Her er de langsigtede konsekvenser for Europas klimaambitioner, når EU lukker for den russiske gas
Ganske få dage efter Rusland startede sin angrebskrig mod Ukraine, gik forskere fra Aarhus Universitet, Institut for Mekanik og Produktion, i gang med at beregne, hvad et stop for russisk gas får af langsigtede betydning for dekarboniseringen af det europæiske energisystem.
Forskningen, der tager udgangspunkt i en højopløselig model af hele det europæiske energisystem inklusiv gas-afhængige industrier, er nu netop blevet publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Joule. Og forskningen viser, at gas-stoppet faktisk kan få ganske stor betydning, afhængig af hvor ambitiøs man er med Parisaftalens langsigtede målsætninger om at begrænse den globale temperaturstigning.
Politisk har målsætningen været – lige siden Parisaftalen blev indgået i 2015 – at begrænse temperaturstigningen til max 2 graders Celsius og at arbejde for at begrænse den til 1,5 grader.
Strategien har været at erstatte kul med gas i en overgangsfase, og den strategi er med krigen i Ukraine blevet voldsomt udfordret. Det siger lektor på Aarhus Universitet Gorm Bruun Andresen, der er en af forskerne bag den videnskabelige artikel:
”Rusland er den største bidragyder af gas til Europa og leverede 34 pct. af eurozonens gasforbrug i 2019. Med udfasningen af russisk gas har vi dermed ikke længere tilstrækkelig gas til denne såkaldte overgangsfase. Det betyder, at vi skal vælge mellem at satse på en øjeblikkelig installation af store mængder vind- og solenergi eller falde tilbage på de andre muligheder, der er, herunder kul. Det første scenarie flugter fint med en meget ambitiøs klimastrategi, som meget hurtigt afhjælper Europas afhængighed af importeret gas. Det andet scenarie derimod gør det faktisk vanskeligt overhovedet at honorere Parisaftalen,” siger han.
Den model, forskerne har udviklet, viser den billigste og mest omkostningseffektive vej til henholdsvis 1,5 graders og 2 graders scenarier for det europæiske energisystem. Og her viser modellen klokkeklart, at høje gaspriser presser europæiske borgere til at droppe gasfyret og installere varmepumper.
Eftersom varmesektoren står for cirka en tredjedel af det samlede europæiske gasforbrug, vil denne omstilling have en stor betydning for den grønne omstilling og taler derved i favør for 1,5 graders ambitionen.
”Det er interessant, at gasprisen dermed er driver for de ting, europæiske politikere i årevis har talt om. Dermed ikke sagt, at gasprisen og omstillingen af varmesektoren er tilstrækkeligt for 1,5 graders sceniariet. Det er det på ingen måde. Men det driver den grønne omstilling fremad i langt højere grad, end det ville gøre at bruge gas i en overgangsfase,” siger Gorm Bruun Andresen.
Ebbe Gøtske, der er ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, og som forsker i vedvarende energikilder i en europæisk kontekst, nævner, at det lige nu er vigtigt at holde fokus på de europæiske landes egentlige klimaambitioner:
”En reduktion i Europas samlede gasforsyning kan medvirke til en hurtigere opskalering af vedvarende energikilder, givet at klimaambitionerne holdes i hævd. Hvis ikke, risikerer vi blot, at andre fossile brændsler substituerer gas i en mellemperiode frem mod en fuld dekarbonisering,” siger han.
Forskerne bag modellen vil ikke lægge skjul på, at den hurtigste vej til europæisk energisikkerhed er at sigte efter en ambitiøs plan og at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.
”Men det kræver en voldsom udrulning af vedvarende energikilder i form af sol og vind,” siger Ebbe Gøtske og fortsætter:
”Vi skal op på at installere ca. 400 GW pr. år i årene 2025-2035, og det bliver en meget stor udfordring for de europæiske politikere.”
Nøgleord
Kontakter
Lektor Gorm Bruun Andresen
Institut for Mekanik og Produktion
Aarhus Universitet
Mail: gba@mpe.au.dk
Tlf.: +4529426179
Lektor Marta Victoria
Institut for Mekanik og Produktion
Aarhus Universitet
Mail: mvp@mpe.au.dk
Tlf.: +4522631595
Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Invitation til Q&A om iltsvind i de indre danske farvande3.10.2024 17:14:34 CEST | Presseinvitation
Mød seniorrådgiver Jens Würgler Hansen fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.
Bovaer: Sådan sænker det køers klimaaftryk3.10.2024 08:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Metan fra køers fordøjelse er en af landbrugets store klimaudfordringer, og det er forskningen i færd med at tackle. Med en ny klimaregulering forventes et krav om, at landmænd skal anvende enten fodertilsætningsstoffet Bovaer eller ekstra tilskudsfedt i foderet for at reducere metanudledningen fra malkekøer. Men hvad er et fodertilsætningsstof, og er det virkelig en genvej til store klimagevinster?
I Lemvig gør de noget, vi aldrig før har prøvet i Danmark30.9.2024 10:14:16 CEST | Pressemeddelelse
I den vestjyske kommune er forskere gået sammen med kommunen og staten om at forvalte naturen på en ny og lovende måde.
Forældre vægter sundhed højere end klima, når børnene skal have mad27.9.2024 08:50:54 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet er dykket ned i forældres rolle i at påvirke deres børns spisevaner, og i hvad sundhed og bæredygtighed betyder i den proces. Undersøgelsen viser, at forældre gerne vil tage mere klimavenlige valg, men at kød ses som en nem og sund løsning i en travl hverdag.
Klimaforandringerne rammer de arktiske kyster særligt hårdt26.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er veldokumenteret, at Arktis opvarmes 3-4 hurtigere end resten af kloden og at havisen, gletchere og permafrosten smelter med foruroligende hastighed. Men hvad sker der, når alle disse forandringer kombineres? Det er virkeligheden langs de arktiske kyster, hvor ændringerne er langt større end på land og i det åbne hav.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum