Tænketank: Gør op med social ulighed i tandsundhed og lad økonomisk trængte slippe for bureaukrati og egenbetaling

Ulighed i tandsundhed. Det er et udbredt problem i Danmark – blandt andet fordi mange på offentlige ydelser ikke har midlerne til at komme til tandlægen og det bureaukrati, der knytter sig til ansøgning om tilskud, er alt for omfattende. Og det kan have store sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser.  

– Vi har i alt for mange år haft en alt for stor ulighed i tandsundhed i Danmark. Den massive ulighed i tandsundhed er noget som et rigt samfund som det danske ikke burde kunne leve med. Uligheden og de medfølgende sundhedsmæssige konsekvenser vil kun vokse, hvis vi ikke gør noget. Derfor anbefaler tænketanken handling på området. Tænketankes medlemmer mener, det er rimeligt, at egenbetalingen og bureaukratiet fjernes, så udsatte og borgere på kontanthjælp og lignende ydelser fremover kan få reel hjælp til at komme til tandlægen, siger Ellen Trane Nørby, formand for Tænketank for Voksentandpleje.  

A- og B-hold i tandsundhed

Tænketankens forslag omfatter såkaldt lavindkomstmodtagere. Det er blandt andet borgere, der modtager uddannelseshjælp og kontanthjælp.

Konkret anbefaler tænketanken, at folketinget fjerner egenbetalingen på 600 kr., som lavindkomstmodtagere under aktivloven § 82 a i dag skal betale af egen lomme, samt alt det bureaukrati, der i dag knytter sig til ordningen, og som i sig selv får mange udsatte til at droppe besøget hos tandlægen. Derudover foreslår tænketanken, at de lavindkomstmodtagere, der i dag kun kan få dækket 65 % af deres udgifter til tandpleje for op til i alt 10.000 kr. årligt, i stedet skal have dækket 100 %.

For rigtig mange borgere, der modtager kontanthjælp eller lignende ydelser, er de 600 kr. i egenbetaling en barriere for at komme til tandlægen. Mens det for andre er en mindre udskrivning.

– Det A- og B-hold i tandsundhed, der er blevet skabt, synes jeg ikke, vi som samfund kan være bekendt. Jeg håber, politikerne vil tage forslaget til sig, så flere økonomisk trængte får mulighed for at komme regelmæssigt til tandlægen og forebygge sygdom, understreger Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen.

Livskvalitet, folkesundhed og samfundsøkonomi står for skud

Når man bliver væk fra tandlægen for længe, kan tandsygdom og infektion i munden få frit løb, og tandsundheden forværres. Med det følger risikoen for, at infektion spreder sig til resten af kroppen. Også livskvaliteten og mulighederne for at få job forringes af dårlig tandsundhed.     

Derudover koster det samfundet flere penge i form af behandlinger og indlæggelser, som kunne være undgået, hvis patienten havde fået forebygget eller behandlet tandsygdom i tide.

– Tænketanken for voksentandpleje består af medlemmer fra såvel patientforeninger, ældresagen og tandfaglige medlemmer og derudover har vi mødtes med en række sociale foreninger, faglige aktører og organisationer, der arbejder med socialt udsatte i Danmark. Anbefalingen er derfor bredt forankret og hviler på et stærkt fagligt grundlag. Det er mit og tænketankens håb, at politikerne vil prioritere denne gruppe borgeres sundhed. Det vil gøre en enorm forskel for borgeres muligheder i livet, og gevinsterne for samfundet vil være store, siger Ellen Trane Nørby.

Læs mere om § 82 a her.

Om Tænketank for Voksentandpleje

Tandlægeforeningen har nedsat Tænketank for Voksentandpleje, der skal udarbejde et færdigt oplæg til en ny og mere tidssvarende voksentandpleje, som politikerne kan forhandle en ny model ud fra.

Tænketanken består af en bredt udsnit af repræsentanter fra patientforeninger, faglige eksperter, tandlægefaglige aktører og uafhængige stemmer i debatten. Formålet med tænketanken er at nytænke og bidrage med bud på, hvordan vi kan udforme en ny fremtidssikret model for voksentandplejen i Danmark, der prioriterer forebyggelse, mindre ulighed i sundhed og en bedre overgang mellem børne- og ungetandplejen og voksentandplejen.

Tidligere sundhedsminister Ellen Trane Nørby er formand for tænketanken.