klaver, siden hun var barn, men i dag bruges fritiden mest på gastronomiske oplevelser, koncerter og ture i teatret og balletten med vennerne.
Kontakter
Charlotte HolstKommunikationskonsulent
Tlf:26 82 18 24chh@tdl.dkGitte AlmerKommunikationschef
Tlf:61 33 86 46gan@tdl.dkInformation om Tandlægeforeningen
Følg pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Tandlæger: Flere patienter siger nej til behandling, fordi de ikke har råd23.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Høj egenbetaling får mange patienter til at sige nej til behandling hos tandlægen, viser en ny undersøgelse. Det er en bekymrende udvikling, der vidner om ulighed i sundhed, advarer Tandlægeforeningen.
Ja til ny overenskomstaftale mellem Tandlægeforeningen og Danske Tandplejere14.4.2025 12:46:44 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal hos både klinikejerne og tandplejerne sagde ved urafstemningen ja til den overenskomstaftale, som Tandlægeforeningen har indgået med Danske Tandplejere. Dermed er en ny 3-årig aftale en realitet.
Tandlægeforeningen enig i kritik: Patienter rammes af urimelig modregning7.4.2025 18:17:02 CEST | Pressemeddelelse
Statsrevisorerne kritiserer Sundhedsministeriet for at reducere tilskuddet til patienter i strid med reglerne. Tandlægeforeningen er enig. Der er brug for en ny aftale om voksentandplejen med fokus på patienternes behov.
Esben Boeskov Øzhayat modtager Tandlægeforeningens Sundhedspris 202529.3.2025 00:00:09 CET | Pressemeddelelse
Lektor, ph.d. og odont. dr. Esben Boeskov Øzhayat fra Odontologisk Institut ved Københavns Universitet har modtaget Tandlægeforeningens Sundhedspris. Han får prisen for sin banebrydende forskning i, hvordan dårlig tandsundhed rammer udsatte og sårbare grupper, og hvordan det påvirker deres livskvalitet og muligheder i samfundet.
Roskildenser modtager Tandlægeforeningens Sundhedspris28.3.2025 23:53:55 CET | Pressemeddelelse
Lektor, ph.d. og odont. dr. Esben Boeskov Øzhayat fra Odontologisk Institut ved Københavns Universitet har modtaget Tandlægeforeningens Sundhedspris. Han får prisen for sin banebrydende forskning i, hvordan dårlig tandsundhed rammer udsatte og sårbare grupper, og hvordan det påvirker deres livskvalitet og muligheder i samfundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum