Vikingerne var vilde med importeret bæverpels

Rigdom, status og mode? Eller dyremishandling og bæredygtighed? Associationerne er mange og flertydige, når det kommer til pels i Danmark anno 2022.       

Men for lidt over 1000 år siden var det anderledes simpelt. I vikingetiden var et af de klareste symboler på høj status nemlig pels.

Det underbygger et nyt studie fra Københavns Universitet af seks vikingetidsgrave, der fastslår, at danske vikinger importerede pels fra udlandet.

”For første gang har vi et ’smoking gun’-bevis på, at der blev importeret pels til Danmark i vikingetiden. De skriftlige kilder fortæller, at pels blev handlet til de arabiske lande, men nu har vi med en proteinbaseret metode, der kan artsbestemme, fundet seks eksempler på bæverpels i danske grave fra højtstående vikinger,” siger lektor Luise Ørsted Brandt fra GLOBE Institute på Københavns Universitet.

”Da vi ved, at bæveren ikke var lokal i Danmark i vikingetiden, må pelsen være importeret. Vi kan ikke sige, præcist hvor den kommer fra. Måske det nordlige Sverige eller fra øst, måske Rusland. Vi ved nemlig, at vikingerne handlede på de russiske floder,” tilføjer Luise Ørsted Brandt.

De seks grave, som forskerne har undersøgt, er lokaliseret rundt omkring i Danmark, og blev opdaget fra 1861 til 1955. Det er tre kvindegrave, en grav med en kønsubestemt person og to mandsgrave med et individ i hver grav.

Pels var et internationalt statussymbol for konger

I Vikingetiden var pels en luksusvare, som kun de allerrigeste havde råd til at iklæde sig. Den største del af befolkningen var derimod bønder og gik klædt i ulddragter året rundt.

En af de kilder, der beskriver pels statussymbol, er en arabisk rejsende, geograf og historiker ved navn al-Mas´ūdī fra Baghdad. Han skrev i 943:

”Arabiske konger og ikke-arabiske konger er iklædt den sorte pels (…) De laver hatte, kåber og pelsfrakker ud af dem. Der er ingen konge, der ikke ejer en pelsfrakke eller kåbe foret med sort rævepels (…)”

Den muslimske forfatter og geograf Ibn Hawgal beskriver også pelshandlen på den tid. I 956 beskriver han blandt andet, hvad vikinger, der var bosiddende langs floder, i det vi i dag kalder Rusland, Hviderusland og Ukraine, eksporterede.

“Honningen, voksen og pelsen eksporteret fra deres land kommer fra Rūs og Bulghār territorier. Dette er også tilfældet for bæverpelsene, som eksporteres over hele verden, for de findes kun på de nordlige floder i Rūs´territorie omkring Bulghār og Kiev”.

Rūs var skandinaviske vikinger som slog sig ned langs floderne i det moderne Rusland, Hviderusland og Ukraine og Bulghar var en tyrkisk semi-nomadisk krigerstamme.

De arabiske kilder og forskernes ny opdagelse giver ifølge Luise Ørsted Brandt en samlet viden om vikingernes forhold til pels.

“Disse kilder fortæller os jo, at pels var en meget væsentlig og eksklusiv handelsvare, der blev båret af eliten på tværs af landegrænser i vikingetiden, og nu ved vi, at bæverpelsen også blev bragt til Danmark,” siger lektor Luise Ørsted Brandtog tilføjer:

”Her i vikingetiden føres der international storpolitik. Derfor giver det mening, at der er en fælles forståelse for, hvordan man ser ud, når man er den del af samfundets top. Hvis man skal komme frem til en forhandling og fremstå som en del af magteliten er det vigtigt at kunne blive taget seriøst.”

”Det kender man jo også fra i dag. Vores statsledere har jakkesæt på, og jeg forestiller mig, at det var på samme måde dengang.”

Begravet med et vikingeskib

De seks grave, som forskerne har undersøgt, skiller sig ud fra mange andre gravforme fra samme tid. De afdøde er nemlig begravet med ekstremt værdifulde genstande som for eksempel et skib, tekstilbånd med sølv og guldtråd og en økse med sølvdekoration.

I alle seks grave fandtes forskellige pelsrester, og ved hjælp af proteinanalyser har forskerne identificeret pels fra både bæver, får, egern og mår.

”De pelsrester, vi har taget prøver af, stammer givetvis fra dragter, der har bestået af flere forskellige slags pels og skind uden hår,” siger Luise Ørsted Brandtog.

I en grav ved Hvilehøj fandt forskerne rester af en kvindes dragt og sko, som har bestået af skind og pels fra mindst seks forskellige dyrearter.

”Man har brugt husdyrs skind til dragt og sko, men også til accessories som punge og remme og til interiør. Vilde dyrs pels ser ud til kun at have været brugt til dragten, hvor den kunne ses. Bæverpelsen har for eksempel givetvis været placeret centralt, så man fik øje på den. Det har altså været et symbol på velstand,” siger Luise Ørsted Brandt.

Bæverpels ser anderledes ud til forskel for egern og mårpels, som ellers var tilgængeligt i Danmark i vikingetiden. Egern og mår er henholdsvis rødligt og brunligt og har kortere hår end bæverens lange dækhår, som er vandavisende og skinnende og giver en varm og tung pels. Dens anderledes fremtoning end de lokale pelse vil have afsløret den som et importeret luksusprodukt.

Sådan har forskerne gjort Forskerne har taget en lille prøve fra pelsresterne for at lave en proteinanalyse. Ved hjælp af en lysis buffer - en opløsning, der kan åbne celler og proteiner - nedbrydes den tredimensionelle proteinstruktur i pelshårene. Forskerne er særligt interesseret i proteinet keratin, som er den vigtigste byggesten i hår. For at undersøge det, skal de have foldet aminosyrekæden, som ethvert protein består af, ud. Når aminosyrekæden er udfoldet, bruger de et enzym kaldet trypsin til at klippe kæden over på ganske bestemte steder. Dermed har forskerne kortere velkendte kæder, de kan bruge til sammenligning. På baggrund af de korte kæder kan forskerne sammenligne aminosyrekæder med kendte dyrearter, der alle har hver deres specifikke sammensætning af aminosyrer – lige som et fingeraftryk eller en stregkode.

Du kan læse hele studiet ”Palaeoproteomics identifies beaver fur in Danish high-status Viking Age burials - direct evidence of fur trade” i PLOS ONE.

Kontakt

Lektor Luise Ørsted Brandt
luise.brandt@sund.ku.dk

Journalist og pressekonsulent Liva Polack
Liva.polack@sund.ku.dk
+45 23 68 03 89