Mariagerfjord vil engagere skoleelever i klima- og naturfag

Der er godt nyt til folkeskoleeleverne, når de vender tilbage fra sommerferie. Mariagerfjord Kommune vil de kommende år skabe mere motiverende og praksisnær STEM-undervisning inden for temaerne energi, fødevarer, klima, natur, ressourcer og sundhed. Indsatsen sker som følge af en aftale med projektet Den Grønne Rygrad.
”I folkeskolen oplever vi en efterspørgsel på værktøjer til at klæde børn og unge på til bedre at kunne forholde sig til og handle i klimaforandringernes tid. Vi glæder os derfor til at koble værktøjerne i Den Grønne Rygrad med de gode praksisnære tilbud og politiske planer, der allerede er i Mariagerfjord Kommune,” siger programchef i CONCITOs Klimaambassade, Synnøve Kjærland.
Klimaambassaden udgør sammen med skolehaveforeningen Haver til Maver organisationerne bag Den Grønne Rygrad.
Synnøve Kjærland håber, at endnu flere af kommunens elever vil opleve, at klima og bæredygtighed ikke kun handler om udfordringer, men også om de spændende og relevante løsninger, som man arbejder med i den grønne omstilling.
Mariagerfjord har ambitioner for naturfagene
Eleverne vil bl.a. opleve den mere engagerende naturfagsundervisning gennem Åben Skole, hvor de konkret kan se og mærke den grønne omstilling i lokalsamfundet.
Om samarbejdet med Den Grønne Rygrad siger erhvervsplaymaker Stinna Larsen: “Lærerne på de enkelte skoler løfter allerede nu en stor opgave i at få gjort undervisningen motiverende og praksisnær. Derfor er vi glade for at kunne supportere dem med et værktøj, som sikrer et lettilgængeligt overblik over undervisningstilbud i lokalområdet.”
”Vi får med DGR en platform som lærerne kontinuerligt vil udvikle i takt med, at der bliver udviklet gode undervisningsforløb. Samtidig er vi i Mariagerfjord Kommune, som et led i udviklingen af klimahandleplanen DK2020, optaget af at arbejde med grøn adfærd. Et samarbejde med Den Grønne Rygrad bliver derfor et væsentlig bidrag til at arbejde med den unge målgruppe i forhold til deres adfærd,” siger Stinna Larsen.
Ny hjemmeside bidrager til kommunens strategier
Mariagerfjord Kommunes arbejde med at skabe spændende undervisning sker bl.a. via to strategier; Naturfagsstrategien og Samspil med succes. Den Grønne Rygrads nye hjemmeside www.dengrønnerygrad.dk indeholder et digitalt værktøj, der samler og skaber overblik over de grønne Åben Skole-aktiviteter i kommunen. Det skal sikre, at lærerne får lettere ved at inddrage de mange gode, eksterne undervisningsforløb, eksempelvis fra kommunens naturvejleder og de lokale virksomheder, når de planlægger deres undervisning.
Lærerne kan desuden finde relevante undervisningsmaterialer, webinarer omkring bl.a. samarbejde med eksterne læringsmiljøer og didaktiske modeller til planlægning af projektbaseret undervisning på hjemmesiden.
19 kommuner er med i Den Grønne Rygrad
Kommuner landet over engagerer sig i den grønne dagsorden, hvilket mærkes tydeligt i projektet Den Grønne Rygrad. Mariagerfjord slutter sig nu til 18 andre Grøn Rygrad-kommuner, der er i fuld gang med at gøre klima, miljø og bæredygtighed til en mere integreret del af skoledagen for eleverne i grundskolen. Gennem Den Grønne Rygrad får kommunerne desuden en unik mulighed for at lade sig inspirere af, hvad der arbejdes med i de andre kommuner, som også er en del af samarbejdet og indgå i nye fællesskaber og netværk.
”De 19 kommuner er vidt forskellige og alligevel er de på en fælles mission om at styrke den praksisnære undervisning inden for naturfag, klima og bæredygtighed. Vi glæder os meget til samarbejdet i Mariagerfjord”, siger projektleder Amalie Dynnes Ørsted fra Haver til Maver.
FAKTA OM DEN GRØNNE RYGRAD:
Den Grønne Rygrad er et projektsamarbejde mellem den grønne tænketank CONCITOs Klimaambassade og skolehaveforeningen Haver til Maver, og projektet har til formål at danne ramme for arbejdet med grøn dannelse i grundskolen ved at styrke klima- og bæredygtighedsundervisningen med udgangspunkt i STEM-fagene.
Den Grønne Rygrad arbejder inden for temaerne: Energi, Fødevarer, Klima, Natur, Ressourcer og Sundhed.
Den Grønne Rygrad vil indtil foråret 2024 samarbejde med 15-20 kommuner om at understøtte og forankre grøn dannelse i grundskolen.
Indtil nu er der indgået samarbejdsaftale med 16 kommuner: Egedal, Furesø, Helsingør, Hvidovre, Jammerbugt, Kerteminde, Langeland, Lemvig, Mariagerfjord, Ringsted, Skanderborg, Sorø, Svendborg, Vejle, Aabenraa og Aalborg Kommune.
Den Grønne Rygrad er støttet af Novo Nordisk Fonden.
Læs mere om Den Grønne Rygrad og udbyttet for kommuner, lærere og elever påhttps://dengrønnerygrad.dk
For yderligere information:
Synnøve Kjærland, programchef i CONCITOs Klimaambassade, tlf. +45 2989 6754
Amalie Dynnes Ørsted, projektleder i Haver til Maver, tlf. +45 5194 9682
Kontakter
Ghita BorringSeniorkonsulent Kommunikation
Tlf:93 88 18 19gb@concito.dkSynnøve KjærlandProgramchef Klimaambassaden
Tlf:29 89 67 54sek@concito.dkBilleder

Information om Tænketanken CONCITO
Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Grønne fællesskaber spirer frem i hele landet22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimahandling og fællesskab går hånd i hånd – nu deler GRO SELV 10 anbefalinger til, hvordan flere kan skabe meningsfulde initiativer med bæredygtighed i centrum. I hele landet har unge udviklet nye måder at integrere klima og bæredygtighed i deres hverdag gennem fællesskaber, der skaber engagement og forandring.
I Odense skaber unge grønne fællesskaber22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimahandling og fællesskab går hånd i hånd – nu deler GRO SELV 10 anbefalinger til, hvordan flere kan skabe meningsfulde initiativer med bæredygtighed i centrum. I Odense har unge kombineret håndværk, landbrug og madlavning for at inspirere til klimahandling.
På Lolland skaber unge grønne fællesskaber22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimahandling og fællesskab går hånd i hånd – nu deler GRO SELV 10 anbefalinger til, hvordan flere kan skabe meningsfulde initiativer med bæredygtighed i centrum. I Maribo har unge kombineret musik, genbrug og upcycling for at inspirere til klimahandling.
I Helsingør skaber unge grønne fællesskaber22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimahandling og fællesskab går hånd i hånd – nu deler GRO SELV 10 anbefalinger til, hvordan flere kan skabe meningsfulde initiativer med bæredygtighed i centrum. I Helsingør har unge kombineret kunst, genbrug og upcycling for at inspirere til klimahandling.
I Aalborg skaber unge grønne fællesskaber22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimahandling og fællesskab går hånd i hånd – nu deler GRO SELV 10 anbefalinger til, hvordan flere kan skabe meningsfulde initiativer med bæredygtighed i centrum. I Aalborg har unge kombineret kunst og tøj for at inspirere til klimahandling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum