Nyt studie har fundet bestøvningens nathold

Der findes næppe en generation siden oldtiden, der ikke har talt om en eller anden variation af temaet ”bierne og blomsterne” på et tidspunkt i deres levetid. Men trods temaets betydning og genfortælling gennem menneskehedens historie, så er det temmelig lidt, vi rent faktisk ved om det med insekter og bestøvningen af klodens afgrøder og vilde planter.
Vi ved, at insekter er bedre end deres rygte. I hvert fald er deres gavnlige roller blevet mere og mere tydelige for os mennesker i de sidste årtier, hvor deres funktion som bestøvere får en stadig mere central opmærksomhed. Desværre i et trist lys, da klodens bestøver-insekter er under et stigende pres, efterhånden som klimaet forandrer sig, landskaber forandres og biodiversitetens mulighed for mangfoldighed ændres.
Her er vi tilbage ved bierne, da de er kendt som nogle af de vigtigste bestøvere, og deres tilbagegang som art har for alvor sat fokus på, at klimaforandringerne har effekt på den gamle fortælling om bierne og blomsterne. På den baggrund har flere forskergrupper rundt om i verden sat kræfter ind på at finde ud af mere om, hvordan klodens planter bestøves, og af hvem. For historien har to hovedroller, der på hver sin måde er afhængig af hinanden.
Nu har et aarhusiansk forskningsprojekt påvist i en artikel i magasinet ’Biology Letters”, at en af de andre insektarter måske skal ud af skammekrogen og ud af klædeskabet, og indgå som en deltager på bestøvnings-rollelisten. For i de schweiziske Alper har de filmet møl-arter, der optræder som natlig bestøver af en af de vigtige vilde planeter for regionen.
Uventede nattegæster
Førsteforfatteren til artiklen Moths complement bumblebee pollination of red clover: a case for day-and-night insect surveillance hedder Jamie Alison. Han er postdoc ved Institut for Ecoscience, og har fotograferet blomsterenge en hel sommer og døgnet rundt for at skaffe ny data, til at skabe et større billede af samspillet mellem plante og bestøver. Det er sket ved at opstille en række kameraer ved plantearten rød kløver, der er ganske velkendt i forskerkredse gennem mange års forskning. Derfor var den oplagt for holdet at bruge, da man vidste en del om, hvad man kunne forvente og dermed havde et solidt sammenligningsgrundlag, hvis holdets billeder skulle vise noget nyt.
Det gjorde de. De mange fotos indfangede mølarten Stor Smutugle, der også er ganske udbredt herhjemme, mens den bestøvede rødkløveren især tidligt på aftenen og om morgenen.
“Fundet her er vigtigt, fordi det udvider de kendte bestøvere markant for rødkløver, hvor man nærmest udelukkende har set forskellige bi-arter som bestøvere. Det er også vigtigt, fordi det viser at denne metode kan indsamle data til at skabe bedre forståelse for, hvilke insektarter der fungerer som bestøvere ud over de allerede kendte – ikke mindst om natten,” siger Jamie Alison.
Der findes flere tusinde forskellige møl-arter i Europa, og altså også Stor Smutugle, der er ganske udbredt i den danske natur. Denne art har ikke været alment kendt som bestøver tidligere, men der findes eksempler, hvor f.eks. det såkaldte Darwins møl er berømt for at have en særdeles lang tunge, der kan indsamle nektar fra særlige orkideer på Madagascar.
Men projektet har ikke blot påvist, at møl supplerer bier og andre insekter som bestøvere, eller hvor meget der endnu er ukendt i forhold til den gammelkendte historie om bier og blomster. Det har også vist, at metoden med at opstille kameraer i længere tid kan give helt ny viden, som ellers ville være noget nær umulig at opspore. Der blev taget i alt næsten 165.000 fotos hen over sommeren i Alperne, og ud af dem var der blot 44 med besøgende insekter.
”Det siger lidt om, hvor få muligheder hver blomst har for at blive bestøvet, og hvor stædig man skal være for at kunne iagttage det. Men med kamera-opstillingerne har vi haft succes, og det har vist hvordan store fotodata-mængder kan påvirke fremtiden for denne type studier. Her kan et fremtidigt skridt blive at bruge kunstig intelligens til at identificere insektarterne automatisk og i realtid. Det vil hjælpe forskningen markant i fremtiden,” siger Jamie Alison.
Nøgleord
Kontakter
Postdoc Jamie Alison (engelsktalende),
Institut for Ecoscience,
Email: jalison@ecos.au.dk
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny teknologi kan give 50% mere grøn gas fra biogasanlæg25.4.2025 09:18:33 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet har netop modtaget en millionbevilling til at udvikle og bygge en prototype på en ny biogas-teknologi, der gør det muligt at opskalere ganske betragteligt på både eksisterende og nye biogasanlæg: ”Det er mange års forskning, der kommer ud i den virkelige verden.”
37 fonds-millioner til at transformere det danske landskab23.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Universitet begynder et stort forskningsprojekt sammen med SEGES Innovation og Aarhus Universitet, herudover vil en række andre universiteter, myndigheder og organisations- og businesspartnere deltage. Opgaven er at understøtte lokale aktører i Danmark til at nå målene om ændret arealanvendelse fra aftalen om Den Grønne Trepart.
Aarhus Universitet skal rådgive de grønlandske myndigheder i yderligere fem år23.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når forskerne fra Aarhus Universitet rådgiver de grønlandske myndigheder om råstoffer og miljø, bygger rådgivningen på mere end 40 års virke i Grønland. Nu er nye aftaler faldet på plads, som forlænger samarbejdet i yderligere fem år.
CRISPR kan gøre planteproteiner lettere at fordøje22.4.2025 08:22:41 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har anvendt CRISPR/Cas9-teknologi til at forbedre fordøjeligheden af proteiner i byg og soja. Denne banebrydende metode kan få stor betydning for både fødevare- og foderindustrien ved at give mere fordøjelige fødevarer, forbedre dyrefoder og mindske miljøpåvirkningen.
Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning ved Aarhus Universitet deltager i globalt initiativ med en bevilling på 27,4 millioner dollars, der skal reducere metanudledning fra kvægbesætninger8.4.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske programs målsætning er at reducere besætningers udledning ved hjælp af naturlige avlsmetoder som en del af et nyt, internationalt samarbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum