Aarhus Universitet: Aarhus BSS

AU-forskere skal forhindre kvanteboble

Del
Et dansk forskerhold på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS ved Aarhus Universitet skal gøre europæiske virksomheder klar til den kommende computer-revolution: Kvantecomputeren. Med udsigt til et gigantisk globalt marked har Europa-Kommissionen afsat 1 mia. euro over 10 år for at nå EU’s mål om at være førende inden for kvantecomputere i 2030. For første gang er danske forskere med i det koordinerende arbejde bag målsætningen.
Professor MSO Jacob Sherson. Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS, Aarhus Universitet. Foto: Aarhus Universitet
Professor MSO Jacob Sherson. Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS, Aarhus Universitet. Foto: Aarhus Universitet

Kvantecomputeren står på spring, og med en regnekraft, der vil overstige, hvad vi i dag kan fatte, vil den revolutionere den digitale verden, som vi kender i dag. Og i kølvandet på den udvikling, vil der blive skabt et globalt marked, som i dag estimeres til op mod 1.000 mia. dollars i 2040, og som vil generere op mod 10 mio. arbejdspladser på verdensplan.

Hvornår kvantecomputeren kommer, vides ikke. Om fem år, om 10 år, eller om 20 år. Men den kommer, og både Kina, USA og EU har kastet store offentlige summer ind i kapløbet om at være førende på feltet.

”Den kvanteindustri, der vil opstå i kølvandet, bliver ikke skabt fra den ene dag til den anden. Den vil have været længe undervejs, og er allerede så småt i gang. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne forbereder sig på kvanterevolutionen gennem de rigtige investeringer og uddannelse af den rigtige arbejdskraft, så man er klar. Men det skal gøres klogt, så man undgår en overophedning af markedet inden, det overhovedet er kommet, og så man undgår nye it-bobler, som vi tidligere har set,” siger professor MSO Jacob Sherson, Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS ved Aarhus Universitet.

Han og hans kolleger på Institut for Virksomhedsledelse skal blandt andet bidrage med analyser af, hvilke brancher og sektorer, der vil have mest gavn af at forberede sig, og ikke mindst hvordan og hvornår de bør gøre det, så de undgår enten at være for tidligt ude eller komme for sent.

”Vi så i 1990’erne, hvordan bristede forventninger omkring kunstig intelligens (AI) førte til en ”AI-vinter”, der varede helt frem til 2010’erne. Derfor kan vi udnytte den viden, vi har på Institut for Virksomhedsledelse omkring tidligere it-revolutioner, og hvordan forskellige industrier udvikler sig, så man investerer i den rigtige rækkefølge, om man skal være ”first mover” eller være mere afventende,” siger Jacob Sherson.

Et andet aspekt af forberedelserne til den kommende kvanterevolution er uddannelse af virksomhedernes medarbejdere, som Jacob Sherson og hans forskerkolleger skal bidrage til.

”Der vil være mange forskellige faggrupper, der skal kende til kvanteteknik på ét eller andet plan. Derfor er det vigtigt at udvikle et fælles sprog og et framework for hvilke kompetencer og skills, der er brug for,” siger han.

Bevillingen til virksomhedsanalyserne er på 50 mio. kr., hvoraf AU’s andel er 5 mio. kr.

Fakta om kvantecomputeren:
I en almindelig computer, som vi kender i dag, er bits enten 0 eller 1. I en kvantecomputer kan en kvantebit være både 0 og 1 samtidig. Det giver en kraftigt forøget regnekapacitet, der betyder, at en kvantecomputer vil kunne løse problemstillinger, som i dag er alt for komplicerede for sågar en supercomputer. Faktisk vil en kvantecomputer på kort tid kunne bryde enhver kode, som vi kender i dag.

Men kvantecomputeren vil også kunne løse nogle af de store udfordringer, som verden står med i dag, som for eksempel klima, fødevaremangel, energioptimering, logistik og sundhed.

”Kvantecomputeren er på vej, men den er her ikke endnu. Kvantebits er nemlig meget let påvirkelige og holder derfor ikke så længe. Man vurderer, at man skal op på cirka 1 mio. kvantebits, før man har en brugbar kvantecomputer. Rekorden er lige nu omkring 100 kvantebits,” forklarer Jacob Sherson.

Nøgleord

Kontakter

Professor MSO Jacob Sherson
Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS, Aarhus Universitet


Mail: sherson@mgmt.au.dk
Mobil: 2877 5765

Billeder

Professor MSO Jacob Sherson. Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS, Aarhus Universitet. Foto: Aarhus Universitet
Professor MSO Jacob Sherson. Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS, Aarhus Universitet. Foto: Aarhus Universitet
Download
Professor MSO Jacob Sherson. Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS, Aarhus Universitet. Foto: Aarhus Universitet
Professor MSO Jacob Sherson. Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS, Aarhus Universitet. Foto: Aarhus Universitet
Download

Information om Aarhus Universitet: Aarhus BSS

Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Aarhus Universitet: Aarhus BSS



Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS

”Kan du huske, da vi….” – er en vigtig vending for forældre, der vil understøtte deres børns sprog19.3.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse

Nyt forskningsstudie fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet viser, at helt almindelige hverdagssamtaler om oplevelser, forældre og børn har haft sammen, kan give 3-5-årige børn lige så gode muligheder for at udvikle deres sprog som boglæsning med far eller mor. Begge aktiviteter er dog vigtige, for de giver børn forskellige typer af sprogligt input.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye