
Henrik Toft Hansen vender hjem til Mors-Thy Håndbold

Henrik Toft Hansen stiftede første gang bekendtskab med HF Mors som ungdomsspiller, ligesom de første år i seniorkarrieren også var i den blå trøje - bl.a. den mindeværdige sæson 2004/05, hvor han og holdkammeraterne spillede HF Mors i ligaen for første gang i klubbens historie. Herefter gik turen til Aalborg Håndbold i 2006, og siden da har håndbolden bragt Henrik Toft Hansen over AG København, Bjerringbro-Silkeborg, på udenlandseventyr i tyske HSV Hamburg og SG Flensburg-Handewitt og i franske PSG Paris Handball.
Toft kontaktede Mors-Thy Håndbold
Det var den kommende Mors-Thy-spiller, der selv kontaktede klubben.
- Jeg har altid fulgt Mors-Thy Håndbold på sidelinjen og har fint kendskab og god kontakt til klubben bl.a. via min bror, Allan. Da vi som familie gerne vil bosætte os i området, og jeg skulle finde ud af, hvor min fremtid skulle ligge, var det nærliggende at forhøre mig om Mors-Thy Håndbolds planer. De syntes, at min henvendelse var interessant, og efter nogle gode samtaler over de sidste måneder er det hele faldet på plads, lyder det fra den stærke stregspiller.
Ambitionerne og drømmene er store hos Henrik Toft Hansen.
- Jeg drømmer om, at vi kan drille de lidt større hold, lave overraskelser i slutspillet og i pokalturneringen og se, hvor det kan føre os henad. Jeg kommer med en stor portion erfaring, som skal gives videre til en ung trup med nogle dygtige, unge spillere både på og udenfor banen. Jeg vil gerne være med til at flytte holdet og klubben sportsligt, fortæller Henrik Toft Hansen.
Hovedpersonen selv glæder sig til at vende tilbage til Danmark og til Mors-Thy Håndbold med sin familie.
- Efter mange år i udlandet hvor håndbolden har bestemt vores destination, glæder vi os til at komme hjem og få en base, hvor vi kan få familieliv og håndbold på højt niveau til at fungere. Det bliver stort for mig at komme hjem til der, hvor tankerne om en professionel karriere startede. Mit hjerte banker for de blå, og Mors-Thy Håndbold er et spændende projekt, der som klub har løftet sig og leveret flotte præstationer gennem de seneste år. Der er store ambitioner, og det kan jeg godt lide, siger Henrik Toft Hansen.
Mors-Thy Håndbold vil mere
I Mors-Thy Håndbold er man stolte over aftalen med Henrik Toft-Hansen.
- Vi har haft en bekræftende dialog med Henrik, og fra dag et har vi mærket, at han vil Mors-Thy Håndbold og hele vores område. Ud over det spillemæssige kan Henrik være medvirkende til at rykke Mors-Thy Håndbold mod nye højder. Han kommer med stor erfaring, lederskab og professionalisme, som jeg forventer både kan forstærke og videreudvikle det dna, som Mors-Thy Håndbold bygger på i dag, siger cheftræner Niels Agesen, Mors-Thy Håndbold.Og det er da også med en vis stolthed, at Mors-Thy Håndbold kan præsentere en spiller fra absolut øverste hylde.
- I Mors-Thy Håndbold er vi stolte af at kunne tiltrække en kapacitet og et navn som Henrik Toft Hansen, og at en topspiller, der så sent som i januar vandt EM-medaljer med Danmark vælger vores klub, det er i den grad en kvalitetsstempling af Mors-Thy Håndbold, lyder det samstemmende fra HP Madsen og Sigurd Skovborg, Mors-Thy Håndbold.
Henrik Toft Hansen tiltræder i Mors-Thy Håndbold pr. 1. juli 2023, og kontrakten løber til 30. juni 2026.
FAKTA:
Henrik Toft Hansen, 18. december 1986
Højde: 199 cm.
Vægt: 105 kg
Tidligere klubber: PSG Paris Handball, SG Flensburg Handewitt, HSV Hamburg, Bjerringbro-Silkeborg, AG København, Aalborg Håndbold, HF Mors, Skive fH, HRH 74 Roslev
146 kampe på det danske A-landshold. Debut i 2008.
OL-Guld 2016, OL-Sølv 2021
VM-Guld 2019, VM-Sølv 2013
EM-Guld 2012, EM-Bronze 2022
Fransk mester: PSG Paris Handball 21/22, 20/21, 19/20, 18/19
Tysk mester: SG Flensburg-Handewitt 17/18
Dansk mester: AG København 11/12, Aalborg Håndbold 09/10
Nøgleord
Kontakter
Cheftræner Niels Agesen tlf. 6024 2618
Adm. direktør Sigurd Skovborg tlf. 2045 7433
Billeder



Information om White Sands Communication
Følg pressemeddelelser fra White Sands Communication
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra White Sands Communication
40 biografer i Danmark inviterer ukrainere gratis i biografen på søndag7.12.2022 13:30:35 CET | Pressemeddelelse
På søndag den 11. december kan ukrainske flygtninge i Danmark få en helt særlig – og ganske gratis – oplevelse. 40 biografer rundt i Danmark åbner nemlig dørene for dem og viser en ukrainsk familiefilm ”The Stolen Princess”.
Sparekassen Thy opfordrer kunderne til at gå i dialog med deres rådgiver1.12.2022 11:32:57 CET | Pressemeddelelse
Vores bedste råd er at gå aktivt til værks og få kigget sin økonomi igennem. Det bedste middel er dialog i god tid, og her sidder vores rådgivere klar til at hjælpe. Vi drøfter gerne mulighederne for omlægning af gæld, så løbende ydelser kan nedsættes og rådgiver i forhold til at finde mulige besparelser i den daglige økonomi. Sådan lyder det fra Sparekassen Thys direktør Ole Beith i en tid, hvor inflationen er på himmelflugt, renterne følger med og energipriserne har gjort et mærkbart indhug i manges rådighedsbeløb.
Radio Jesperhus har fået fantastisk start – topper hitlisten over børneunderholdning30.11.2022 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børnenes foretrukne ferieparadis Jesperhus har netop lanceret en ny radiokanal spækket med børneunderholdning. Efter få dage i luften topper Radio Jesperhus allerede listen indhold for børn. Og der er meget mere på vej.
Bornerups går imod strømmen i softwarebranchen – to powerwomen i bestyrelsen og ny kvindelig bestyrelsesformand10.11.2022 09:30:43 CET | Pressemeddelelse
Softwarehuset Bornerups er flere gange gået andre veje end kollegaerne. Blandt andet ved at frigøre ansatte fra tidsregistrering, fast arbejdsplads og arbejdstid - og nu senest ved at sætte to powerwomen i bestyrelse, hvoraf den ene bliver bestyrelsesformand.
Danske surfere fortsætter medaljehøst ved EM i Hvide Sande31.8.2022 19:28:19 CEST | Pressemeddelelse
De danske surfere er ikke til at stoppe ved EM i standup paddling, der afvikles i denne uge i Hvide Sande. Hidtil har de danske atleter vundet to guld- og to bronzemedaljer. Efter onsdagens sejladser, kunne der lægges endnu en bronzemedalje til medaljehøsten. Og det inden de afsluttende konkurrencer i SUP Technical Race på fredag.